The Moon's daughter

Kapitel 11

---- Alexandria POV ----

Attis parkerede tæt på hytten og vi hoppede alle ud. Aries og Atlas gjorde et stort nummer ud af at undgå hinanden, mens vi hjalp hinanden med at tømme bilen. Og det skete i et forholdsvis hurtigt tempo. Vi er næsten færdig da Attis rømmede sig. "Vi er for resten blevet inviteret til at spise i Flokhuset senere." Hans brødre gryntede til svar og da vi fik øjenkontakt, trak han bare på skuldrene. Jeg fik en følelse af, at der var en masse de ikke fortalte mig, ikke at jeg kunne klage for der var også en masse jeg ikke fortalte dem. Jeg løftede den sidste pose med indkøbsvarer op og gik ind i hytten, hvor jeg begyndte at pakke de mange poser ud. Aries kom ind kort tid efter og gik straks ind på deres værelse. Attis kom ind efter ham og gik i gang med at tænde op i pejsen og smed sig så på sofaen. Atlas hæv døren op og satte sig i den ene lænestol, med benene krydset ved anklerne. Jeg kunne mærke at anspændtheden langsomt begyndte at fylde luften, så da jeg var færdig med at pakke varerne ud, trak jeg mig tilbage til mit eget værelse. De stod selv for at løse problemet med hinanden og jeg ville ikke stå i vejen for at det skete med det samme.

Jeg kiggede en ekstra gang på mig selv i spejlet og bed mig så i den ene side af underlæben. Måske jeg overdrev lidt? Men det her var mit første rigtige møde med Flokken og for mig var det en tradition at gøre lidt ud af sig selv ved sådanne lejligheder. Bukserne og sweateren, var skiftet ud med sorte strømpebukser og en vinrød silkekjole, der rigtigt fremhævede mine kurver. Jeg havde et split sekund overvejet at tage stiletter på, men havde droppet det og gået med et par højhælede ankelstøvler. Håret havde jeg hurtigt børstet igennem og lavet to fletninger, i hver side af håret og som blev samlet i en fletning bag på hovedet. Jeg sendte mig selv et smil i spejlet og gik mod døren til gangen. Her greb jeg den sorte jakke, som jeg havde lagt klar tidligere og trak i den. Den var lavet i sort kunstlæder og stoppede omkring min talje. Den gav mit udseende lidt kant, et mere råt look og blandingen af den feminine kjole og den edgy jakke var en blanding jeg var ret vild med. Jeg havde givet brødrene flere timer til at få løst deres interne konflikt og håbede på de var færdige fordi jeg var begyndt at blive sulten. Jeg tog den korte trappe i et par små hop og kunne konstatere at under etagen var tom. Kunne de finde på at gå uden mig? Atlas kunne nok godt, men Aries virkede ikke som typen, der ville efterlade mig og desuden var det ret tydeligt at, han var begyndt at udvikle lidt følelser for mig, noget jeg desværre halvt var begyndt at gøre for ham også. Noget jeg hellere måtte passe lidt på med. Og så var der Attis, han ville heller ikke bare gå uden mig, det var jeg sikker på. "Come on, mand hvad er dit problem? Hun er præcis den slags Mage, alle ville være glad for at have. Hun er fuld af selvtillid og siger sin mening. Ikke en man kan koste rundt med." En af brødrenes stemme kunne høres gennem, den næsten lukkede dør ind til deres værelse. "Hun er stærk nok til at overleve at blive overfaldet af en Han-ulv og omsorgsfuld." Det var Aries. Det var jeg næsten hundred på, så den første stemme jeg hørte måtte være Attis. Selv deres stemmer lød forholdsvis ens. Aries stemme var en anelse kold, men der var også et hint af beundring. Han troede rent faktisk på det jeg havde fortalt ham om overfaldet. Jeg burde gå tilbage til mit værelse, men jeg nysgerrig omkring hvad samtalen helt præcist handlede om og nysgerrigheden vandt desværre, så jeg gik lidt tættere på. Der blev skubbet eller slået til noget inden på den anden side. "Jeg stopper jer lige der, igen. Jeres 'sales-pitch' virkede ikke første gang og heller ikke nu, selvom i siger det på en lidt anden måde. Jeg er ikke interesseret og jeg forstår ærlig talt ikke hvorfor i er ved at gå til på grund af hende." Atlas' svar kom prompte og med en hård tone. Så det var det, det drejede sig om. De diskuterede om hvorvidt de skulle gøre noget ved det faktum at jeg var deres Mage eller ej. Jeg havde ikke snakket meget med Attis og var lidt overrasket over at han ligesom Aries, gerne ville have mig til Mage, som det lød som om. Eller vi var Mager, så selvfølgelig ville vi have hinanden, det var stort set umuligt andet, for vi følte Båndet der forbandt os og trak os tættere på hinanden. Jeg kunne heller ikke benægte at jeg gerne ville have dem, men jeg mente selv at jeg var stærk nok til at trodse båndet. Så det der egentlig var overraskende var vel at Aries og Attis allerede nu var klar til at give sig hen til Båndet imellem os. Vi kendte ikke engang hinanden. "Nej du vil bare gøre skade på hende og jeg kan ikke tro at du fik hende til at lyve for dig." Det var Aries igen og hans stemme bragte mig tilbage til mine omgivelser. Jeg var spor overrasket over, at han ikke troede på min løgn. En fnyste. "Jeg har ikke bedt hende om en skid. Hun løg af sig selv." Atlas' stemme blev om noget endnu hårdere. De var tydeligvis ikke færdige med at snakke om deres problem og jeg bakkede væk fra døren, hvilket resulteret i at jeg bakkede direkte ind i en af spisebordsstolene. Jeg flyttede mig fra stolen og skyndte mig mod døren. Hvilket var åndsvagt, fordi vi alle var klar over at jeg havde hørt dem, men jeg var nødt til at komme væk.

