The Moon's daughter

Kapitel 83

---- Alexandria POV ----

Vi var tilbage i min seng, der kun lige var stor nok til at vi alle fire kunne være her og var i endnu en situation, jeg ikke vil have nogen gik ind til. Aries var den første der rejste sig og han gjorde det med en grimasse og kun efter han havde kysset min kind. Han gik ud på badeværelset og jeg hørte vandet blive tændt. Atlas satte sig op og svingede benene ud over kanten, mens han strakte hans overkrop så det smældede i ledende. Attis rullede med øjnene og foldede så armene over hovedet. De var begge nøgne, Attis' nedre regioner skjult under min dyne og Atlas' af pynte tæppet der normalt lå over fodenden. Jeg daskede til Attis, hvilket fik ham til at sende mig et frækt smil og han gav mig elevatorblikket, hvilket fik hans øjne til at blive mørke igen. Min egen nøgen krop var dækket af dynen og mit hår. Jeg sendte ham et skævt smil, før jeg kravlede hen over ham og trykkede min overkrop ind til Atlas' ryg. Ikke helt nemt, når man havde en mave der var lige så stor som min var. Han spændte op i kroppen ved den pludselig kontakt men slappede så af og jeg slog armene om ham, mens min hage hvilede på hans skulder. "Hvordan har du det? Er det bedre?" Han drejede hovedet, så han kunne kigge ned på mig og hans øjne var lige så mørke som Attis'. "Jeg føler mig endelig som mig selv igen. Hvad var det?" Han kiggede undrende på mig. "Det vil jeg også gerne vide." Aries stod i døråbning til badeværelset, med et håndklæde viklet om hofterne og vanddråber løbende ned af overkroppen. Vanddråber jeg fulgte med øjnene og jeg ønskede inderligt at jeg var dem. Jeg ænsede kort at Attis brummede medgivende. Så begyndte Atlas at ryste under mig og jeg vendte tilbage til virkeligheden og opdagede at han grinte. Det samme gjorde Aries og Attis og luften i rummet var fyldt med min egen duft. "Hvis jeg havde vidst at en våd krop var din svaghed, ville jeg have gået i bad noget oftere." Jeg slog ud efter Attis, over hans kommentar, men han rykkede sig væk, inden jeg ramte ham. "Det kaldes hormoner." Jeg mumlede det mod Atlas skulder og det fik ham til at brumme. "Det hele kan ikke være hormoner." De gav sig til at grine igen og jeg flyttede mig væk fra hans ryg, mens jeg skulede af dem. Jeg tog en dyb indånding, mens jeg lukkede øjnene og fokuserede på min indre Ulv, der spandt veltilfreds. Hun var glad for at være tæt på trillingerne igen og jeg kunne kun være enig. Det her var så forbandet... Perfekt...

