Kapitel 28

172 4 0
                                    

---- Alexandria POV ----

Jeg vågnede med et støn på nippet til at slippe ud og jeg kiggede mig rundt i værelset. Attis lå ikke længere i sengen ved siden af mig, hvilket var godt for han var blevet smidt ud hvis han havde. For shit, den sexdrøm havde været meget virkelighedstro og for første gang havde trillingerne været med i en, hvilket ikke var en velkommen ændring eller glædelig nyhed. Jeg kastede dynen til side og gik ud på badeværelset, hvor jeg tog et koldt brusebad, for at køle mig selv af. Det gik ikke at rende rundt og afgive feromoner, når man boede sammen med tre Han-ulve og mine duft neutraliserende midler kunne kun skjule en vis mængde. Selv efter det kolde bad kunne jeg stadig mærke at min Ulv var påvirket, så jeg blev inde på mit værelse lidt længere. Det hjælp heller ikke at jeg havde fundet Atlas' trøje i min seng, for det gjorde at hans duft hang i rummet og påvirkede min Ulv endnu mere. Sengen var også udelukket at opholde sig i, for Attis' duft var over alt der. Så vinduerne stod på vid gab, for at fordrive deres dufte.

Jeg sad i Lotus-stilling på kontorstolen, som jeg havde skubbet så langt væk fra sengen som muligt og var i gang med at læse da døren til hytten blev åbnet. En eller anden sukkede dybt. "Så fik du endelig lov til at gå." Attis stemme blandede sig i stilheden. "Ja, det var også på tide... Jeg gad godt at have været med i går." Det var Aries. En gryntede, højst sandsynlig Atlas. "Kun hvis du er en sucker for at blive sat på bænken, mens din bror deler seng med Alex." Atlas lød en tand fornærmet. "Hvad!?" Aries lod overrasket, hvilket var forståeligt og den måde Atlas havde sagt det på, gjorde det heller ikke bedre. En sukkede. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at læse nu. "Hun havde mareridt og bad mig blive. Vi sov og ikke andet." Der var et hint af modløshed i Attis stemme. Shit, jeg skulle ikke have bedt ham om at blive. Ikke når han tydeligvis havde forventet og ønsket noget mere end bare søvn. Min formulering havde også lagt op til noget mere og jeg havde ikke forsøgt at forklare mig ud af den, for shit jeg havde måske selv håbet på noget mere. Godt gået Lex. Jeg rystede på hovedet ad mig selv. Os fire på så lidt plads var virkelig dårligt og det var et held at vi ikke havde givet efter for Mage-båndet endnu. Atlas' svar druknede i lyden fra min mobil, der ringede og jeg kastede mig over mod sengen, der heldigvis ikke duftede af Attis længere, for at få fat på den. "Det mig." Der blev pludselig stille på den anden side af min dør, men sådan var det bare. "Hej skat. Alastor ringede og fortalte om din tur på hospitalet. Er du okay?" Min mors stemme lød bekymret og jeg fortrød at ikke havde ringet til hende tidligere. "Jeg ville have ringet tidligere, men vi har haft så travlt med de ny ankommende og jeg var ikke sikker på hvornår du ville være i stand til at snakke." Shit, jeg burde virkelig have ringet noget før. Jeg rejste mig fra sengen, greb Atlas' trøje og gik mod døren. "Det er okay mor. Jeg har det fint." Jeg gik ned i køkkenet, fik øje på Atlas og kastede trøjen i hovedet på ham, men han greb den inden den faktisk ramte ham. Træls. "Er du sikker? Jeg hørte at du faldt ud over en klippekant." Hun lød meget bekymret og det bekræftede mig bare endnu en gang i at jeg skulle have ringet tidligere. "Aries tog de fleste sammenstød med jorden." Jeg mødte kort Aries blik og mimede hej. Min mor sukkede lettet i røret. "Hvor var det heldigt, at han var der. Du må huske at takke ham fra os." Aries nikkede kort til mig. "Han kan godt høre dig mor." Hun gispede. "Hvad mener du med at han kan høre mig? Hvad laver han på dit værelse?" Hendes stemme lød en smule skinger. Jeg rystede på hovedet og hoppede op på køkkenbordet. "Mor, jeg deler en hytte med dem alle tre." Hun gispede igen. "Hvad gør du!... Nu tvinger de dig vel ikke til noget du ikke vil? Huske at du godt må sige fra skat. Lad