The Moon's daughter

Kapitel 60

---- Alexandria POV ----

Min far Mind-linkede mig, om at jeg bare havde at få min røv tilbage til Flokhuset og det var nu. Jeg ændrede retning og Caelum flygte efter mig tilbage mod huset. Jeg stoppede i udkanten af træerne og skiftede til menneskeskikkelse og skyndte mig at få badekåben på og trådte ud fra træerne samtidig med Caelum. Jeg vidste godt at jeg lige nu gik glip af en Mage-Ceremoni, men jeg havde virkelig ikke haft lyst til at deltage. Og så mærkede jeg det. Trillingerne var her. Hvorfor fanden var de her? Jeg troede at jeg havde gjort mig selv helt klar og jeg var endelig begyndt at være okay igen. Ikke helt, men nok til at jeg ikke længere havde det super dårligt over det, der var sket og det var alt sammen takket være Caelum. "Ses senere." Han nikkede og jeg løb mod min fars kontor. Jeg havde en ret god ide om hvad det her drejede sig om. Jeg åbnede døren ind til min fars kontor og gik ind mod midten af rummet. De kom ind ad døren efter mig og min far gik i stilhed hen mod sit skrivebord. Han satte sig ned og kiggede så op på mig. "Far." Han rystede på hovedet og holdt en hånd op. "Hvor lang tid har du vidst at Treznor-trillingerne var dine Mager?" Shit. Okay, den del havde jeg ikke regnet med at han vidste. Hvorfor havde trillingerne også lige følt for at sige det? Jeg kiggede på min mor og hun havde samme neutrale ansigtsudtryk som min far. Det var ikke godt. Det var selvfølgelig også et dumt spørgsmål, for han vidste udmærket godt at jeg havde vidst det fra start, men han ville have mig til selv at sige det. "Siden jeg så dem første gang." Han tog en dyb indånding. "Forklar. Nu." Jeg pillede ved bæltet på kåben og skævede til dem imens. Det her var virkelig ikke godt. Hvorfor skulle de også dugge op lige nu? Det her var et mareridt.

"Jeg slår dem ihjel." Min far rejste sig fra skrivebordet og hastede gennem rummet. Han tog ikke min fortælling særlig godt. Jeg havde undladt nogle detaljer. En del faktisk, for der var en del de ikke behøvede at vide, men de havde fået det væsentlige. Eller mindre end det væsentlige, for jeg vidste han ville blive vred ligegyldigt hvad jeg sagde. Jeg løb efter ham. "Far." Han fortsatte ud gennem døren. "Aftalen mellem vores Flokke er slut. Det var meningen at de skulle beskytte dig og det her er resultatet." Han slog ud mod mig og hans øjne landede på arret på min kind. Han havde stadig ikke tilgivet dem for det. "Det var derfor jeg ikke sagde noget." Han stoppede op og kiggede på mig. "Jeg vidste at du ville reagere sådan her. Som en far og ikke en Alfa. Vores Flok har brug for beskyttelsen." Han gryntede. "Alfa Caelum kan hjælpe på det punkt." Han gik fremad og jeg sprang ind foran ham. "Det kan han ja, men der var en grund til at du ikke gik til ham fra start." Han skævede til mig. "Vi har Flokmedlemmer, der er Maget med Opal Moon medlemmer, hvad med dem? Vi kan ikke bare efterlade dem eller cutte dem fra. De er vores medlemmer og som Alfa skylder du dem at tænke det her igennem." Han sukkede opgivende og jeg flyttede mig. "Hvornår blev du så vis? Og voksen?" Jeg sendte ham et skævt smil. "Det har jeg været længe. Jeg overtog endda mors opgaver som Selene for nogle år siden." Han kiggede overrasket over på min mor, der stirrede hårdt på mig. "Det var ikke meningen at du skulle sige det." Hun kiggede undskyldende på min far. "Vi ville vente med at sige det til det hele faldt i hak. Hun er en god Selene." Hun smilede til mig og jeg gengældte det. "Kvinderne i den her familie holder flere hemmeligheder end jeg kan lide." Han trak os ind i et kram. "Du kan ikke slå dem ihjel far. 1, fordi det er at overdrive lidt. 2, fordi det vil starte en krig med deres Flok. Og at ødelægge en Ceremoni og det de gjorde mod mig, er ikke grund nok. 3, fordi det var Alastors ide at de tog Luce til Mage og ja de kæmpede ikke rigtig imod det før efter vi havde haft sex, men det..." Jeg kiggede forfærdet på min far. Fuck. Jeg havde talt over mig. Jeg havde ikke fortalt hvor dårligt de havde behandlet mig, det med Luce eller den sidste del omkring sex. Faktisk havde jeg ikke fortalt dem særlig meget. Jeg var så meget på spanden. Han slap mig og farede gennem huset igen. Streg det. Trillingerne var på spanden og min mor havde det samme morderiske udtryk som min far.

