Første kapitel - skrevet af dig?

One Rose - just_a_human_

Nogle gange tænker jeg mine forældre er egoistiske. Men så alligevel. Hvis man bor på den anden side af Grænsen - hvilket vi gør - så er penge meget begrænsede. Så tingene på den her side er virkelig dyrt, hvilket egentlig ikke giver mening på grund af alle de manglende penge og resurser. Alle penge er på mærkelig vis "strandet" på den anden side af Grænsen, sammen med de mere venlige og afslappede Straffere. Det er ihverfald hvad det ligner fre den her side, for det er de færreste der har tilladelse til at krydse Grænsen. Men hvad kan en fattig tøs som mig dog gøre ved det? Udover at følge med strømmen. Men altså, fordi alting er så dyrt, er beskyttelse mod ikke at få 10 børn heller ikke billigt. Man kan selvfølgelig bare lade være med at gøre dét, men det er som om der er en uudtalt aftale om ikke at nævne det. Men sådan er mine forældre ikke. De vil hellere bruge deres penge på dét. Så de har kun mig, en tom skal af et hus og ingen mad. Så når mine forældre er væk i flere dag, og jeg ser til imens tiden mellem min mave knurre bliver mindre og mindre. Og - det lyder skørt, men det er det ikke. Men jeg hvisker nogle gange noget til min mave og så hvisker den tilbage, og senere snakker jeg bare, og til sidst nærmest råber jeg, og den råber tilbage. Jeg har tit prøvede at spørge hvor og hvad de laver når de er væk så lang tid, men hver gang snakker de udenom eller går deres vej som om jeg er usynlig. Nogle gange tænker jeg ar jeg var en "smutter," for alle vores naboer har mindst 10 børn og der stråler ikke ligefrem kærlighed ud af dem når de ser mig som alle andre forældre og det virker som om de vil gøre alt for at undgå flere børn. I vores "tomme skal" som jeg ynder at kalde det, er der faktisk en genstand her og der. En stol her og der, en madras og lidt tyndt slidt tøj med huller. Og så et høj teknologisk tv, som kongen uddelte sidste år og som tænder af sig selv så alle kunne se med i "de forpligtede udsendelser fra kongeriget." Det er til at brække sig over. Det fjernsyn bimler og bamler fra tid til anden, og det eneste der kommer ud er kedelige politiske opdateringer, som umuligt kan være hvordan det står til. Men i den her uge er der midlertidigt emneskift. Kongens og dronningens eneste søn, prins William den 2. fylder 18. Så de planlægger en kæmpe fest, som der er opdateringer på 24/7. Men det er ikke det værste. Han skal vælge en brud. Alle, ikke bare her fra, men fra flere kongeriger, er helt oppe at køre og håber at de bliver den heldige brud, selv dem der ikke er royale tror de har en chance. Personligt ville jeg hverken kalde det at være heldig eller at det er en chance. 

<><><><><><><><><><><><>

Hyggehejsa!;)

Jeg håber I har haft en fantastisk weekend, og nyder årets sidste efterårsmåned med en kop te eller kaffe, et tæppe på sofaen og en god bog som f.eks. One Rose af @@just_a_human_ altså (for lige at udpensle det) hende der har skrevet dagens fantastiske kapitel. Jeg synes helt bestemt I burde gå ind og læse videre på hendes gode bog:)

Fortsat god uge!

Vh _Paust_