The Moon's daughter

Kapitel 8

---- Alexandria POV ----

Jeg havde lovet mine forældre, især min far at blive i nærheden af trillingerne og lige nu hadede jeg det. Brødrene var ikke nogen steder at se i hytten, eller jeg havde ikke tjekket deres værelse, så der var en chance for at de var der, men jeg kunne ikke høre dem. Jeg ville gerne ud at løbe, som var en del af min morgen rutine, men uden dem var jeg ikke sikker på det var muligt. I form af, at jeg virkelig ikke bare burde gøre det uden dem. Jeg løb normalt sammen med Jordan og Sydney gennem vores skovområde, mens resten af Flokkens Krigere på vores alder løb et sted i nærheden. Jeg var rastløs og det var også det, der havde fået mig tidligt ud af sengen. Jeg havde skiftet til træningstøj og lavede mave og armbøjninger i gangen mellem mit værelse og biblioteket. Så stillede jeg mig på hænder op ad den ene væg og lavede armbøjninger på den måde, men det hjalp ikke på min rastløshed. Stadig på hovedet kiggede jeg ned mod køkkenet, eller mere bestemt på døråbningen, lige over trappetrinene og fik en ide. Jeg lod mig falde ned og gik ind på værelset for at hente min pull-up træningstang frem, som jeg havde lagt i sportstasken uden nogen videre grund. Den fyldte lidt og jeg kunne sikkert have fundet noget bedre at tage med, men nu kunne den rent faktisk komme til gavn. Jeg satte den fast i døråbningen over trappetrinene og hæv mig selv op et par gange inden jeg så satte mine fødder fast på stangen. Med hytten vendt på hovedet lavede jeg mavebøjninger frit i luften, hvilket var hårdere end at gøre dem på gulvet. Jeg bøjede op og slog på den øverste del af karmen og lod mig så 'falde' ned igen. Det hjalp en smule på min rastløshed, men ikke meget og slet ikke nok til at jeg kunne slappe af. Jeg kunne mærke hvordan min krop begyndte at syre til ved anstrengelserne, men jeg havde ikke tænkt mig at stoppe endnu. Denne gang hvor jeg hæv mig op holdt jeg stillingen lidt længere inden jeg lod mig falde ned igen. "Hvad fanden laver du?" Jeg vippede hovedet længere tilbage og kiggede ud mod køkkenet, hvor en meget sur trilling kiggede på mig. Hans brødre stod bag ham og kiggede forundret på mig. Og jeg fandt ud af grunden til min restløshed, da mit blik kort ramte Aries. Fuck. Hans søde gestus med at bringe mig mad i går, var nok til at påvirke min Ulv og hun ville tættere på. Hun higede efter dem alle tre, men lidt mere efter Aries efter den handling. For pokker da også og jeg havde ikke ligefrem gjort det bedre ved at lave den sammenligning med ham og en græsk gud. Lorte hormoner og lorte Mage bånd. Hvad der var endnu mere uheldigt for mig, var det faktum at deres skridt var i øjenhøjde nu og i min hængene stilling kunne jeg ikke rigtig kigge andre steder hen, så jeg lukkede øjnene og hæv mig selv op igen, hvor jeg åbnede øjnene. "Strikker." En af dem lavede en mellemting mellem et grin og et grynt. Jeg opfangede at Atlas kom tættere på, med armene over kors og sammenbidt kæbe. Han så stort set altid sur ud i mit nærvær. Og jeg kunne have slået ham i skridtet for at føre det så tæt på mit ansigt uden tilladelse også selvom jeg teknisk set ikke hang ned fra stangen lige nu, men i stedet klikkede jeg mig fri og lavede en perfekt landing på et af trappetrinene. "Det her er måske forbudt?" Jeg rakte op for at tage stangen ned og kunne mærke varmen fra ham, da han trådte endnu tættere på. Han testede virkelig min tålmodighed lige nu. "Vi kører om en halv time, med eller uden dig."

