The Moon's daughter

Kapitel 71

---- Atlas POV ----

Efter Alfaen havde budt os velkommen, blev vi bedt om at tage plads og så blev maden båret ud. Jeg kunne ikke tage øjnene fra Alex, der ikke så meget som værdigede os et blik. Hvilket gjorde ondt. Hun havde ikke troet på mig, da jeg havde fortalt hende at jeg elskede hende. Det værste var, at jeg heller ikke selv havde troet helt på det. Båndet vi havde på grund af at vi var Mager, var stærkt og var kun blevet endnu stærkere efter vi havde hjulpet hende gennem hendes Lystperiode. Og jeg var klar over at jeg faktisk ikke kunne leve uden hende, men var det virkelig kærlighed? Eller var det en tvunget reaktion på grund af Mage-båndet? Det var det muligvis og det var problemet. Jeg vidste oprigtigt ikke om det jeg følte kom fra mig selv eller Båndet og det havde ikke hjulpet at sige det højt. Det havde faktisk gjort det værre. Hun kunne lige så godt have stykket mig i hjertet og så alligevel ikke, for det havde været bedre end den konstante smerte jeg følte. Det her var værre end den smerte hendes halve afvisning til at have sex tilbage på hendes værelse i vores Flok. Den gang havde jeg ikke troet at jeg ville føle noget mere smertefuldt end det, men hvor tog jeg dog fejl. Alfaen skålede og folk stemte i. Jeg havde totalt misset den tale, jeg fornemmede at han havde givet. Et stykke tid efter skålede hans Mage og folk hævede igen deres glas. Og denne gang hørte jeg den korte tale, der fulgte med. Da Alex gjorde det, var det med en jublen, der fyldte luften. Folk blev ekstatiske og med hjælp fra hendes far, trådte hun op på bordet. Hun havde stadig sit glas hævet og kiggede rundt på folk. Så begyndte hun at lyse endnu mere op, lidt som om hun sugede folks energi til sig og blev stærkere af den. "Vi byder Gudinden velkommen i vores Flok og må hendes kræfter styrke vores Floks bånd." Der gik et sug gennem alle og jeg kunne mærke hvordan Alex' kræfter steg i styrke, så meget at hårende rejste sig på mine arme og i min nakke. Jeg kiggede overrasket på mine brødre, der kiggede på mig med samme overraskelse. "Gudinderne velsigner denne Flok og dens nye medlemmer og giver dem styrke. Velsignelse til at lade Flokken vokse i medlemmer og styrke til næste fuldmåne og Gudinderne bringer os godt ind i næste fase. Og passer på os til fasen slutter og begynder på ny." Hun hævede sit glas højere op mod månen og folk gjorde det samme. En endnu højere jubel bredte sig i mængden og Alex lyste endnu kraftigere, mens humøret steg og steg. Hun slap så glasset, hvilket hendes far greb, tog fast i blomsterkronen og kastede den mod skoven. Han-ulve og Hun-ulve på vores egen alder sprang op fra deres sæder og løb mod skoven. Da de nåede træerne skiftede de til Ulve-skikkelse og flænsede det grimme hippietøj, hvilket nok var grunden til at vi skulle have det på. Alex kyssede sine forældre på hver kind inden hun sprang ned fra bordet og løb mod skoven. Hun skiftede dog ikke til Ulve-skikkelse, men holdt trit med Ulvene i sin menneskeskikkelse. Vi blev stående og kiggede forbløffet rundt, mens resten af Flokken trak bordene tættere sammen og slog sig ned ved den nye formation. Børnene, der heller ikke var løbet med, samlede sig ved bålet, som en af Hun-ulvene tændte. Der blev delt kager og andre mindre desserter ud blandt gruppen. "Hvad laver i?" En pige på omkring de ti og med store grønne øjne, som så en smule bekendt ud, stillede sig ved vores bord og kiggede forvirret på os. "Hvorfor løb i ikke med?" Vi kiggede på hinanden og hun rystede på hovedet. "I er nødt til at se det her." Så greb hun Aries' hånd og trak ham på benene, uden problemer. Pigen havde en af Alex' halskæder på og det var vist nok hende, der havde været på værelset, da vi mødte Alex første gang nu hvor jeg tænkte mig om. Vi fulgte efter pigen gennem skoven, hun løb alt hvad hun kunne, hvilket ikke var særlig hurtigt i forhold til hvad vi kunne præstere. Aries måtte have indset det samme, før han løftede pigen op og satte hende på hans skuldre. Hun udstødte et tøset hvin og pegede så ligefrem for sig. 

"Stop her." Pigen hviskede det, så det knap nok var hørligt. Aries satte hende ned og hun gik ind mellem buskende. Vi kiggede på hinanden inden vi gik efter hende og vi stoppede brat, da vi kom ud på den anden side. Hvad der var på den anden side, var et vandfald med et kæmpe vandhul for neden. Et bål brølede på bredden og Ulvene, var nu i deres menneskeskikkelse og iført badetøj. Drinks og øl blev delt rundt eller stod i kølere. Der var store sten rundt om vandhullet og op ad siden på vandfaldet. En trappe var lavet i stenene på den ene side og de blomster der prydede Alex' lår, voksede rundt om vandfaldet og bredden. Duften var velkendt, som i at det var den samme duft Alex udsendte, den duft jeg ikke kunne placere. Ligesom tilbage i haven, blev musikken, der blæste ud af en højtaler dæmpet og Alex trådte frem på toppen af vandfaldet. Hun åbnede bæltet, lod det falde til jorden og smed så kjolen. Folk brød ud i hyl og løftede deres glas og flasker op i luften. Hun gik baglæns og sprang så ud fra toppen af vandfaldet. Folk rejste sig og brød ud i jubel. Hun både drejede og lavede kølbøtter i luften inden hun ramte vandoverfladen med et ordentligt plask. Månens spejlbillede begyndte at bølge rundt i vandet og så kom hun gående langsomt op af vandet. Hun glødede og jublen nåede et ekstatisk højdepunkt. Hun havde en hvid bikini på, som hun nok havde haft på under kjolen og selv iført så lidt, så hun guddommelig ud. Fuck, jeg var hårdt ramt, men det samme var mine brødre, for de havde de samme mørke øjne og fjoget smil, som jeg selv fornemmede at jeg havde. Hun tog imod den silke kimono, en af Hun-ulvene rakte hende og en af Han-ulvene rakte hende et glas som hun tog imod. Hun løftede det og folk råbte skål. Efter det trak nogle sig ud i vandet, mens musikken blev startet op igen. Andre begyndte at danse, nogle trak sig tættere på bålet og andre igen sad og snakkede dæmpet i udkanten af bålet. Humøret steg og latter, såvel som musikken fyldte luften. "Jeg burde gå tilbage. Jeg må slet ikke være her." Jeg hørte knap nok pigen sige det, for jeg havde kun øje for Alex, der sad på en lav sten i nærheden af bålet, sammen med en flok Hun-ulve. Vi kiggede en enkelt gang på hinanden og forlod så vores skjul i buskende. Trøjerne fik lov til at blive hos de førnævnte buske, mens vi gik ud og blandede os med mængden. Den her del af deres Ceremoni havde vi også. At hygge os i hinandens selskab, mens vi drak hjernen ud. Det her var noget vi kunne finde ud af.