Kapitel 47

228 4 0
                                    

---- Alexandria POV ----

Efter Atlas og mit lille 'møde' i badet og han selv og Aries havde været i bad efterfølgende, var de to gået ud af stormkælderen. De ville tage bestik af skaderne på hytten og det omkringliggende område, såvel som vejret, så jeg var tilbage med Attis. Atlas havde stadig haft mærkerne fra mine negle hen over hans ryg og jeg havde smilet for mig selv da jeg så det. Bidemærket han havde givet mig på overarmen var også stadig synligt. Attis havde stadig sovet tungt og jeg havde siddet i sofaen, med en bog i hænderne. Atlas og Aries var kommet tilbage kort tid efter de var gået. Vejret var stadig ikke blevet bedre og efter Attis var vågnet og selv havde været i bad, endte vi med at genoptage det, der havde udmattet os tidligere. Vores ophold i stormkælderen var endt med at være en blanding af, at vi havde sex, sov lidt, vi var i bad på skift, eller nogle gange havde jeg selskab, så ville to af dem gå op for at tjekke på vejr situationen og så ville det hele starte forfra igen. Jeg havde for længst stoppet med at forsøge at holde styr på hvor mange gange jeg selv var kommet eller hvor mange gange vi havde haft sex. Vi burde have stoppet det for længst og selvom jeg følte mig som en bitch hver gang, der var et pusterum, så kunne jeg heller ikke få mig selv til at stoppe. Det her var min første Lystperiode med mine Mage og det ville også blive min sidste, da de skulle tage Luce til Mage, så jeg var egoistisk og valgte at nyde det i fulde drag. Det var forkert, men også så forbandet godt. Jeg havde ikke lyst til at gå tilbage til smerterne og de var teknisk set mine Mage. Plus de var mere end villige til at hjælpe mig. Det her var forskruet, fordi de selv også vidste, at der ventede en anden på dem.

Min Lystperiode kørte på dampene nu og ville snart være slut. Og jeg kunne ikke være lykkeligere. Det havde været så forbandet dejligt at have mine Mage, bare denne ene gang, selvom det var blevet til mere end én runde. Nu var det tilbage til virkeligheden og der var noget, der undrede mig gevaldigt. Nemlig at de ikke rigtig snakkede sammen og det havde de faktisk ikke gjort, siden mødet med deres far, hvor de fik at vide at de skulle gennemføre Mage-Ceremonien med Luce. Det nagede mig også stadig lidt at de ikke havde Mærket mig, da det var normalt under en Lystperiode. Eller jeg var overrasket over at Aries og Attis ikke havde givet efter for den trang. Min Ulv var seriøst utilfreds med det og det smittede lidt af, selvom jeg ikke ønskede at de gjorde det. Jeg havde mine egne planer for min fremtid og selvom det var lidt hårdt at tænke på, så var de tre ikke en del af den. Jeg klappede bogen sammen og strakte mig. Ud af øjenkrogen kunne jeg se at Attis skævede til mig ovre fra komfuret af. Han havde taget det på sin kappe at lave morgenmad, mens hans brødre tjekkede vejr situationen og han ville ikke have hjælp. Jeg var ikke sikker på hvornår de havde slæbt mad med herned, men sådan havde jeg også haft det med tøjet på hylderne og i kommoderne. Måske jeg havde misset at det var blevet hentet, mens jeg lavede mit bog-fort? Eller en af de gange hvor brødrene kort havde været oppe? "Må jeg spørge dig om noget?" Han kiggede ikke på mig, da han spurgte og jeg kravlede ned af sengen. "Spørg løs." Han tøvede lidt, mens jeg gik mod en af stolene ved spisebordet. "Du vidste det med Luce, ikk? Før hun sagde det hun gjorde i hytten, mener jeg." Jeg nikkede og satte mig. "Hvordan?" Jeg trak benene op under mig og hvilede hagen på det ene knæ. "Reade fortalte mig det, efter i var gået ind til mødet. Der havde været rygter om det i jeres Flok eller det tænker jeg i hvert fald, for Reade fortalte ikke hvor han vidste det fra." Han sukkede og pustede så tungt ud. "Er det derfor du ikke vil sige det?" Jeg rynkede brynene. "Sige hvad?" Han sendte mig et skævt smil. "Du svarede aldrig på om hvorvidt du ville have os eller ej." Jeg trak på skuldrene. Selvfølgelig var det, det han havde ment. Det her var den første rigtige samtale nogen af os havde haft, siden jeg kyssede Aires styret af mit begær og smerten. "Det er kompliceret." Han vendte sig rundt og lænede sig op ad et af køkkenbordene, med rynkede bryn. "Hvordan kompliceret?" Jeg kastede håret om bag ryggen. Hvor meget burde jeg sige? De fortjente vel egentlig lidt en forklaring efter det vi havde gjort. "Har du en Mage, der venter på dig?" Hans øjne blev mørke, da jeg ikke svarede med det samme. "Nej, det er ikke den samme form for kompliceret som jer og Luce... Det er rigtigt nok, at mine forældre har ladet mig vente og vælge selv." Hans øjne vendte tilbage til deres normale farve og det var tydeligt at han var lettet. "Men det er ikke ligefrem fordi i har sagt det selv." Han sendte mig endnu et skævt smil og kom hen til mig, så han stod på den anden side af spisebordet. "Jeg troede det var åbenlyst." Hans stemme var et par oktaver mørkere end normalt og jeg rystede på hovedet, med et halvt smil om læberne. Som svar lænede han sig ind over bordet og kyssede mig. Min Ulv vågnede opgående op og skreg på mere, selvom jeg var inde i de sidste timer af min Lystperiode. Jeg lod hende få sin vilje og kravlede op på bordet, mens vi stadig kyssede. Han løftede mig op og skridtede hen til sengen med mig i sine arme. Han kastede mig ned på den og lavede samme optrin som jeg lige havde gjort, ved at kravle op på sengen og så kravle mod mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine og han smilede. Vi burde ikke gøre det, men jeg gjorde intet for at stoppe ham. Det her ville komme til at gøre forbandet ondt på min Ulv, når vi engang kom op fra den her kælder, selvom jeg stadig ikke ønskede at være deres.

