The Moon's daughter

Kapitel 84

---- Alexandria POV ----

Min mobil ringede og fortalte mig at et Facetime opkald var på vej. Jeg greb mobilen fra natbordet og satte mig i fodenden af sengen. Jeg tog opkaldet og stillede mobilen op af fjernsynet, så de kunne se mig og jeg kunne redde mit hår samtidigt. Jordan og Sydneys ansigter kom frem på skærmen og de smilede stort. "Vi har en god nyhed!" Sydneys stemme var en smule skinger. Jeg sendte dem et lille smil, mens jeg kørte børsten gennem mit hår. "Jeg har noget at fortælle jer også. En del faktisk, men jer først." De kiggede på hinanden og så tilbage på mig. "Surprise!" Og med det blev min værelsesdør åbnet og Jordan og Sydney hoppede igennem den med glædesskrig, der hurtigt blev forfærdet skrig i stedet og to andre udbrød blandede sig med deres. En halvnøgen Atlas sprang tilbage ind i mit walk-in skab og en hel nøgen Attis tumlede baglæns ud på badeværelset, hvor han smækkede døren hårdt i. Tøserne holdt en hånd for deres øjne og Aries, der var fuldt påklædt og sad i en af stolene ved et af vinduerne skraldgrinede. Jeg burde virkelig lære at låse den dør. "Hvad laver de her?" Jordan slog ud mod værelset, stadig med en hånd for øjnene og jeg kunne ikke lade være med at grine. "Surprise." Jeg sagde det knap så entusiastisk som de havde gjort. "De er mine Mager." De fjernede begge hænderne for øjnene og stirrede chokeret på mig. Jeg besluttede mig at smide den næste bombe og rejste mig, så min mave nu var fuldt synlig. "I skal være tanter." Hvis de havde set chokeret ud før, så var det ingenting i forhold til deres nuværende ansigtsudtryk. De stod med åben mund og stirrede overvældet på min mave. De brød så ud i skingre skrig og løb hen og omfavnede mig. De gav sig til at hoppe og da jeg ikke fulgte med, hvilket ikke kun var på grund af den ekstra vægt, tumlede vi om og landede på sengen i en bunke. Vi forsøgte at komme fri fra hinanden, men mislykkes total og det var først da Aries kom over og hjælp mig op, at det endelig lykkes. Jordan og Sydney fik kæmpet sig op at sidde og kiggede forventningsfuldt fra mig til Aries og tilbage på mig igen. "Hvad?" De smilede over hele hovedet som to fjoget idioter. "Ringen. Vi vil se ringen." Jeg stivnede på stedet og kunne mærke at Aries gjorde det samme over Sydneys begejstret udbrød. Jeg skævede til ham og så til Atlas, jeg lige akkurat kunne se inde i mit skab. Han var ligeledes stoppet midt i en bevægelse og lignede et dådyr fanget i forlygterne på en bil. Og Attis var stoppet med at rumstere ude på badeværelset. Jeg rømmede mig, men kunne ikke for et ord frem, så jeg gjorde det igen og kom frem til den samme stopklods. Deres begejstring falmede langsomt og de kiggede skiftevis på Aries og jeg igen. "Det er Caelums?" Jordans stemme var knap nok hørlig, men spørgsmålet fik trillingerne til at knurre alligevel. Jeg rystede på hovedet og vinkede dem på benene. "Nej!... Vi tager den på mit kontor." Jeg skævede til Aries og så Atlas, inden jeg gik mod døren.

Jordan og Sydney gjorde store øjne, efter jeg havde givet dem hele fortællingen og deres fingre kærtegnede fraværende deres egne forlovelsesringe. "Elsker du dem?" Sydney rettede sig op i stolen og kiggede fokuseret på mig. Jeg rejste mig med et suk, gik bag om stolen og hvilede mine underarme på toppen af ryglænet. "Hørte I slet ikke hvad jeg lige sagde? Alt det her er mere kompliceret end som så." Jordan rystede på hovedet og rejste sig op. Hun knaldede hænderne i skrivebordet og kiggede op på mig. Hun var altid den mest aggressive af de to. "For fuck sake Lex! Det her er så typisk dig. Du kommer altid med undskyldninger når det kommer til den del, der pumper blodet rundt i din krop. Du enten elsker dem eller også gør du ikke. Alt andet er underordnet for fuck sake." Jeg knurrede advarende af hende og hun flyttede sig væk fra bordet. Sydney rejste sig og lagde en hånd på Jordans overarm. "Vi elsker dig Lex, det gør vi virkelig og vi siger ikke, at det du står i, ikke er problematisk i sig selv, men du er nødt til at finde ud af hvor du står i forhold til dine følelser overfor de tre." Jeg sukkede igen og slog ud med armene. "Jeg ved hvad jeg føler, men jeg er ikke parat til at sige det højt. Der er alt for meget lort, der skal fikses først og jeg har ikke lyst til at sige det højt inden jeg ved hvad det ender med. Det kunne gøre alting mere besværligt hvis jeg gjorde." Jeg kiggede ned i gulvet og tog mig selv i at snøfte. Fucking hormoner. Jeg var ikke længere det mindste i tvivl om hvad jeg følte for trillingerne, men jeg var ikke sikker på hvad det betød og om hvorvidt det ville ændre noget. Streg det, for det ville ændre noget men hvad? Og hvor meget? De var stadig tekniskset lovet væk til Luce og så var der 'problemet' med barnet her. Jeg var ikke villig til at forlade min egen Flok og de ville måske forlade deres for min skyld, men jeg ønskede ikke at de skulle gøre det. Logistikken omkring det hele var bare ikke på plads og jeg var ret sikker på at deres far hadede mig, ikke at det var et lige så stort problem som resten vi stod med. Alastor kunne hade mig lige så meget han havde lyst til, for jeg var et eller andet sted ligeglad. Det var ikke ham jeg ville være sammen med, men hans sønner og jeg havde ikke brug for hans accept. Vi havde dog brug for hans tilladelse, da han var trillingernes Alfa. Sikke noget fucking lort. Jordan og Sydney kom rundt om bordet og lagde deres arme omkring mig, i en tæt omfavnelse. "Vi skal nok finde ud af det." Sydney knugede mig lidt tættere. "Og hvis ikke så siger du bare hvis røv jeg skal sparke." Jordans kommentar fik mig til at grine og den deprimerende stemning i rummet forsvandt langsomt. De to her havde altid min ryg lige meget hvad situationen var. Og det var noget jeg lidt havde brug for med alt det lort jeg stod i lige nu.