---- Attis POV ----
Det havde taget næsten to uger at finde og efterfølgende få overtalt Atlas til at komme med tilbage til hytten. Nu var han tilbage, men han var stadig i sin Ulveskikkelse og lavede ikke andet end at lægge på tæppet i nærheden af pejsen. Jeg mistænkte at det var fordi tæppet havde en smule af Alex' duft i sig stadig. Vinduet han havde smadret, var blevet fikset for længst, faktisk så havde jeg selv gjort det. Aries var i lige så dårlig sindsstemning som Atlas, han havde ikke skiftet til Ulveskikkelse endnu, men han var stort set stoppet med at spise og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde det lige så elendigt, men en af os var nødt til at finde på en løsning og lige nu var ingen af dem i stand til at tænke. Atlas kiggede op og jeg fulgte hans blik. Ward Treznor, vores fætter, der var nogle år ældre end os og Alfa i en anden Flok stod i døråbningen. "Hvad laver du her?" Aries' stemme var kold og hul. Fyren havde efterhånden tabt en del kilo og lignede ærligtalt lort. Ward slog ud mod os, der måtte være sørgelig at kigge på. "Jeg hørte at mine fætre er blevet en ynkelig flok." Atlas knurrede som svar, hvilket fik Ward til at ryste på hovedet og han slog sig ned i lænestolen, tættest på døren efterfølgende. "Har Alastor sendt dig?" Han kiggede underne på mig og rystede så på hovedet. "Nej jeres far har ikke sendt mig. Selvom han rakte ud efter du forsvandt." Han kiggede på Atlas, der bare knurrede lavt. "Det var først da jeg hørte at du ikke ville skifte tilbage eller at du ikke ville spise, at jeg fik tingene i orden, så jeg kunne svinge forbi." Han kiggede på mig. "Hvordan har du det? Du ser ud til at holde ud bedre end dem." Jeg kiggede på mine brødre. "Nogen er nødt til at fikse det her lort." Det fik både Aries og Atlas til at lave et lavt udbrud. Ward lænede sig tilbage i stolen. "Hvad er det lort, der skal fikses? Jeg vil have hele historien." Jeg kiggede på mine brødre, der begge bare stirrede på Ward og jeg lænede mig tilbage i sofaen. "Vi har ikke tid til den lange version. Så du får den korte." Han nikkede og kiggede opmuntrende på mig, hvilket jeg ikke helt bifaldt lige nu. "På grund af overfaldende, skulle vi beskytte datteren af Alfaen fra Crescent Moon Flokken." Ward nikkede. "Alexandria Harland, ikke?" Jeg nikkede kort. "Da vi kom for at hente hende, fandt vi ud af at hun er vores Mage." Han nikkede og Atlas og Aries lavede noget, der mindede om en klynken. "Nå, men vores far havde andre planer og har lavet en aftale med Roz om at vi skal tage Luce, hans datter til Mage, da det vil 'gavne' Flokken. Alex blev ramt af en Lystperiode, mens hun var her og vi..." Jeg stoppede mig selv og Ward nikkede bare igen. "I hjalp hende." Han smilede skævt til os. Det var lidt akavet at snakke om med vores fætter, men jeg var ikke helt sikker på hvorfor. Det havde aldrig været et problem at snakke om scoringer før. Alex var bare ikke en scoring, mindede jeg mig selv om og det var rigtigt nok. Hun var vores Mage, så det var nok grunden til at det var akavet. Hvad vi lavede med hende, var vores sag og ikke noget, der skulle deles med andre. "Jah, men vi Mærkede hende ikke. Atlas havde en diskussion med hende og hun fortalte praktisktalt at hun var træt af os og bare ville hjem. Og det tog hun også. Efter at have brækket Roz' arm, da han forsøgte at tæske Aries bevidstløs efter at have overhørt Aries fortælle vores far, at vi ikke ville tage Luce som Mage." Ward fløjtede dæmpet og kiggede rundt på os. "Jeg hørte godt noget om at hun havde lavet et eller andet imponerende stunt, men jeg slog det hen som et rygte. At få bekræftet at det var sandt... Det er ret vildt. Og brække Roz' arm? Ret badass og endnu mere imponerende fordi hun er en Hun-ulv." Han nikkede igen og det var tydeligt, at se, at han var imponeret, at det ikke bare var noget han sagde. Det var jeg også. Og så alligevel ikke for hun havde gjort det for at redde Aries. Og når det kom til os, reagerede hun faktisk altid. Hun havde altid haft vores ryg, lige meget hvad.