Jeg åbnede øjnene og så dem kigge bekymret på mig, så jeg sendte dem et smil. "Det var en ubalance af en slags, der påvirkede dig eller den påvirkede os alle sammen. Jeg bed Aries for flere måneder siden og skabte et Bånd imellem os der. Et Bånd, der forblev der og jeg havde fuldstændig glemt alt om det, indtil jeg så Mærket på hans skulder tidligere. Men det var, det, der skabte ubalancen hos os alle. Mine hormoner flød gennem båndet mellem Aries og jeg, og videre over i Båndet i tre deler. Aries var immun overfor mine hormonforstyrrelser på grund af bidet og umildbart var Attis det åbenbart også, selvom jeg ikke havde bidt ham. Det påvirkede Atlas mest på grund af den skyldfølelse han så føler over det lort vi har gjort mod hinanden." Jeg puffede til Atlas med et smørret smil, et smil han gengældte med et sørgmodigt et. "Mine hormoner, gav Atlas hormonaleforstyrrelser og gjorde ham mere sensitiv, noget der påvirkede Båndet mellem jer tre og som så blev sendt tilbage til mig og gav mig voldsommere hormonaleforstyrrelser og gjorde mig mere sensitiv. Hvilket igen blev sendt tilbage gennem Båndet mellem Aries og jeg og sådan blev det ved i en ond cirkel indtil Atlas og jeg begge var ved at gå fra forstanden af indespærrede tænker og følelser. Ved at bide jer to også, er i nu alle tre immune overfor mine hormoner, håber jeg, og jeg kan komme tilbage til en normal hormonbalance, for en gravid Hun-ulv at være selvfølgelig. Så med andre ord, oplevede Atlas hvad det ville sige at være gravid, bare uden faktisk at være det. Det hele skyldes min kontakt til Juno og de kræfter, der følger med, så det ville ikke være sket med en normal Hun-ulv. Jeg kan dog nu fornemme alle jeres følelser, tanker og lokation. Noget der nok skal blive spændende." Med et blev døren ind til værelset åbnet og Tess trådte ind. Hun kiggede skiftevis på os alle fire, inden hun bakkede ud af værelset igen med et forfærdet ansigtsudtryk og lukkede døren med et smæld. "Shit." Jeg kom på benene og fiskede rundt efter mit tøj, i bunken af vores fælles beklædningsgenstande. Trillingerne grinede højlydt. "Jeg tror vi ødelagde hende." Jeg skulede til Atlas over hans kommentar og han holdt hænderne op i luften i overgivelse. "Og hus freden, for inden længe vil hele Flokken vide det." De stoppede med at grine. "Din far slår os ihjel." Alvoren var tydelig i Aries' stemme og jeg grinte. "Måske." Jeg gik rundt om ham for at komme ud på badeværelset med mit tøj i favnen. Da jeg gik forbi ham, greb jeg ud efter hans håndklæde og trak det af. "HEY!" Han blev helt rød i kinderne og dækkede sine ædle dele, selvom vi alle havde set dem før. Han løb efter mig ind på badeværelset og forsøgte at få fat i håndklædet, som jeg blev ved med at flytte uden for hans rækkevidde. Han skiftede taktik og brugte begge arme, i stedet for den ene, og trak mig ind til sig. Han trak håndklædet ud af mine hænder og gav slip på mig, hvor efter han piskede mig let på balden med håndklædet. Jeg hvinede skingert, selvom det ikke gjorde så ondt igen og skulede ad ham. Hans brødre stod i døren på et splitsekund og rystede på hovedet ad os. I det samme gav babyen sig til at sparke og jeg var klar på smerten det måtte medførte, men den kom ikke. Eller den var i hvert fald ikke særlig slem, bare en let ubehag der hvor babyen ramte. Jeg frøs på stedet og lod mig give hen til følelsen, af sparkene, som faktisk var første gang jeg mærkede. Det var altid kun smerten, aldrig bevægelsen, men jeg mærkede den nu. De kiggede bekymret på mig og da Aries trådte tætter på, rakte jeg bare ud og holdt ham på afstand ved at placere en hånd på hans brystkasse. Det var der jeg opdagede at jeg stod og tudede. Store fede tårer trillede ned ad mine kinder, men jeg var ligeglad. Det var sådan her, det skulle føles når babyen sparkede og ikke det smerte helvede, der normalt var tæt på at slå mig i gulvet. Og grunden var den manglende forbindelse til Atlas og Attis, der skyldtes smerten, det var den eneste grund jeg kunne komme på. Jeg fjernede hånden fra Aries brystkasse, greb hans hånd og placerede den, der hvor babyen sparkede og han gjorde store øjne. Et stolt smil bredte sig om hans læber og hans øjne funklede. Jeg vinkede de to andre over og på skift placerede jeg deres ene hånd på stedet. Da Atlas, som var den sidste, der mærkede sparkende, flyttede sin hånd, havde de alle det samme stolte smil og funklende øjne. Og jeg smilede stort. Vi kunne gøre det her og jeg vidste det var lige meget hvem faren biologisk set var, for barnet ville have tre stolte fædre uanset hvad. Endnu en bekymring fjernede sig fra mine skuldre og jeg kunne ikke lade være med at trække dem ind i et gruppekram. Det var sådan her det skulle have været fra start.