Første kapitel - skrevet af dig?

Bad Habit - af EvelynDude

En.

To.Tre.

Fire.

Fem.

Seks.

Syv.

Otte.

Ni.

Ti.

Elleve.

Tolv.

Min opmærksomhed blev revet væk fra hvad jeg havde gang i, og over på katten der pludselig løb forbi mit store vindue i stuen. Vinduet fyldte hele væggen. Jeg sad i et stykke tid, for at se om den kom tilbage, men det gjorder den ik. Heldigvis. Jeg sad på gulvet, lænet op af sofaens ene side. Jeg lod mit hoved falde bagover og støtte sig på armlænet.

Nu glemte jeg jo hvor jeg nåede til. Tænkte jeg. Jeg rystede ligeglad på hovedet og gik ind på værelset der lå vedsiden af stuen. Huset var ekstra stille i dag. Det var stille i forvejen, men der var noget ved det i dag, som gjorde at der blev ekstra stille. Mørke begyndte også at lægge sig over huset. Det er ikke engang fordi klokken er særlig meget. Hvis du går udenfor ville solen stadig stå højt på himlen. Der er bare noget ved det her hus, der gør det mørkt. Jeg er ikke sikker på om det er lyset der er i stykker, eller mine øjne der bare altid er halvt lukket i. Nogengange har jeg lyst til at lukke dem helt i.

Jeg stod midt i værelset og prøvede at komme på, hvad det var jeg skulle. Jeg trak på skuldrene da en ubehagelig fornemmelse gik hele vejen ned gennem min arm. Min krop begyndte at ryste og trangen voksede sig større. Jeg er ligesom en alkoholiker, det er bare ikke alkohol jeg er afhængig af. Jeg gik ud af værelset igen, og ind på badeværelset vedsiden af.

Røde pletter fyldte det meste af gulvet. Jeg gled i en af dem, og landet direkte på røven. Jeg ømmede mig lidt og kiggede så til min ene side hvor det åbne skab var løsningen til mit problem. Mit badeværelse var altid meget rodet, men heldigvis fandt jeg hvad jeg ledte efter. Jeg tog bladet ud af skabet og trak ivrigt mit ærme op. Bladet var skarpt. Et barberblad. Følelsen af blod der strømmede ud af min arm fjernede en tung sten der holdte min krop nede. Jeg følte mig fri. Endnu et cut til samlingen. Det blev dybt, og blodet ville ikke stoppe med at flyde ud af armen, ligemeget hvor meget jeg stoppede det til med papir.

Da jeg endelig syntes at det stoppede nogenlunde, rejste jeg mig op og fald direkte på røven igen. Jeg tog mig til hovedet og støttede mig til kanten af toilettet for at komme op. Jeg kiggede mig selv i spejlet i lidt tid før jeg gik ud.

Frisk luft. Yeah. Det skal nok hjælpe. Tænkte jeg mens jeg kiggede rundt i det lille hus. Jeg gik mod døren. Vejret var ret varmt, og jeg havde allerede lange ærmer på, selvfølgelig, så jeg undlod jakke. Sko tog jeg dog på. Derefter gik jeg udenfor. Vejret var frisk og i et øjeblik troede jeg faktisk på at det hjalp. Men jeg tænkte for hurtigt. Svimmelheden overtog mig igen, og jeg fumlede lidt rundt på den tomme gade før jeg ramte den hårde jord, og forsvandt fra omverdenen. 

<><><><><><><><><><><><><>

Hejsa!

Jeg håber, at ingen er jeg fik det dårligt af at læse historien, men hvis I gjorde, vil jeg foreslå jer at smutte tilbage og læse et af de andre kapitler:) Men jeg synes helt bestemt også, at I burde smutte ind på @EvelynDude s profil og læse videre i Bad Habit !

Fortsat god uge til alle, vi ses i næste uge:D

Vh _Paust_