The Moon's daughter

Kapitel 29

---- Alexandria POV ----

Døren til hytten blev smækket op og jeg blev så forskrækket, at jeg tabte koppen jeg stod med. Jeg havde stået i mine egne tanker, der hurtigt var blevet afbrudt af den pludselige larm. I det sekund jeg tabte den hoppede jeg op på køkkenbordet for at undgå at blive ramt, i stedet for at forsøge at gribe den. Koppen splintrede mod gulvet og det brændende indhold flød ud på gulvet. Trillingerne farede op og kiggede med forskellige grader af bekymring på mig. Luce stoppede i døråbningen og kiggede sig nervøst omkring. Aries var den første på benene. "Er du okay?" Hans øjne landede på min hånd, der lå beskyttende ved min venstre skulder. "Ja, jeg er okay." Jeg skubbede mig selv hen over bordet og hoppede så ned på gulvet i udkanten af rodet. "Morgen Luce." Hun kiggede overrasket på mig, men levede så op igen. "Godmorgen." Jeg knælede ned og begyndte at samle stykkerne af koppen op. "Lad mig." Aries knælede ned ved siden af, men jeg greb fat om hans håndled. "Mit rod, min opgave." Han rykkede sig væk med et såret udtryk. Hvad fanden? Havde det noget at gøre med Atlas' kommentar om at Attis havde sovet i min seng? Attis stod et par skridt bag ham og havde næsten samme blik, så det var nok ikke det alligevel. Hvad gik det så ud på? Jeg slap Aries håndled og fortsatte med at samle stykkerne op og smed dem op i vasken efterhånden som jeg fik fat i dem. Luce havde kigget på optoget uden et ord, men rettede nu opmærksomheden mod Atlas og gik hen til ham ved spisebordet. Hun satte sig ned ved bordet og trak en boks op af nettet hun havde med. Hun åbnede den og duften af røræg, stegt bacon og pølser strømmede ud fra den. Jeg rejste mig for at tage køkkenrullen, men Aries var hurtigere og rakte mig et par stykker. "Tak, men jeg klarer den." Jeg tog fat i køkkenrullen og han gav modvilligt slip på den. Det her var ved at gå mig på nerverne. Var det på grund af noget af det, de havde hørt min mor sige? Eller var det på grund af noget andet? Og i så fald hvad? Attis og Atlas havde ikke opført sig sådan i går, men var det fordi vi var sammen med andre? Eller var det noget Aries, havde sagt efter han var kommet tilbage? Måske det faktisk havde noget at gøre med den samtale de havde haft om, at Attis havde sovet inde ved mig? Jeg rystede på hovedet. Det var ikke til at vide når det kom til trillingerne og selvom jeg var nysgerrig, så var det ikke noget, der kom mig ved.

