Første kapitel - skrevet af dig?

In trouble? {M.G} - MiaThao

'"MAIA SKRID! UD AF MIT LIV! JEG RINGER OG SÅ BLIVER DU SENDT VÆK! JEG KAN IKKE KLARE DIG MERE!" Bliver der råbt.

Jeg løber op på mit værelse og skynder mig at pakke de mest nødvendige ting. Telefon, computer, oplader, tøj...sådan noget. Jeg ved hvad der skal til at ske. Politiet kommer og tager mig med sig, ikke noget jeg ikke har prøvet før?

Efter ca. 2 timer kommer myndighederne op på mit værelse og følger mig ned til deres bil. Jeg bliver kørt til hen til et hus. Der har jeg været før når jeg venter på at kommet til en ny familie? Men hvorfor alt den ballade? Jeg passer jo ikke ind nogen steder? Jeg har været hos omrking 7-8 stykker og jeg passer ikke ind nogen steder? En kvinde kommer ind til mit "værelse" som jeg sidder i. Hun hedder Karin og det er hende som sørger for at jeg er hos plejefamilier...Hun viser mig ind til et rum hvor jeg sætter mig.

"Nå. Maia, så er vi her igen? Denne gang skal du til Norge for første gang? Familien hedder Johnson. Du skal lige lærer sproget men det lægger sig meget op af dansk" siger hun.

"VENT LIGE EN HALV! Skal jeg flytte til et andet land? Hvor jeg ikke kender noget som helst? Hvor jeg ikke engang kan sproget?!?" spørger jeg chokeret!

"Prøv nu om du kan klare det" siger hun bedende. Jeg sukker og lytter videre...

"Du kommer til at bo i en lille by, med omkring 800 indbyggere Trofors hedder den. Du kommer til at bo med en far, en mor og du får en lillesøster! Imorgen kl. 10 letter dit fly. Du bliver kørt til lufthavnen hvor du så flyver til Mosjøen, der møder du din kommende familie" siger hun.

"fedt" siger jeg ironisk.

Da jeg har fået alt det praktiske af vide er jeg på vej ud af døren.

"Prøv nu om du kan få nogle venner" siger hun da jeg næsten er ude.

"JA ja" siger jeg bare og går ind på mit "værelse" igen. Jeg har ingen venner. Det har jeg aldrig haft, jeg undgår dem altid. Jeg vil ikke knytte bånd til nogen fordi ejg ved at jeg bare skal forlade dem igen bagefter når jeg flytter til en ny familie...Så hvorfor overhoved prøve når jeg alligevel bare skal sårer dem bagefter?

Jeg går ind på mit værelse og lægger mig til at sove. Jeg vil ikke have noget mad, og de andre børn her er mindre end mig og er mega irriterende...

Jeg vågner næste dag ved at Karin rusker i mig, jeg vågner langsomt....

"MAIA! Dit fly letter om 2 timer!" siger hun. Jeg skynder mig op, men jeg er søvnig. Jeg skifter, spiser noget hurtigt mad og går så ned til stuen hvor jeg finder en chauffør som skal kører mig til Kastrup lufthavn...

Det er en meget kort flyvetur, HELDIGVIS! Jeg hader at flyve...Inden jeg går ind i flyet har jeg fået lov til at købe noget i en butik. Jeg køber et blad og noget slik. Og selvom flyveturen ikke er særlig lang, når jeg at læse hele bladet og spise alt slikket. Jeg skal bare tænke på noget andet end at jeg sidder i en flyvemaskine...langt oppe over jorden...FUCK! Maia tag det roligt! Træk vejret...ind og ud...pyhaa....

Da jeg kommer ud af flyet er der mange mennesker, det giver mig helt klaus (klaustrofobi) jeg ser en mand og kvinde stå med et flag hvor der står Maia Johnson, jeg reagere først ikke men så tænker jeg at det nok er mig, da det bliver mit nye efternavn...Jeg går over til dem. Og smiler, jeg prøver ihvertfald?

