The Moon's daughter

Kapitel 21

---- Alexandria POV ----

Aries rømmede sig efter jeg havde taget trøjen på igen. "Det må have gjort ondt." No shit Aries, men han sagde det ikke i en ond mening. Det var bare en af de ting man siger engang i mellem, selvom det er åndsvagt sagt. "Det kunne have været værre, hvis det ikke havde været for min far. Han sendte Han-ulven på flugt med en blødende skulder." Atlas og Attis rynkede brynene samtidigt ad min kommentar. "Han skød ham i skulderen." De nikkede begge to til mit svar. "Men i var ikke i stand til at finde ham?" Atlas' stemme havde et hint af skraphed. "Nej, folk havde lidt mere travlt med at lappe mig sammen end at lede efter Han-ulven." Jeg rullede med øjnene ad Atlas og han knurrede dæmpet tilbage. Jeg var efterhånden vant til hans reaktioner og rystede indvendigt på hovedet ad ham. "Der er for resten noget, jeg skal have fortalt jer. Jeg ville have sagt det i går efter at have fulgt Luce hjem, men... Stemningen var ikke lige til det." Aries skubbede lidt til puderne og det virkede lidt som om han forsøgte at købe tid. Da ingen sagde noget, sukkede han og fortsatte. "Alastor vil have at vi finder en plads til Tucker i vores firma." Atlas knurrede igen, men denne gang af hvad Aries sagde og ikke mig. Jeg bed også mærke i at de kaldte deres far Alastor i stedet for far eller Alfa for den sags skyld. "Aldrig i livet. Sidste gang stjæl han halvdelen af vores omsætning." Aries nikkede til Attis efter hans mindre udbrød. "Det var præcis hvad jeg sagde." Trillingernes øjne blev en tand mørkere og temperaturen faldt et par grader i rummet. "Det her kommer vist ikke mig ved, så jeg tror lige at jeg..." De ænsede mig ikke engang, mens jeg bakkede mod døren ud til gangen.

Colaen faldt ud af automaten med et bump og jeg knælede ned og trak den ud. "Alexandria, ikk' sandt?" Jeg kiggede op og fik øje på en Han-ulv i ført militærstøvler, cargobukser og en læderjakke over en t-shirt. Hvilket var meget lig med hvad trillingerne selv gik klædt i og han var også næsten lige så muskuløs som dem. Jeg nikkede mens jeg rejste mig op med colaen i min ene hånd. "Jeg hørte at du reddede en af trillingerne. Ikke dårligt." Jeg bankede let på dåsen, for at slå den værste brus fri og åbnede den så. "Tja, han reddede mig først." Jeg tog en tår og gav plads til at han kunne bruge automaten. "Og du er?" Han sendte mig et skævt smil, knyttede den ene hånd og lagde den mod hjertet. "Reade, My Lady. Altid til tjeneste." Jeg rullede med øjnene og han grinede. Han trak sin egen cola dåse ud af automaten og åbnede den, uden at banke på den, hvilket fik brusen til at løbe over og ud over hans hånd. Han bandede og rystede hånden fri for brus. "Hvad laver du her? Ud over at svine gulvet til." Han sendte mig endnu et skævt smil. "Jeg venter på min fyr." Jeg rynkede brynene. "Din fyr?" Han nikkede og tog en slurk af sin cola. "Ja min fyr. Han er en af lægerne her." Han skævede til mig. "Har du noget imod biseksuelle?" Jeg rystede på hovedet. "Ikke det mindste. En af mine tætte barndomsvenner er biseksuel." I vores verden var der ikke noget, der hed homoseksuelle, fordi ens Ulv altid tog en Mage af det modsatte køn, da det krævede en fra det modsatte køn at blive gravid. Men derfor kunne menneske-siden godt være tiltrukket af en med det samme køn som en selv. Så man vi var enten heteroseksuelle eller biseksuelle. Men i nogle Flokke og for nogen Ulve, var det at være biseksuel et tabu, selvom det var ret så normalt. "Der er du." Han-ulven, der vidst nok havde taget sig af Aries kom gående hen ad gangen i vores retning. Han kyssede Reade på kinden og stivnede så lidt da han fik øje på mig. "Alexandria... Er alt som det skal være?" Han-ulven skævede fra mig og døren ind til Aries stue. "Trillingerne havde noget de skulle have snakket igennem." Reade og Han-ulven kiggede vidende på hinanden. "Hvordan er det så at bo sammen med de berygtede trillinger?" Et smil spillede om Reads læber og Han-ulven puffede let til ham. Jeg trak en smule på skuldrene. "En smule omklamrende vel. Jeg mener det er mening at de skal beskytte mig, så de er allevegne, men de gør alt for meget ud ad, at blande sig i mine sager." Reade grinede og Han-ulven kæmpede for ikke også at grine. "Ja det lyder meget lig vores kommende Alfaer." Han-ulven puffede til Reade igen. "Jeg er sikker på at Alexandria er mere end kompetent til at håndtere dem og hun reddede trods alt Aries. Hvilket var lidt at et mirakel skal jeg sige og jeg godt vide hvordan du bar dig ad med det." Han-ulven kiggede nysgerrigt på mig og jeg fokuserede på at drikke min cola i stedet. "Det ved jeg godt. Flokken kan ikke snakke om andet en den hvidhårede Hun-ulv, som reddede en af de kommende Alfaer." Reade sendte mig et lumskt smil. "Du har scoret en del point for din redning." Jeg trak på skuldrene. "Han reddede som sagt mig først, så det at få fat på hans brødre var det mindste jeg kunne gøre." Jeg skar tænder indvendigt. Selvfølgelig vil nyheden brede sig i hele Flokken, men jeg havde håbet at det ville tage længere tid ind resten hørte det. For at redde en fuldvoksen Han-ulv, som Hun-ulv var noget af en bedrift og det fortalte tydeligt om min styrke at jeg havde været i stand til det. Men også at der måske lå mere i det, fordi normalt ville en Hun-ulv ikke kæmpe så hårdt for at redde en Han-ulv medmindre det var familie eller hendes Mage, netop fordi de ikke var stærke nok. Det var bedre at løbe efter hjælp med det samme end at forsøge at gøre noget selv, da det kunne være forskellen mellem liv og død. "Hans brødre gjorde det meste, så jeg kan ikke tage hele æren." Reade smilede stadig lumskt til mig igen og Han-ulven nikkede forstående. Atlas ville ikke bryde sig om at jeg puttede mere brænde på bålet og vi havde ikke behøv for at jeg gjorde det. Vi kunne håbe at folk ikke spurgte for meget ind til hvordan hans brødre vidste hvor vi var eller at vi var i problemer. Og at mine kommentar herom, at jeg fik fat i hans brødre ville være nok til at folk ikke mistænkte noget. Jeg tvivlede også stærkt på at brødrene ville rette folk eller lignede, så min halve løgn kunne måske gå hen og være vores redning her. En anden ting, var det faktum at personalet her måske faktisk ikke havde set mit Mærke på Aries. Ingen havde i hvert fald kommenteret på det endnu, hvilket kun var perfekt hvis det var gået uset hen.