Jeg fik tørt det sidste kakao op og smidt de gennemblødte køkkenrulle stykker i skraldespanden. Jeg gav mig så til at samle stykkerne af koppen op fra vasken, for at smide dem i skraldespanden og Luce kom ud i køkkenet for at skænke sig en kop kaffe. Da hun stod bag mig, sniffede hun pludselig dybt ind og stivnede. "Hvorfor lugter du af Atlas?... Og Attis?" Hendes spørgsmål kom bag på mig og jeg skar mig på en af de skarpe stykker. "Fuck." Hvad fanden var der galt med mig i dag? Jeg skar huden op i de yderste led af højre pegefinger og blodet væltede ud. Jeg kunne mærke hendes blik bore sig ind i min nakke. "Spørg dem." Svarede jeg tilbage uden at kigge på hende. Stole skrabede mod gulvet, da lugten af blod fyldte rummet. Jeg tændte for vandet og stak fingeren ind under det og så til mens blodet blev vasket af. Var det på grund af sexdrømmen at jeg var ved siden af mig selv? Det kunne det godt være, nu hvor den havde handlet om trillingerne. Jeg var i hvert fald mærkelig pirrelig lig nu. Brødrene kom hen til vasken og Attis greb fat i mit håndled og trak hånden op til sit ansigt, så han kunne se såret. Aries kiggede med over hans skulder. Selv Atlas havde rejst sig, men han var blevet stående ved spisebordet. "Det dybt." Attis' ånde ramte huden på min hånd og jeg skar ansigt. Jeg trak armen til mig og stak den ind under vandet igen. Det var helt sikkert drømmen, der havde gjort mig pirrelig. En sexdrøm med trillingerne, var ikke lige det jeg havde behov for og slet ikke når jeg delte bolig med dem. Jeg trak vejret tungt ind og ud, for at få styr på mig selv og kiggede så forbi Attis og Aries, for at få øjenkontakt med Atlas. "Luce stillede et spørgsmål." Han blinkede uforstående på mig et sekund, men kiggede så på Luce. "Jeg bar hende ind fra bilen." Bar han mig ind? Det forklarede hvordan jeg var kommet fra bilen og ind i sengen og hvorfor jeg stadig havde haft tøjet på fra i går. Hvilket jeg var taknemlig for. Havde jeg fundet ud af, at han havde taget andet af end mine støvler, så ville han kunne fremvise mere end bare et ar på kinden. Men hvorfor fanden lugtede jeg stadig af dem? Jeg havde været i bad og havde ikke... Shit. Jeg havde kastet mig selv ned på sengen og selvom den ikke umildbart havde lugtet af Attis, må der stadig havde været noget duft tilbage som havde overført sig til mig. Og jeg havde haft Atlas' trøje tæt på efterfølgende. Luce skar ansigt, men skjulte det hurtigt igen. "Okay." Hun tog koppen op til læberne og kæmpede for at få styr på de følelser, der viste sig i hendes øjne. Brødrene var for travlt optaget, til at opdage det, men jeg opfangede det. Stakkels Luce var hårdt ramt og de ænsede hende slet ikke. Atlas forsvandt ind på deres værelse og duggede op med en kasse med et rødt kryds på. Han rakte førstehjælpskassen til Aries, der stillede den på bordet og gav sig til at rode rundt i den. "Det var pænt af dig at komme med morgenmad Luce." Hun kiggede forbavset på mig. "Var det derfor, du kom? For at spise med os?" Attis rakte ud efter mit håndled igen og jeg drejede mig lidt rundt, så min ryg vendte mod ham og Aries. Ville de ikke godt bare lade mig være? "Umm..." Hun kiggede sig nervøst omkring. "I burde virkelig høre det fra jeres far." Hun kiggede ned i sin kop, men kiggede op da Atlas, der havde sat sig igen, rejste sig så hurtigt at stolen fløj ind i væggen bag ham. Hans brødre kiggede fra ham og over til Luce og så tilbage på ham. Jeg kiggede på Atlas over min skulder og kunne se, at han kæmpede med at få styr på følelserne, der fejede hen over hans ansigt. Han vidste hvad det drejede sig om? Eller havde i hvert fald en ide om det, det var tydeligt at se. "Okaay..." Attis skævede til Atlas og lignede en, der forsøgte at forstå Atlas' ansigtsudtryk. "Hey!" Mit udbryd fik folk til at kigge på mig igen. Aries havde grebet fast i mit håndled og havde trukket mig tættere på ham. Hvilket havde resulteret i at jeg nu stod brystkasse mod brystkasse med Attis, mens Aries holdt min arm fast på bordpladen. Jeg var rigtig glad for mine duft neutraliserende midler lige nu, for Attis duft ramte mig hårdt og hans øjne fik en lidt mørkere nuance, hvilket var forståeligt da mit brystparti ramte ham når jeg trak vejret. Vi stod alt for tæt på og Aries holdt mig for godt fast, til at jeg kunne trække mig væk. Jeg kunne ikke holde det ud, så jeg rakte ind ad og følte hvordan den healende magi flød gennem min krop.