The Moon's daughter

Kapitel 9

---- Alexandria POV ----

Efter en time var min Ulv kølet nok af til at jeg kunne slappe af og kiggede på omgivelserne vi kørte forbi. Jeg havde aldrig været så langt nord på, men landskabet lignede til forveksling det omkring min egen Flok og byen i nærheden af den. Vi kørte videre i halvanden time inde Atlas kørte ind på en parkeringsplads, foran en isenkræmmer, der lå side om side med en butik, der solgte alt fra forskellige former for træ til træudskæringer. Jeg fulgte Aries' eksempel og åbnede døren og hoppede ned på den lettere snedækket parkeringsplads. Jeg strakte mig og skævede til Aries, der stod med et skævt smil om læberne. "Den her klarer vi." Attis kom op på siden af mig og åbnede døren i passagersiden for mig. Jeg løftede det ene øjenbryn. "Og hvad er jeg? Pynt til bilen?" Han grinede og rystede på hovedet. "Aries og jeg skal tjekke op på nogle bestillinger til vores arbejde, mens du køber proviant til hytten med Atlas. Og så mødes vi senere. Arbejdsfordeling du ved." Han slap døren, klappede Aries på skulderen og så luntede de mod isenkræmmeren. Jeg kiggede efter dem og opdagede slet ikke at Atlas havde lænet sig hen over passagersædet, før hans arm lagde sig om mine hofter og trak mig op. Jeg gispede overrasket da mine fødder slap jorden og jeg atter var inde i bilen. Jeg kiggede overrasket på Atlas, hvilket kun fik ham til at læne sig hen over mig for at trække døren i, da jeg ikke selv gjorde mine til at gøre det. Hvilket blot fik min Ulv til at fare op igen, da hans duft ramte mig. Jeg trak vejret tungt ind og lænede mig længere tilbage i sædet, hvilket fik Atlas til at skæve til mig. Da han satte sig op, klikkede jeg sælen fast og ignorere hans blik, mens jeg kæmpede med at få min Ulv på plads igen. Kunne de ikke også godt bruge de duft neutrale indsprøjtninger? For det her var irriterende.

Efter tyve minutter kørte vi ind på en parkeringsplads foran et supermarked. Atlas var hurtigt ude og åbnede døren for mig. For derefter at gribe fast om mine hofter og løfte mig ud af bilen. Jeg snappede efter vejret da han bevidst førte min krop ind mod sin egen, blot for at slippe mig sekundet efter mine fødder ramte asfalten. Glimtet, der spillede i hans øjne fortalte mig at han nød at se mig have besværg med at kontrollere min Ulv. Den sadist. Med et smørret grin lukkede han døren og låste bilen. Jeg lukkede øjnene i et sekund, for at få styr på min Ulv og da jeg åbnede dem igen, var han nået næsten hele vejen hen til butikken. Jeg satte i løb for at indhente ham og forbandede lidt mit løfte til min far, men Atlas havde også afgivet et løfte. Så da jeg kom tæt nok på greb jeg fat i hans arm og tvang ham til at stoppe. "Du kan ikke bare gå." Han smilede smørret til mig. "Var Alfa datteren bange for at blive efterladt?" Jeg undlod at himle med øjnene. "Du er bundet af dit løfte til at beskytte mig og dér er ikke meget beskyttelse over at gå fra mig. Hvad nu hvis jeg var blevet overfaldet?" Ikke at jeg ville have ham til at lege ridder, for jeg havde klaret den selv, men han havde et job at udføre. Han trådte helt hen til mig, så vores brystkasser ramte når vi trak vejret ind. Det her var tortur. "Vedkommende havde været død inden." Hans intense kolde blik holdt mit fast. "Ingen vil komme tæt nok på til at røre dig, ikke uden at gå igennem mig og det ville de ikke overleve." Det iskolde i hans øjne veg en smule for beskyttertrangen, der væltede op i ham og hans duft ændrede sig instinktivt en smule for at gøre det klart for min Ulv. Hans kolde facade var en ting, men det faktum at beskyttertrangen trængte gennem den facade fortalte mig at han så mig som mere end et job. En del af ham, der ikke kun var hans Ulv bekymrede sig om mig og det fik min egen Ulv til at vågne endnu mere op og hyle i mit hoved. Hvilket hans Ulv bed mærke i for hans øjne blev en smule mørkere og han knurrede lavmælt. "Jeg vil forslå at du får styr på dig selv, inden der sker noget... uanstændigt." Med en anstrengelse hankede jeg op i mig selv og trådte et muse skridt væk fra ham. Shit min Ulv var ude af kontrol, men det var desværre normalt de første par dage efter man fandt sin Mage. Trangen til at Mærke og 'tage' sin Mage ville være stor for os alle fire. Hvilket igen gjorde det en dårlig ide, at vi boede sammen på så lidt plads. "Jeg forslår du får styr på dig selv, inden du gør det uanstændige." Hans øjne blev endnu mørkere og han trak mig tættere på. Jeg lod ham gøre det uden at protestere og hævede det ene øjenbryn, mens han tydeligvis selv kæmpede med sine instinkter og Ulv. Så rømmede han sig og flyttede sig væk, men hans øjne forblev mørke. "Vi har ikke tid til det pjat." Med det drejede han om på hælen og gik mod indgangen. Han skævede dog over skulderen, som for at sikre at jeg fulgte med. Jeg frydede mig lidt over hans reaktion, for han var ikke den eneste, der kunne påvirke den andens Ulv. Men det var en farlig leg, vi havde gang i, med at påvirke hinanden sådan.