"Hej! Jeg hedder Claus og det her er Katrine!" siger manden. Og viser tegn mod kvinden. De er kun omkring 35?

"hej!" svarer jeg kort.

Vi sætter os ind i deres bil og kører så afsted. Kørerturen vare ca. 35 minutter og så ankommer vi til et stort og flot hus. En lille pige kommer løbende i mod mig.

"er du min nye søster? Jeg hedder Mille?" siger hun og smiler stort.

"Ehh..jeg hedder Maia" siger jeg. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skulle svarer ellers?

Jeg bliver vist et værelse som ser ret deprimerende ud.

"Maia, har du ikke lyst til at købe nogle nye møbler i IKEA, værelset er ikke så festligt vel?" spørger Katrine...lige mine ord. Jeg et helt enig!

"Det ville være dejligt" svarer jeg venligt. Jeg prøver altid at være høflig, nogen gange glemmer jeg det men jeg prøver altid. Det kan godt være det ikke går så godt men jeg prøver da?

Kørerturen vare denne gang ca. 40 minutter og så ankommer vi. Jeg finder en perfekt seng, et skab og et bord...pludselig løber mig og Katrine bare rundt i IKEA? HEHE! Jeg elsker IKEA!

Da vi er færdige har jeg en seng, et skab, et bord, et spejl, planter og en sofa? Efter det tager vi ud og køber mig noget nyt tøj. Jeg har brug for det. Har kun det jeg har på nu? Katrine er virkelig gavmild. Jeg kan virkelig godt lide hende...og ikke kun fordi hun er gavmild! Hun er også virkelig sød? Det er nok første gang? Andre har bare været ligeglade? Det er også første gang at jeg vælger mit eget tøj og mine egne møbler?...

Jeg køber en masse tøj så jeg har et par sæt og så køber jeg et lala Berlin tørklæde...det gav Katrine faktisk! Men jeg har ønsket mig det i næsten 3 år? Jeg har min iPhone 7 i min lomme da jeg kigger på klokken. Den er kun 15?

Vi kører hjem og så hjælper Claus os med at indrette mit værelse...Efter 3 timer er mit værelse ret fedt. Jeg elsker det faktisk. Måske vil jeg faktisk kunne lide det her sted? Men tror det ikke? Hvorfor skulle den her gang være anderledes end de andre? Katrine og Claus giver mig lige lidt tid for mig selv. Jeg tager min Macbook frem, nu tænker i sikkert hvordan jeg har haft råd til den...men jeg er god til at sparer op?

Jeg ser lidt youtube da jeg ikke har Netflix? Selvom jeg virkelig gerne ville have det...Men jeg har overlevet flere år...jeg overlever sikkertogså lidt mere? Jeg kigger på Liza Koshy's Youtubekanal. Hun er virkelig morsom! Elsker hende! Jeg griner lidt for mig selv. Det er hende som kan få mine dage til at blive gode! Jeg kigger altid på Youtube når jeg er nede eller ked af det...eller bare skal tænke på noget andet end mit liv...

<><><><><><><><>

Ohøj!

Jeg håber I er i gang med noget I elsker at lave, og hvis I ikke gør så burde denne Fan Fiction In trouble? {M.G} af @MiaThao gøre det hele meget hyggeligere, for hvem elsker ikke at læse en Fan Fiction. Til alle der skriver Fan Fiction misforstå mig ikke, jeg synes personligt at det er meget hyggeligt nu og da (igen; kære Fan Fiction forfattere undskyld for den ubevidste fornærmelse.) Så smut da ind og fortsæt på denne dejlig "lette" historie - ved ikke med jer, men jeg elsker nu og da at læse ualvorlige historier:)

Til alle der skulle være interesseret, dette var det sidste kapitel inden min pause indtil omkring d. 14 august, så jeg håber I nyder det sidste kapitel - og når man tænker over det er der nu endnu bedre grund til at læse videre;)

HAV EN FANTASTISK SOMMER!

Glædelige sommerhilsner _Paust_