The Moon's daughter

Kapitel 43

---- Alexandria POV ----

Vi er omkring 6 timer inde i min lystperiode og vi er alle ved at rive hovedet af os selv. Jeg havde for længst taget min sweater af og sad i en tanktop op af den kolde væg i mit bog-fort. Da jeg havde taget den af havde de været lige ved at miste deres selvbeherskelse. Jeg kogte og gad godt tage mere af, men gjorde det ikke for vores alle samens skyld. Min vejrtrækning var overfladisk og smerte bølgerne ramte hårdere og oftere. Brødrene reagerede hver gang ved at rejse sig fra det de sad på. Jeg havde mærker fra mine negle på mine overarme og håndflader og det var så voldsomt at jeg havde gået igennem huden og var begyndt at bløde flere steder. Nu sad jeg og tyggede på det sugerør, der var kommet med det store glas vand, med isterninger Aries havde givet mig, for at distrahere mig selv fra smerterne og deres begær. Sveden løb også ned af dem og de havde lige som mig smidt trøjen, så de sad i bar overkrop og der havde jeg nær mistet min selvbeherskelse. De havde dog skiftevis gået ud på badeværelset for at lette deres eget tryk, men jeg havde ikke og de stang langt væk af feromoner når de kom tilbage og det var tæt på at drive mig til vanvid hver gang.  "Det her er tortur." De trak alle vejret tungt ind, da endnu en bølge ramte mig og jeg stønnede af smerte. En af dem knurrede, måske var det dem alle tre. "Kom nu, er der ikke et eller andet vi kan gøre?" Aries kiggede bedende på mig, men jeg rystede halvt på hovedet. Det var ikke første gang en af dem havde spurgt mig. "Der er masser i kan gøre, men jeg vil ikke have det... For det første så er det ikke kun min fertilitet, der er røget i været, jeres er også fordi vi er Mager." Jeg mumlede delen om fertilitet, men jeg vidste at de hørte mig selvom de ikke reagerede på det. "Det er ikke til at sige om vi kan stoppe hvis vi først går i gang. Desuden skal i forenes med Lucy, så vi burde slet ikke være i samme rum lige nu." Min Ulv hylede højt og jeg tog mig til hovedet med den ene hånd, så jeg opfattede slet ikke deres reaktion. Stop det! Skreg jeg mentalt til min Ulv. Jeg var i lige så meget smerte som hun var, men i forhold til hende, så havde jeg mere viljestyrke og det var mig der var i kontrol og ikke hende. Problemet var nu at jeg skulle tisse helt vildt efter at have tomt to glas vand, så jeg var nødt til at gå ud af mit beskyttende opholdssted. Vandet var en god tanke, for ellers ville jeg også være dehydreret. Jeg hadede virkelig det her. 

Da bølgen lagde sig, brugte jeg væggen til at få mig selv på benene og trak vejret tungt ind, før jeg trådte over muren af bøger. Brødrene snappede hørligt efter vejret, men jeg havde blikket rettet mod gulvet og den retningen jeg skulle gå for at komme ud på badeværelset. Det tog en evighed at nå døren og jeg lukkede den hurtigt efter mig. Jeg gjorde hvad jeg skulle, vaskede fingre og plaskede så koldt vand i hovedet på mig selv. Jeg lignede noget der var løgn. Mit hår klistrede til min hals, nakke, pande, kinder og alle andre steder hvor huden var fri. Sveden dryppede nærmest fra mig og jeg følte mig klam, så jeg tændte for bruseren. Jeg trådte ind under strålerne stadig iført tøjet og tog det langsomt af mens de kolde stråler hjalp på varmen min krop udsendte. Jeg havde altid hadet mine Lystperiode, men det her var et helt nyt niveau af ulideligt. Jeg havde aldrig troet det kunne være så slemt.

