The Moon's daughter

Kapitel 14

---- Attis POV ----

Jeg var stået tidligt op, selvom det var blevet sent i går, for samtalen med Luce, havde trukket ud til langt over midnat. Alex havde forholdt sig stort set tavs, under samtalen, så forhåbentligt kunne vi finde et emne hun kunne snakke med på, når Luce kom over senere. Jeg tændte en smule op i pejsen og gik så udenfor. Alex havde kommentareret på at hun ikke kunne nå tingene i køkkenskabene, så jeg havde sat mig for at lave en skammel til hende, men også for at slippe for at vores far eventuelt blandede sig eller duggede op i hytten. Det ville ikke tage særlig lang tid at lave sådan en skammel, for det var bare nogle brædder der skulle smækkes sammen. Jeg tændte lyset inde i skuret og ryddede arbejdsbordet, så jeg kunne komme til. Så hæv jeg en træplade op, tændte radioen og spændte et værktøjsbælte om hofterne. Måske jeg skulle gøre noget mere ud af skamlen, end bare at smække noget træ sammen? For jeg kunne trods alt mere end bare det.

Det tog vitterligt ikke særlig lang tid at få banket sådan en to trins skammel sammen. Det der faktisk tog længst tid var at slibe og dekorere siderne med vores indviklede mønstre, som jeg havde besluttet mig for at gøre, for at gøre den mere speciel. Det kunne godt være at det bare var en skammel, men jeg havde stadig tænkt mig at gøre et ordentlig stykke arbejde. Med den færdige skammel under armen gik jeg tilbage til hytten, hvor Alex hæng på hovedet ned fra en vægtstang, der hang i døråbningen over trappetrinene. "Har flagermusen tid til at træde op på den her." Jeg placerede skamlen på gulvet, mens jeg kæmpede for ikke at smile fjoget og så til ud af øjenkrogen, mens hun spændte sig fri fra stangen og landede på gulvet. Hun var klædt i træningstøj, der for hende var et par sorte yoga bukser med gennemsigtigt sort stof på skrå, under knæene, et lille stykke over knæene og midt på lårene. Hendes top var stykket ned i bukserne, så det kun var den lynet træningshoodie, der gled op når hun hang på hovedet. Jeg tog mig selv i at stirre alt for meget på hende, mens hun gik over mod mig. Hun lagde hånden på halvvæggen ind til køkkenet og gik så op og ned et par gange på skamlen. "Hvad så nu?" Hun kiggede op på mig efter at have gået ned fra den igen. "Nu er den godkendt til at tage i brug." Jeg løftede den op og lænede mig ind over køkkenbordet for at lade den falde det sidste stykke ned på gulvet i køkkenet. "De udskæringer er de samme, som dem på spisebordet inde i Flokhuset." Jeg nikkede, selvom det ikke var et spørgsmål. "Det er vores vartegn." Hun rynkede undrende brynene. "Vartegn? Har det noget at gøre med jeres arbejde, som ingen vil fortælle mig hvad er?" Hun stak hænderne i lommerne på hoodien og hoppede op at sidde på køkkenbordet. "Det er ikke fordi vi ikke vil fortælle det, men vi gik ud fra at du havde hørt om det." Eller det havde jeg i hvert fald, jeg vidste ikke lige om det galt mine brødre for vi havde ikke snakket om emnet. Jeg trak mobilen op af baglommen og gik ind på nettet for at finde vores hjemmeside. Jeg rakte hende mobilen så hun kunne se hvad der stod. "Treznor brødrene er fænomenale til deres arbejde og er indbegrebet af professionalisme." Hun kiggede op på mig med et skævt smil. "Sikke et kunde review... I er håndværkere så." Hun rakte mig mobilen tilbage og jeg nikkede mens jeg puttede den tilbage i baglommen. "Vi bygger huse, står for renovationer og indretning. Laver møbler og betrækker dem. Vi har faktisk stået for opførelsen af alle hytterne, der er lægger rundt om Flokhuset." Hun gjorde store øjne, mens hun kiggede rundt i rummet. "I har lavet såvel som indrettet hytten her?" Jeg nikkede og gik rundt om køkkenbordene. Hun drejede rundt på bordpladen og hvilede fødderne på toppen af skamlen. "Ja. Vi har også lavet nogle mindre renoveringer i Flokhuset og har lavet nogle af møblerne. Vi er ret berømte på de her kanter. Det var det bestillingerne drejede sig om faktisk. Vi bruger lokale materialer, men på grund af den forekommende snestorm har vi sat dem på pause og på ubestemt tid fordi vi agerer beskyttelse for dig. Vi kan ikke rigtig lave huse og beskytte dig samtidigt. Vi laver dog stadig de mindre ordre, som møbler og træudskæringer, for dem kan vi lave her." Hun nikkede anerkendende. "Og her går jeg og har fokus på at lære Flok-politik, mens I har stablet en virksomhed på benene. Ikke dårlig udnyttelse af jeres fritid." Nej det var det vel ikke. Vi var egentlig startet på det som en hobby for at bruge mindre tid sammen med vores far, men med årene var det ført til meget mere i form af et egentligt arbejde. Vi tjente godt, hvilket selvfølgelig var skønt, men vi lagde mere vægt i arbejdet og vi elskede det vi lavede.