"Stop!" Jeg løb efter mine forældre gennem det ene rum efter det andet til vi nåede pejsestuen hvor trillingerne var. Synet fik mig til at stoppe og sendte mig næsten i gulvet. Atlas var i Ulveskikkelse og kiggede bedende på mig. Aries havde store sorte render om øjnene og var tynder end tidligere. Attis havde samme mørke render om øjnene, men han så lidt bedre ud. Meget lidt bedre. Knap så udsultet som sin bror. De kiggede alle tre undskyldende på mig. Min far greb fat i den tætteste bror, Aries og løftede ham op fra gulvet med et fast greb om hans hals. Aries gjorde intet for at kæmpe imod. "Stop!" Jeg løb forbi min mor og gik ind under min fars arm. "Sæt ham ned." Jeg trak på min ekstra styrke og mine øjne begyndte at lyse. Min far skævede til mig og satte så Aries ned kort tid efter. Eller han kastede ham nærmere ned på sofaen. Jeg kiggede ned på Aries, fik øjenkontakt, men han kiggede hurtigt væk igen. Attis rejste sig og trådte frem. "Vi ønsker at gør kur til deres datter." Min far knurrede og rakte ud efter Attis, men jeg trådte i mellem, så han lod armene falde. "Aldrig i livet." Attis trådte endnu et skridt frem, så han stod ved siden af mig og hans brødre stillede sig bag ham. Jeg kunne mærke Atlas' pels mod mit ben. "Alexandria Juno Harland, datter af Corey Harland, Alfa af Crescent Moon og Clea Harland Selene af samme Flok, er vores Mage og vi ønsker at benytte af vores ret til at gøre kur til hende, da vi ikke gjorde det tidligere." Hold da kæft. Jeg kiggede forundret op på ham. Hvad fanden havde han gang i? Min far var rasende og her stod han og bad om lov til at gøre kur til hans datter. Hans eneste datter, der så også lige har fortalt ham at trillingerne praktisktalt var nogle store røvhuller. "Nej." Min far kunne tekniskset ikke benægte dem det, da det i sidste ende var min beslutning. Han forsøgte at slå ud efter Attis, men jeg stillede mig i mellem igen, hvilket bare pissede ham endnu mere af. "Okay." Min far rystede på hovedet ad mit svar. "Nej." Jeg trådte helt hen til ham. "Jo." Han knurrede og min mor kiggede forfærdet på mig. Jeg gik aldrig så åbenlyst imod min far. Men hvis jeg ikke gjorde noget, så var trillingerne dødsens og en del af mig ønskede faktisk at de gjorde rigtig kur til mig. En forbandet lille del, der desværre råbte højt nok til at jeg nu accepterede Attis' anmodning. Og da jeg nu havde sagt ja, var jeg nødt til at følge det til dørs. Jeg tog en dyb indånding og min far smækkede hånden for min mund. "Du vover på at sige det." Hans Alfa-energi strømmede fra ham, men jeg kunne gøre det samme. Jeg lod Junos kræfter flyde igennem mig og min energi knuste hurtigt hans. Det kunne godt være han var Alfa, men intet kunne slå Gudinden. Han tog hånden væk fra min mund, med et nedtrykt ansigtsudtryk. "Jeg Alexandria Juno Harland acceptere kurmageriet fra Treznor-trillingerne af Opal Moon Flokken."