Jeg havde siddet på gulvet i bruseren i lang tid. Min hud var blevet helt rynket, men det havde hjulpet gevaldigt på min kropstemperatur. Hvad jeg ikke havde tænkt over, var at jeg ikke havde noget nyt tøj at tage på og der lå ikke noget af brødrenes tøj herude. Fuck. Jeg fandt det største håndklæde frem, ikke at det dækkede super meget, da det stoppede lidt over halvvejs nede på lårene. Det blev bundet stramt øverst, så jeg ikke tabte det. Okay, jeg skulle bare lige over til kommoderne, for brødrene havde på et eller andet tidspunkt fyldt op med deres eget tøj i dem og på hylderne over. Jeg tog en dyb indånding. Jeg kan godt. Håndklædet blev strammet lidt mere og så åbnede jeg døren og ikke så meget som kiggede i deres retning, da jeg satte kurs mod mit mål. Jeg kunne dog ikke undgå at høre deres vejrtrækning, som blev trukket kraftigt ind eller undgå at lugte deres duft, der blev stærkere. Bare lige for at understrege hvor ufedt det hele var så ramte en ny bølge mig og denne stærkere end de andre. Mine ben gav efter og jeg knækkede sammen ved siden af sengen med den ene hånd presset tæt ind til hovedet, fordi min Ulv hylede højt og skingert igen. Jeg bed hårdt sammen og formåede kun halvt at kvæle stønnet. De var alle på vej hen mod mig. "St..o..p." Jeg kunne knap nok for ordet ud og smerten i hovedet tog til. Min Ulv kunne ikke klare mere. Jeg bøjede mig sammen, så overkroppen lå mod mine lår, da mine ben allerede var bøjet og pressede begge hænder mod hovedet. Jeg mærkede hænder på min skuldre og kunne hører en stemme, måske flere, der var fyldt med bekymring. Begæret flammede op ved kontakten og min Ulv hylede endnu højere. Ikke mere. Jeg kunne ikke klare mere. Jeg greb fat i vedkommendes skuldre og pressede mine læber mod hans. Aries så overrasket ud og tøvede et splitsekund inden han gengældte det. Det jeg hjælp ikke på smerten eller min Ulvs hyleri i mit hoved og før jeg vidste af det sad jeg overskrævs på hans hofter, mens han lå på sengen under mig. Hans hænder lagde sig på mine lår og jeg stønnede mod hans læber, hvilket fik ham til at glide hænderne længere op. Hans berøring sendte gnistrer gennem min krop, der bad om mere. Hænderne stoppede ved mine hofter og han roterede os, så det var mig, der lå på ryggen i sengen. Jeg var fuldstændig ligeglad, for jeg var bare ude på at slukke smerten, der rasede i min krop. Han kyssede mig så på siden af kæben og plantede kys ned langs siden af min hals. Min krop tiggede om mere og jeg greb fat i kanten af hans bukser, ved knappen, hvilket fik ham til at stoppe og trække sig væk. Det var tydeligt at han kæmpede indædt med sit eget begær, men han blev siddende i fodenden af sengen med hænderne knuget sammen. Jeg kunne se Atlas over hans venstre skulder og Attis over hans højre. De kæmpede lige så indædt mod deres begær. Det var virkelig ikke nu jeg havde behov for at de holdt sig tilbage. "Vi er nødt til at vide..." Aries tøvede og bed så hårdt sammen igen. Vide hvad? De kiggede på mig i stilhed og jeg greb en af puderne og begravede hovedet i den. Jeg kunne ikke holde det ud. Hverken deres opførelse lige nu eller smerten. Varmen i min krop tog til igen og jeg stønnede ind i puden. "Vi er nødt til at vide om du vil have os." Atlas' stemme fik mig til at sænke puden og kigge over den på ham. Jeg grinede. Jeg kunne virkelig ikke gøre for det. "Seriøst?" Atlas nikkede langsomt og jeg skar ansigt, for jeg kom aldrig til at sige at jeg ville have dem, ikke på den måde som han mente. Nemlig om jeg ville have den som Mager og ikke bare nu på grund af mit begær. En bølge ramte mig igen, nu hvor Aries havde trukket sig væk og jeg stønnede endnu en gang ned i puden. "Fuck... Jeg har brug for jer." Min stemme blev en smule uklar, da jeg sagde det ind i puden, men deres knurren fortalte tydeligt at de havde hørt mig. "Det var ikke det..." Jeg afbrød Attis. "Lige nu." Og mere skulle der ikke til før de mistede den sidste rest af deres selvbeherskelse og tilbageholdenhed. Jeg kunne fortryde mine handlinger senere, for lige nu havde jeg inderligt brug for den lindring kun de kunne give mig.