Luce poppede ind med et net i hænderne, der indeholdt noget der klirrede. Jeg stod i køkkenet og hilste på hende, hen over halvvæggen. Atlas, der havde siddet i sofaen, rejste sig op og blev straks trukket ind i en omfavnelse. Han klappede Luce øverst på ryggen og brød den så. "Vi har gæster Alfa datter." Luce kiggede overrasket på Alex, da hun kom til syne i gangen. Hun havde primært opholdt sig på sit værelse siden i morges og havde været i gang med at pakke hendes ting ud. De ting hun havde sendt i forvejen, var nemlig ankommet i formiddags og hun var gået i gang med udpakningen, efter vi havde fået båret tingene ind på hendes værelse. Hun sendte Luce et halvt smil. "Hey Luce." Hun småhoppede ned af trappetrinene og gik mod køkkenet. "Hun bor sammen med jer?" Luces stemme knækkede mod slutningen af sætningen og Atlas hævede spørgende det ene øjenbryn. "Jeg... Ved ikke om jeg har nok med så." Hun trak tre store flasker op af nettet og stillede dem på halvvæggen. "Du skal ikke tænke på mig." Alex flyttede skamlen rundt om mig og stillede sig op på det nederste trin for at trække tallerkner ud af skabet. At se hende bruge noget jeg havde lavet til hende, fik mig til at smile fjoget, et smil jeg kæmpede for at folk ikke så. Aries kom ud inde fra vores værelse i netop det øjeblik. "Hvad skal vi ikke tænke på?" Han skannede kort rummet, eller han undgik at kigge på Atlas. Aries var stadig sur på Atlas over mærkerne han havde lavet på Alex' arm, hvilket han havde ret til at være. Jeg havde heller ikke helt lagt det bag mig, men hun virkede til at have gjort det, så jeg gjorde et forsøg på at gøre det samme. "Om vi har nok at drikke." Svarede Alex, mens hun gik ned fra skamlen og gik så mod bordet med tallerknerne. Aries fik øje på flaskerne og grinede smørret. "Vi kan altid hente mere." Han kom ud i køkkenet og gav sig til at hive bestik op af skuffen. Atlas tog flaskerne fra halvvæggen og satte dem på køkkenbordet. Han lænede sig så ind over bordet, for at fiske en oplukker frem. "Så hun bor sammen med jer?" Luce stillede spørgsmålet igen og jeg skævede til Atlas og Aries. Atlas gav sig til at åbne den ene flaske, med en sammenbidt kæbe. "Ja." Han svarede hende kort uden at kigge på hende og hun tog en dyb indånding, som for at tage tilløb til noget. "Er hun jeres Mage?" Jeg stivnede og vidste at mine brødre havde gjort det samme. Ingen sagde noget og stilheden sænkede sig langsomt. Alex, der var den eneste der stadig var i bevægelse, kiggede hen på Luce. "Ja." Atlas snappe højlydt ind og Aries fik lagt en af gaflerne lidt for hårdt ned på bordet, ved Alex' ærlige svar. Jeg kiggede stift i hendes retning, mens hun gik i vores retning. Hun tog fat om flasken Atlas stod med og gjorde et stort nummer ud af ikke at kigge på nogle af os brødre. Hun sendte Luce et skævt smil og rystede så på hovedet. "Ikke en god joke kan jeg se." Hun trak flasken ud af hans hænder og gik mod spisebordet. "De har lavet en aftale med min far om at yde beskyttelse, mens Flokken får styr på overfaldene, der har ramt vores Flok." Hun kiggede på Luce igen. "Du er velkommen til at kigge efter Mærket hvis det er."