dem ikke..." "MOR!" Jeg cuttede hende af inden hun kom for godt i gang og undgik at se på trillingerne, der garanteret smilede skævt. Hun stoppede med at snakke. "Der er ikke nogen senge-deling mor. Jeg har mit eget værelse." Hun lavede en mærkelig lyd i den anden ende. "Du behøver ikke nødvendigvis en seng skat." Jeg tog mig til panden, mens jeg lukkede øjnene et øjeblik. Det her var mere pinligt end den gang vi havde haft sex snakken da jeg var femten og hvad værre var, var det faktum at trillingerne var usædvanligt stille. "Det var ikke min pointe." Hun grinede. "Det ved jeg godt skat. Du skal bare huske at passe på dig selv, så hvis de ikke vil bruge..." "Ja tak mor, det er fint." Hun grinede igen og jeg bed mig i indersiden af kinden. "Nu ikke så generet skat, det er helt naturligt at snakke om." Jeg rystede på hovedet og pustede tungt ud. "Mor de kan alle tre høre dig." Hun gispede overrasket igen. Hvad havde hun regnet med? Jeg havde lige fortalt at Aries kunne høre hende og at jeg delte hytte med dem alle tre, så de to andre kunne selvfølgelig også høre hende. "Ja selvfølgelig kan de det og nu kender de så min holdning til sikker sex." Jeg trak det ene ben op under mig. "Ja det gør de i hvert fald." Jeg lod blikket glide rundt i rummet og fik øjenkontakt med brødrene, der alle tre ganske rigtig smilede skævt til mig. Tak mor. "Tager de dig så med ud? Får du oplevet noget andet end at sidde med hovedet i en bog? Har du mødt nogle af de andre Ulve?" Jeg vred hovedet fra side til side. "Vi i byen i går, sammen med en mindre gruppe på vores egen alder." Nogen snakkede til hende. "Det lyder godt skat, men pas på med hvor meget du drikker. Du har ikke Jordan og Sydney til at passe på dig." Jeg rystede kort på hovedet. "Vi var i en udendørs biograf mor. Ingen sprut." Hun åndede tungt ud. "Gudskelov." Hun fik det til at lyde som om jeg havde et problem med alkohol, hvilket jeg ikke havde. Men det var ikke nogen god ide at lade trillingerne tage sig af mig når jeg var fuld eller bare beruset. Vi ville ende i samme seng inden for et par timer. Nogen snakkede til hende igen. "Jeg er nødt til at løbe skat, men der skulle gerne lande en overraskelse til dig senere i dag eller tidligt i morgen. Nu må vi se hvor lang tid der går inden den ankommer. Elsker dig, Juno." Jeg smilede til mobilen. "Elsker dig og hils far." "Skal jeg nok. Pas på dig selv skat." Så lagde hun på og jeg lagde mobilen på bordet ved siden af mig. Jeg strakte mig og undlod at kigge på brødrene igen. Det her var ikke en gang, en af de 'værste' eller mest akavede samtaler jeg havde haft med min mor, men var stadig på min top 5-liste. Hun var bekymret for mig og mine forældre var tydeligvis ikke blevet informeret om, at jeg faktisk boede sammen med trillingerne. De var nok gået ud fra, at jeg fik et værelse i Flokhuset, lige som jeg selv havde. Det var nemlig lidt uortodokst at lade Han-ulve og Hun-ulve bo sammen, medmindre de var i familie. For ikke at nævne at nu hvor vi var Mager, måtte vi faktisk slet ikke bo sammen. Vi skulle bo hver vores sted og skulle gennem et kurmageri, hvor Han-ulvene forsøgte at vinde Hun-ulvens gunst. Det var en gammel tradition, som blev håndhævet til punkt og prikke. Bare ikke lige når det kom til os fire. Her var der ikke noget officielt kurmageri, men jeg var dog opmærksom på at Aries og Attis måske faktisk gjorde det en smule. Aries havde fra start mere eller mindre forsøgt at vinde min gunst og Attis var så småt begyndt på det. Atlas, tja han var nået til punktet, der gik ud på at behandle mig en brøkdel bedre end i starten. Grunden var nok optoget, der havde resulteret i arret på min kind og hans brødres efterfølgende reaktion og ikke at han faktisk gerne ville vinde min gunst. Ikke at nogen af dem faktisk ville opnå det, for jeg var ikke interesseret i at Binde mig til dem. Jeg ville helst være fri for en Mage eller tre, for den sags skyld.

The Moon's daughterHikayelerin yaşadığı yer. Şimdi keşfedin