Vinden havde taget til og piskede sne op omkring mig og en kuldegysning gik igennem mig. Flokhuset lå lidt længere fremme og jeg så frem til at kunne falde i et med mængden. Der kom et kraftigt vindpust hvilket fik mig ud af balance og jeg vrikkede kort om. Jeg landede på alle fire i sneen og skar ansigt da kulden bed sig ind i huden. Nogen råbte mit navn bag mig, men jeg ignorerede det og kæmpede for at komme på benene igen. Attis' dufte kom mig i møde og fik min Ulv til at protestere, så jeg blev stående og lod ham komme hen til mig. "Du kan ikke bare løbe din vej." Hans stemme var en smule hård, men blikket han sendte mig, da jeg kiggede mig over skulderen, var skuffet og gav mig lyst til at massere området over mit hjerte. "Jeg er sulten og det virkede ikke som om i var klar til at gå." Han bed hårdt sammen og rystede så på hovedet. Skyldfølelsen skyllede ind over ham. "Hvor meget hørte du?" Jeg trak på den ene skulder. "Nok til at forstå hvad det handlede om." Han tog sig til hovedet. Endnu et stærkt vindstød ramte os og jeg var ved at tilte omkring igen. Jeg skulle have valgt flade sko. Ja, som om det ville have hjulpet. Atlas havde praktisktalt afvist mig og det havde slået mig lidt ud af kurs, selvom det var det jeg ønskede. En afvisning gjorde bare ondt og stedet lige over mit hjerte stak igen. For helvede da også. Tag dig sammen vil du? Jeg kunne overleve, nej leve uden dem, så Atlas' halve udtalte afvisning burde ikke påvirke mig så meget, som den gjorde. Attis greb ud efter mig, hvilket hæv mig ud af mine tanker, og trak mig så ind til sig. Hans duft var stærk og fik min Ulv til at klynke, for hun ville gerne tættere på, specielt nu hvor hans bror havde været sådan et røvhul. "Det er hvad det lød som om." Jeg trak på skuldrene mod hans krop, der passede perfekt ind mod min. "Det kommer ikke mig ved, hvad i snakker om." Han stivnede et kort øjeblik og trak mig lidt tættere på, mens han kiggede i øjnene. "Det burde det." Jeg bed sammen, mens endnu et kraftigt vindstød ramte os og for ikke at svare noget spydigt tilbage. Han fortjente ikke sådan en kommentar. "Vi må hellere se at få dig ind Alexandria." Han drejede mig rundt, så min ryg var mod hans overkrop og med den ene hånd placeret på min ene hofte, førte han mig mod Flokhuset. "Alex." Han lænede sig ned mod mig, selvom jeg var sikker på at han hørte mig. "Hvad?" Halvt hviskede han og jeg kunne mærke hans varme ånde mod min hud. Jeg rystede på hovedet, for at tvinge mig selv til ikke at reagere. "Alex eller A.j. Er fint. Ingen grund til at være så formel." Det var ikke det jeg ville have sagt. Nej jeg burde have fortalt ham at jeg var lige så lidt interesseret i at få en Mage som Atlas, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Ikke når han og Aries havde snakket om mig på den måde, men jeg var nødt til at sige det på et tidspunkt og helst før det her blev for seriøst. For, for pokker, selv Attis var begyndt at komme under huden på mig og han havde ikke gjort noget specielt. Det havde Aries faktisk heller ikke. Pokkers Mage Bånd. Der skulle virkelig ikke meget til var?