Jeg havde villigt taget jobbet at skubbe vognen og jeg fulgte stille efter Atlas, mens han lagde forskellige ting i vognen. Butikken var proppet med kunder, der ligesom os kørte rundt med den største udgave af indkøbsvognene som butikken havde. Jeg skærpede min hørelse og tunede ind på forskellige folks samtaler, der handlede om at købe stort ind, så man ikke løb tør og en forekommende snestorm, der efter sigende skulle være en af de slemme. Jeg havde sat farten ned, for at fokusere på samtalerne og nu tunede jeg ud igen og fokuserede på mine omgivelser. Atlas, der havde arbejdet sig gennem butikken i et raskt tempo, havde sat farten ned og fulgte min langsomme færd. Min kommentar fra tidligere måtte have haft sin virkning. Jeg lavede en håndbevægelse, der signalerede at vi skulle sætte farten op, så det gjorde vi. Det føltes mærkeligt naturligt at handle med ham, selvom vi ikke rigtig kendte hinanden, men jeg kunne mærke at vores Ulve var på bølge længde, hvilket var grunden til det føltes naturligt. Den ældre generation smilede stort til os når vi krydsede dem, men hunkønsvæsnerne på vores egen alder, skævede ondskabsfuldt til mig. Og jeg gik ud fra at menneske hunnerne gjorde det fordi jeg gik sammen med en der så ud som Atlas gjorde. Jeg vidste dog at Hun-ulvene gjorde det fordi Atlas' duft hang omkring mig, og de kun kunne dufte den. Det eneste tidspunkt en Hun-ulvs duft kunne overdøves af Han-ulvens var efter sex. Jo stærkere en Han-ulv, jo længere var hans duft den dominerende og overskyggede hendes. Hvilket dog ikke var tilfældet her. Min duft var ikke eksisterende på grund af indsprøjtningerne, men jeg kunne ikke lade være med at smile skævt over deres jalousi, over det faktum, at de mente Atlas og jeg var intime. De skulle bare vide hvordan verdenen faktisk hang sammen. Vi var nået til chips og snacks afdelingen og Atlas var stoppet op midt i gangen. "Nogle specielle præferencer, Alfa datter?" Sarkasmen var tydelig at høre, men jeg ignorerede den og det samme gjorde jeg med hans yndlingsting at kalde mig. Jeg var en Alfa datter, så jeg kunne ikke se hvorfor han kæmpede for at gøre det til en fornærmelse. Jeg hæv et par forskellige slags chips poser ud og hæv så et hav af forskellige slags chokolade plader ud og smed i vognen. "Pas på det ikke sætter sig." Han smilede smørret til mig, men jeg trak bare på skuldrene. "Chokolade er godt." Hans smil blev større og et glimt duggede op i hans øjne. "Jeg kan komme på noget der er endnu bedre." Jeg skubbede vognen videre mod den næste gang. "Melder du dig frivilligt?" I et splitsekund havde jeg glemt hvem jeg var sammen med, at han ikke var en ven og fortryd mit ordvalg sekundet efter jeg havde sagt dem. Hans greb lagde sig om min arm og han skubbede mig mod pælen, der var mellem de to gange. Han bøjede det ene ben og pressede knæet ind mellem mine lår, så de skilte sig. Hans hånd om min arm flyttede sig til håndleddet, som han holdt op over mit hoved og placerede hans anden hånd mod søjlen lige ved siden af min overkrop, så siden at mit bryst ramte den når jeg trak vejret ind. Det her burde have tricket flashbacks fra mit overfald, men gjorde det ikke og den eneste grund til det, var det faktum at han var min Mage og at jeg derved et eller andet sted henne følte mig tryk omkring ham. Det og så måske også det faktum at jeg begærerede ham. Lorte Mage bånd, selvom jeg ikke kun kunne skyde skylden på det, for Atlas og hans brødre var ekstrem attraktive. Mit blik holdt hans øjne, der var mørkere end de havde været på parkeringspladsen, fast og jeg vidste at mine egen ligeledes var mørke. Ingen af os kunne benægte at vi begærede den anden, efter det her, for vores mørke øjne afslørede os lige nu. "Var det en oprigtig forespørgsel?" Hans stemme var lettere hæs, hvilket betød at hans selvbeherskelse hang i en tynd tråd og jeg skulle passe på, for ikke at få ham til at miste den sidste rest. Da jeg ikke svarede med det samme pressede han sin krop ind mod min og grebet om mit håndled strammes. Min Ulv og krop skreg ja, men mit hoved gjorde ikke og det var min redning. "Giv slip." Min stemme var blottet for følelser og jeg blev ved med at holde hans blik fast med mit. Han rørte sig ikke ud af flækken, som var han sikker på at jeg ville give efter, så jeg trak en smule på min Ulvs kræfter. "Giv slip... Nu." Jeg nedstirrede ham og så gav han langsomt slip og flyttede sig lidt væk. Jeg skubbede mig forbi ham, mens jeg gned mit håndled, der havde mærker efter hans greb. Røvhul.