"Eliza"Han knepsede hårdt med sine fingre foran min næse, og vækkede mig fra mit dagdrømmeri til en følelse af irritation, og lugten af murerkaffe ud af det birkesfyldte hul han kaldte sin mund. "Hvor er du henne, Elizabeth ?""jeg er lige her."Han gryntede en "typisk-unge-mennesker-der-ikke-går-op-i-sin-uddannelse" lyd, mens han rystede på hovedet Af mig. Jeg kunne se i hans blik at han var sikker på, at når han gjorde de bevægelser og lavede de lyde, så ville jeg lære min lektie, og så skulle han nok ikke se den konfrontation i hovedet, at jeg synes han var en dårlig lærer, som ikke gik op i andet end kaffe og de nye små vikarinder der vimsede rundt på lærerværelset. "Hvor er din aflevering så, om jeg må spørge?" "Den er også lige her." Jeg stak ligegyldigt hånden ned i min taske og hev en tyk bunke A4 papirer frem og lagde i hans håndflade som han flabet havde stukket i hovedet på mig. Jeg nød at se skuffelsen i hans ansigt, da han indså at jeg faktisk gik op i min uddannelse, og lavede mine lektier. Inden efterårsferien havde vi fået til opgave at skrive et eventyr - højst 4 A4 sider. Jeg sked hul i deres regler om hvor meget vi måtte udleve vores kreative sind, og skrev 25 A4 sider som vores flabede engelsklærer derefter kunne bruge sin weekend på at læse. Så kunne han lærer det.Det var sidst på dagen og da den nådesløse skoleklokke ringede og fyldte alle elever med livslyst over at de var fri, pakkede jeg roligt sammen og gik min vej. Gangene var fyldt med unge fortravlede mennesker som ikke kunne komme hjem hurtigt nok, og det gav mig kun lyst til at tage min tid og ikke få stress over noget så vidunderligt som at have fri. Da jeg forbipasserede kontoret, gik jeg direkte med hovedet ind i Jack, den eneste mandige vikar som vores magtglade skoleinspektør havde valgt at ansætte. "Eliza - undskyld! Jeg så mig ikke for." Den mand havde en evne til at fange folks blik på et splitsekund, og man kiggede ikke ud af hans øjne før han selv valgte at kigge væk. "Har du haft en dejlig dag?"
Hvorfor spurgte han mig om det? Havde han ikke travlt med .. vikar ting? Hvorfor var hans øjne så brune? Hvorfor kunne jeg se hele universet i dem?"er jeg ikke et svar værdig?" Han smilede nu grinene, og jeg fik rystet mig ud af min Jack-rus. "Ja.. Jo... fin! Tak!" Jeg skælvede i stemmen - det var virkelig ikke sådan jeg nogensinde havde planlagt at have en samtale med Jack. "det var godt..." Han aede mig blidt på skulderen "vi snakkes forhåbentlig ved." Endelig slap han mit blik, og jeg måtte blinke hurtigt for at kunne se skarpt på alt andet igen. Der var en god grund til at jeg altid skrev Jack ind i mine historier og stile - han var så royal og vidunderlig. En perfekt rolle til prinser, konger, og den galante herre der altid vandt kvindernes hjerter. Selv her i virkeligheden stod både de ældre lærerinder og de unge nipsting til vikarinder og sværmede over ham, når de egentlig burde lave deres arbejde - derfor skulle man altid dobbelttjekke om det man skulle have hjælp til via kontoret faktisk blev lavet. Jeg så efter ham da han gik væk - hans sorte skjorte var stoppet pænt ned i hans mørke jeans, og ærmerne på skjorten var rullet op og afslørede nogle skønne naturligt muskuløse arme, og en askebrun nordisk solbrændt hud. "E! Jorden kalder E!"
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Hola:)
Glædelig tirsdag! Jeg håber i har haft en ligeså god tirsdag som mig
Dette gode kapitel er skrevet af KenziaArtieth, og er det første i bogen MIST (ved ikke om det bare er mig, men rimlig god og indbydende titel:D) så smut ind på hendes profil og læs videre!
Fra nu af vil jeg prøve at opdater en gang i ugen, men da jeg jo skal have et kapitel til hver uge, kan det godt være det nogen gange blive umuligt.
Fortsat god uge:)
Vh _paust_
ESTÁS LEYENDO
Første kapitel - skrevet af dig?
De TodoHejsa!♥️ I den her bog kan du finde nye bøger at læse. For idéen er, at alle der har lyst til det, de kan få deres første kapitel med i bogen. Så begynd og læs, der er noget for en hver!:) Bogen er desværre afsluttet, så du kan ikke længere få dit...