Der var ikke engang gået tyve minutter, da jeg gik ned af den korte trappe ned til køkkenet og så trillingerne sidde omkring spisebordet, på de samme pladser som i går. Jeg havde nået at være i bad og fået tøj på og nu kæmpede jeg med at flette det våde hår. "Vi har også lavet til dig." Attis nikkede til tallerkenen, der stod foran den tomme stol. Jeg opgav håret og lod det falde ned bag ryggen og trak elastikken om håndleddet i stedet. "Tak." Jeg sendte ham et halvt smil og satte mig på stolen. Og lavede himmelvendte øjne af mig selv indvendigt. Jeg kunne godt være høflig uden at sende dem små smil. Det her Mage bånd var ikke ligefrem helt nemt at bringe i knæ og jeg gjorde dumme ting som at smile tåbeligt til dem eller give dem åndsvage komplimenter. For pokker da også. Jeg fokuserede tilbage på tallerkenen i stedet. De havde lavet æg og bacon, hvilket man vel egentlig ikke kunne gå helt galt med. "Hvor skal vi hen?" Attis og Aries kiggede på Atlas, der udelukkende fokuserede på hans mad, så Attis rystede på hovedet og svarede. "Ind til byen efter proviant og så har vi nogle bestillinger vi skal have tjekket op på." Jeg ventede på at han uddybede det, men det havde han åbenbart ikke tænkt sig, så jeg lod det ligge. Hvis de ikke rigtig gad at smalltalke, så gad jeg da heller ikke at forsøge. Og der var egentlig ingen grund til det, for jeg ønskede ikke at lære dem bedre at kende.

Det tog dem ikke lang tid at inhalere deres mad og så var vi på vej ud ad døren, selvom jeg knap nok var færdig. Jeg trak mine støvler på uden at lyne dem og viklede tørklædet rundt om min hals, mens jeg fulgte efter dem ud ad døren. Sikke travlt de pludselig havde. Atlas og Attis gik mod redskabsskuret, jeg ikke havde opdaget i går, selvom det stod på siden af hytten. Jeg lod dem rode med det selv og fulgte med Aries, der var på vej mod den massive Pick-up, der holdt et lille stykke væk fra hytten. Han tjekkede snekæderne, først på den ene side, så på den anden og så dækket, der lå over ladet, om det var spændt ordentlig fast. Jeg stod bare og så til mens han arbejdede, ikke sikker på jeg ville være til nogen hjælp. Hans brødre kom hen til os og steg op i kabinen uden et ord. Atlas startede motoren og kørte så vinduet ned i passagersiden. "Venter du på en invitation eller hvad? Sæt dig ind." Han kørte vinduet op, men jeg blev bare stående. At stige ind var nemmere sagt ind gjort, for der var ikke et trin jeg kunne træde op på, så jeg kunne nå op og jeg nægtede at forsøge at hoppe op, så jeg stod bare og kiggede på døren. "Hvad så?" Aries, der var blevet færdig med at tjekke at dækket var spændt ordentlig fast stillede sig ved siden af mig. Uden at sige noget holdt jeg en hånd op over mit hoved og kørte den så op mod hans hoved, for at indikere højde forskellen og kiggede derefter på døren for at illustrere mit problem, som jeg ikke helt havde lyst til at sige højt. Grinende kom han hen til mig for at åbne døren og fik øjenkontakt med Attis. "Incoming." Så grab han fast om mine hofter og løftede mig op til sædet, hvor Attis, der havde lænet sig hen over sæderne, lagde en arm om mine hofter og hjalp med at trække mig ind. Det var lettere akavet at skulle have dem til at hjælpe mig med at komme ind, men det var ikke min skyld at de kørte i et køretøj for giganter. Men det føltes så forbandet godt at mærke deres hænder på mig og jeg var nødt til at tvinge min Ulv i baggrunden igen. Det var første gang at en af dem havde været så tæt på og Aries duft blev hængene omkring mig, selv efter han havde lukket døren og sat sig ind på sædet foran mig. Min Ulv havde reageret på hans duft med det samme og ville have mig til at komme tættere på ham igen, men jeg tvang mig selv til at blive siddende. Havde det ikke været for mine duft neutraliserende indsprøjtninger, ville mine feromoner fylde kabinen og drive deres Ulve til aktion. At være så et på sine Mager, uden rigtig at være deres drev min Ulv til vanvid, hvilket drev mig til vanvid og feromonerne ville emme fra mig hvis det ikke var for de livs vigtige indsprøjtninger. Jeg var nødt til at blive ved med at tage dem, for at kunne holde mig selv og dem i skindet. Hvis først vores Ulve tog ovre, så endte vi med at have Mærket hinanden inden vi fik set os om og det var jeg ikke interesseret i. Jeg kunne ikke blive overhovedet af min fars Flok, hvis jeg havde en Mage, for så ville han, eller i mit tilfælde de, være overhovedet. Jeg var nødt til at holde dem på afstand, hvis jeg ville være overhovedet og at dømme ud fra i hvert fald Atlas' opførelse så blev det ikke svært.