Attis var lige blevet færdig med at dække bord, da hans brødre kom tilbage. De tog en dyb indånding og jeg kunne mærke hvordan deres øjne landede på mig, mens deres øjne blev mørkere. "Har i lige...?" Aries blev cuttet af Atlas' bemærkning. "Du havde ikke det på før." Jeg skjulte mit smil med min kop, mens jeg skævede til Attis over koppens kant. Han sendte mig et skævt og vidende smil. Ingen af os sagde noget og Atlas og Aries endte med at bande før de satte sig. Efter godt ti minutters stilhed brød Atlas den. "Snestormen har stort set lagt sig, så vi kan komme op herfra i morgen og skaderne er ikke noget videre. Vi har allerede fikset vinduet, der var blevet ødelagt." Det ville blive godt. Især at have mit eget værelse igen, men også at kunne få mit eget tøj på, da jeg skiftede mellem brødrenes langærmede trøjer og shorts. Jeg havde også stærkt brug for et pusterum fra dem. Deres duft hang tungt i luften og var overalt på min krop, ligesom min måtte være overalt på deres krop. Jeg kunne i hvert fald dufte mig selv på dem. Vi havde også et større problem, nemlig Luce. Det ville ikke være så godt hvis det kom ud, at de havde hjulpet mig gennem en Lystperiode, mens de skulle tage en anden til Mage. Det stak i hjertet, da tanken strejfede mig igen og vi burde vel egentlig snakke om det rigtigt, men der ville ikke komme noget ud af det. Jeg var ikke interesseret i at gennemføre en Mage-Ceremoni med dem heller ikke selvom min Ulv tikkede mig om det. På lige det her punkt var jeg nødt til at stå fast, for jeg kunne ikke blive overhovedet af min Flok hvis jeg havde en Mage. En Alfa var altid højere i rank end en Selene og det ville være ham eller dem, i mit tilfælde, der ville have ansvaret og være dem, der tog de endelig beslutninger. Uden en Mage ville jeg stå med ansvaret selv og det ville også være mig, der tog beslutningerne. Og med en Mage ville det sætte en stopper for de planer. Mine forældre var helt med på at gøre mig til overhovedet, når de engang gik af og som reinkarnation af Juno eller hvad jeg egentlig var, så kunne jeg gøre krav på stillingen som overhoved. Hvis det var rigtigt, kunne jeg på råbe mig titlen som Selene i hvilken som helst Flok, for det sagde de oldgamle regler at en Juno kunne. Den der var givet ekstra kræfter af Månegudinden, Selene og dermed Juno, kunne ifølge de regler gøre krav på 'Alfa'-titlen, selvom de var kvinde. Jeg kunne ikke blive givet den rigtige Alfa-titel, da titlen kun kunne blive givet til en mand, men Alfaen var overhovedet og det var rollen som overhoved, jeg kunne gøre krav på. I det tilfælde at jeg allerede var parret sammen med en Mage, så ville han få rollen som Alfa og jeg rollen som Selene, hvis jeg på råbte mig titlen. Jeg havde bare ikke tænkt mig at dele ansvaret og rollen med nogen andre, så jeg gjorde ikke krav på titlen i trillingernes Flok. Titlen som Selene ville egentlig være min, hvis jeg valgte dem, da de var de kommende Alfa for deres Flok. Det var dog min egen Flok, jeg ville være overhovedet af, for Flokken var trods alt en hyldest til Juno og det var der mine kræfter kom fra. Så jeg stod overfor en stor beslutning eller jeg havde allerede taget den. Jeg valgte min Flok og rollen som overhoved over mine Mager, hvilket var grunden til at jeg ikke kunne fortælle dem, at jeg ville have dem.

The Moon's daughterWhere stories live. Discover now