Bib, bib, bib.Jeg var på hospitalet. Med kræft... Det fik jeg konstateret i går...Mit navn er Sophia, jeg er seksten år og går i 9. klasse...Venner er jeg li'som ikke rigtig rig på...Men dem jeg har, elsker jeg. Meget.Jeg elsker at male...Det giver mig en følelse af at kunne male mine tanker eller følelser. Det er en god følelse. Jeg har fået lov at komme i skole resten af ugen, altså Onsdag, Torsdag og Fredag. Jeg ville gerne have lov at fortælle det til menneskerne i min klasse. Specielt Taylor. Han er en af mine få venner, der rent faktisk forstår og støtter mig.--Jeg græd, lidt. Over Taylors reaktion, han blev stille, for stille. jeg kunne ikke klare det mere.Jeg ville væk, bare i en nat. En nat ville være nok, ikke at jeg ville begå selvmord. Det har jeg aldrig sagt. Kun tænkt. Han kommer over på hospitalet i dag. Taylor. Jeg savner ham hele tiden, det er mærkeligt at tænke på. Han er bare speciel for mig. Der er bare lige det at han er pigernes nummer et, hvilket jeg godt kan forstå. Han er bare ikke min nummer et. Der er også det problem at bitchen over alle bitches, Rachel, lægger lidt for meget an på ham nogen gange, hun flirter også. Men jeg må give hende, hun kan virkelig det der med drenge.-"hey, soph" det var den roligste, bedste og tryggeste stemme nogensinde, den stemme tilhørte min bedste ven, Taylor. Han virkede rolig, den måde han gik ind på min stue på, men der var noget i hans stemme der virkede mere urolig hvilket også er forståeligt, jeg mener, hans bedste ven ligger på hospitalet med en dødsfremkaldene sygdom! Så kan man da kun være urolig."hej" min stemme rystede, jeg kom til at tænke på Bella fra Twilight, jaer sært ik. Men seriøst, der hvor de tror hun er død i fireren, det er bare vildt!"Jeg tog noget med til dig" hans stemme virkede fjern, mit syn blev slørret men jeg kunne godt høre det sidste han sagde inden mine øjne lukkede: "Sophia, Sophia kom nu, please, jeg har brug for dig, virkelig..." Det var det sidste jeg hørte ud over en bibben fra min pulsmåler ting, blive langsommere. Jeg kæmpede for at holde mig koncentreret, på Taylor, men så faldt jeg.Det føltes som evigheder, jeg ved ikke engang om det var virkeligt.--*Taylors pov*Hendes øjne blev matte, jeg prøvede virkelig at holde hende fra at lukke øjnene helt, "Sophia, Sophia kom nu, please, jeg har brug for dig, virkelig".Min stemme rystede, det passede. jeg havde brug for hende. Mit liv ville ikke være det samme uden hende.Alle vores minder, hendes smukke grin, hendes sorte hoodie samling, vores picnicks i haven og hendes personlighed. Hendes personlighed, den var så speciel. Unik, hvis i ved hvad jeg mener. Mine tanker blev vendt på hende da jeg så at hun begyndte at trille.Jeg prøvede at forhindre hende i at falde ned, det gik bare ikke. Shit.Jeg løb ud på hospitalsgangen for at finde hendes læge, "hvor er Mr. Cullen?" spurgte jeg forpustet, "hvad er problemet" jeg vendte mig om og så ham, "Sophia trilled ud af sengen og hendes puls falder" jeg var på kanten til at græde, det måtte ikke ske. den vidunderlige pige jeg havde kendt siden børnehaveklassen, var lige nu ved at dø!
<><><><><><><><><><><>
Halla!
Wuhuuu første kapitel af sæson 4 af Skam JAAA er jeg den eneste fan her? Og så er det også ferie😍 det må være min lykkedag;)
Men nok om det, det kan man da kalde en dramatisk begyndelse (kado til Karo) og jeg forstår virkelig ikke hvis I ikke smutter ind og læser videre på @karo3526 s profil, for det burde da være umuligt at lade vær? Så fortsæt endelig i 'Den halve sandhed' - kom afsted folkens;)
Fortsat god uge til alle
Venlig hilsen _Paust_
YOU ARE READING
Første kapitel - skrevet af dig?
RandomHejsa!♥️ I den her bog kan du finde nye bøger at læse. For idéen er, at alle der har lyst til det, de kan få deres første kapitel med i bogen. Så begynd og læs, der er noget for en hver!:) Bogen er desværre afsluttet, så du kan ikke længere få dit...
