Det der med at skulle flytte fra New York til Danmark, kan både være fedt, men også trist. Nok ret afhænglig af hvem man er, og hvordan ens fortid har været.
For mig var det kun trist, selvom det nok ik' liiiige er det ord jeg selv vil bruge. Nej, træls, det ord vil jeg hellere bruge. Meget hellere.
I New York var mit liv perfekt... Jeg var ik' den totalt populære pige, men alle kendte mig, vidste hvem jeg var. Jeg havde en masse gode venner, ingen bedste veninde, for det stolede jeg ik' rigtig på længere. Siden dengang, hvor jeg fandt min bedste veninde i min kærestes seng, har jeg ik' haft, hverken bedste veninde eller kæreste. Det var snart tre år siden, men det passede mig fint, jeg havde det godt alligevel.
Nå, men min mor og far fik arbejde i Danmark, så vi skulle altså flytte til Danmark. Og med "vi", mener jeg mig, min lillebror, Robin på 11. Han var super sød, med sine fregner og glatte, meget lysebrune hår. Så min far, Peter, som var ret høj, havde chokoladebrune øjne og det samme hår som Robin.
Så var der min mor, Lissie, med sine utroligt grønne øjne, meget røde hår og glade smil, som hun hele tiden havde på. Og så var der mig, med mit lange, glatte, mørkebrune hår, der havde et rødeligt skær. Jeg havde, ligesom min bror og far, chokoladebrune øjne, og så var jeg nogenlunde normal højde.
Men nu nok, om mig og min familie.
"Isabella!? Er du snart klar!? Vi skal være i lufthavnen om en time!?", råbte min mor gennem hele huset.
Jeg sukkede irriteret. "Ja!! Jeg kommer om lidt!?", råbte jeg tilbage til hende.
"Stop så med at råbe!?", råbte min far, med høj, klar ryst.
Igen sukkede jeg. "Stop så med at være så dobbeltmoralsk!?", råbte jeg flabet tilbage.
Jeg hoppede ned fra min elskede vindueskarm, hvor jeg havde tilbragt meget tid, ved at sidde på, og se ud over parken.
Men nu var det slut med det. Mit liv skulle forandres en del.
Et par timer senere, sad vi flyveren, på vej
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Hej og velkommen tilbage til bogen, i den bittersøde tilstand der langt fra er en del af romantikken: Livet efter en ferie...
Jeg savner allerede de lange ubekymrede uger, hvor fremlæggelser, karakter, whiteboards, kontorer, studier og jobs var laaaaaaaangt væk, det føles allerede som en evighed siden, de eneste store bekymringer jeg havde, var hvad jeg skulle lave, når nu det øs regnede udenfor;) Men skal man se lyst på det, er det nok også sundt og godt at have noget at give sig til igen.
Denne dag der er forfærdelig trist for alle solskinselskende feriemennesker, lyser lidt op når man lige har læst dette kapitel ik? Det virkede på mig, jeg synes @KBook96s bog Players Always Get What They Want er utrolig god og medgivende så smut ind og læs videre!
Vi "ses" igen i næste uge:D
Vh _paust_
YOU ARE READING
Første kapitel - skrevet af dig?
RandomHejsa!♥️ I den her bog kan du finde nye bøger at læse. For idéen er, at alle der har lyst til det, de kan få deres første kapitel med i bogen. Så begynd og læs, der er noget for en hver!:) Bogen er desværre afsluttet, så du kan ikke længere få dit...