Vi snakkede lidt mere om løst og fast eller mere præcis så snakkede han og jeg. Aries snakkede ikke meget i disse dage og Atlas sagde slet ikke noget, han Mind-linkede os ikke en gang. "Hvad så nu?" Ward kiggede på mig med det ene øjenbryn løftet. "Hvad mener du?" Han lænede sig lidt frem efter mit spørgsmål. "Det er tydeligt at I ikke rigtig vil snakke om det og det er fint, men hvad har i tænkt jer at gøre med hensyn til Alexandria? Hvis ingen ved at I er hendes Mager, så er det kun et spørgsmål om tid, før hendes far giver hende til en anden. Hun er trods alt en Alfa datter og de bliver tit brugt til at skabe aftaler mellem forskellige Flokke." Det fik Aries og Atlas til at knurre igen og sidstnævnte rejste sig endda. Jeg skubbede trangen til at knurre med også, væk. Der havde været alt for meget knurren på det sidste og det hjalp ikke. Aries og jeg havde forsøgt at snakke med vores far om Alex efter hun var taget hjem. Uden held, for han ville ikke snakke eller høre på os. Vi havde forsøgt at få fat på Roz. Uden held, for han ville heller ikke snakke med os. Så havde vi fundet ud af at det var Reade, der havde kørt Alex tilbage til sin Flok og Aries havde set rødt. Han havde angrebet Reade, da han var på patrulje, ligeglad hvem der så eller hørte det. Reade havde svaret igen, men ikke i form af slag, men ord. Alex havde fortalt ham ALT. Og jeg mener alt. Han havde spyttet blod ud, for Aries var flippet igen, da han sagde vi var røvhuller og at hun fortjente bedre. Da han havde bukket sig ned, var en halskæde gledet frem fra hans trøje og jeg genkendte den. Det samme gjorde Aries og hans vrede var forsvundet med det samme. Reade havde haft en af Alex' halskæder på, en magen til den jeg havde i min egen forlomme. Og det ændrede tingene. Reade havde hjulpet hende fordi de var venner og at det var det rigtige at gøre. Hun havde betroet sig til ham af samme grund og nok også fordi hun ikke kunne snakke med os om det. Det hele var noget rod. "Har du prøvet at miste din Mage?" Aries brød min tankegang og jeg vendte tilbage til rummet. Ward rystede på hovedet. "Nej det kan jeg ikke påstå at jeg har været igennem." Aries knurrede. "Så luk røven." Ward lænede sig endnu længere frem i stolen. "Hvor jeg står, virker jeres reaktion lidt voldsom, så hvad med at forklare det?" Hans tonefald var cirka lige så kold som Aries' havde været. Og Aries gjorde præcis det. Fortalte HELE historien. Fra start til slut, dog sprang han let hen over sex detaljerne og det med at hun delte krop med en gudinde. Så meget for at holde sig til den korte udgave.
"Sikke nogle idioter i er." Ward rystede på hovedet, da Aries var færdig. Ward havde flere gange været ved at brude ind i historien, men havde holdt sig selv tilbage. For havde han sagt noget, så var jeg ret sikker på at Aries ikke havde færdiggjort den. Atlas knurrede og kneb øjnene let sammen. Vi vidste godt vi var idioter. Og røvhuller. Og en masse andre ting i samme kategori. "Jeg har som sagt ikke mistet en Mage, men jeg har en og ud fra det du lige har fortalt. Tja, så er i idioter." Jeg sukkede dybt. "Det ved vi godt." Jeg gned hænderne ned over ansigtet. Han var blot endnu en, der fortalte os det. Han rystede på hovedet. "Dumme er i også." Jeg stirrede overrasket på ham. "I fuckede det hele op og i stedet for at fikse tingene med Alexandria, så sidder i her og falder hen. Ja i har forsøgt at fikse det med jeres far, Roz og selv ham Reade personen, men i sidste ende, så er det ikke dem i skal fikse det med. Det er sgu lige meget om jeres far giver jer lov, hvis hun ikke vil have jer. Desuden så kan jeres far ikke forbyde jer at tage jeres rigtige Mage, til Mage. Hverken jeres Alfa eller hendes Alfa kan stoppe jer. Det kan ingen, ud over Magen. Båndet mellem Mager er noget kun de involverede har indflydelse på. Så hvad fanden gør i stadig her?"
YOU ARE READING
The Moon's daughter
ParanormalEfter Alfa'en af Cresent Moon Flokkens datter, Alexandria er blevet brutalt overfaldet indgår han en aftale med Alfa'en fra Opal Moon Flokken. En aftale der gavner begge Flokke, men også betyder at Alexandria bliver sendt af sted for at bo med Alfa'...