The A team

Kapitel 2

"Det her er Anna, og hun skal hjælpe med træningen i dag, så vi kan få kørt vores systemer inden OL. Jeg har kendt Anna i mange år, så i skal fandeme behandle hende ordentligt". Der breder sig en latter blandt alle spillerne og også hos mig selv. Nikolaj og jeg har været meget tætte, men det gled lidt ud da jeg skiftede til Esbjerg. "Velkommen Anna". Niklas smiler til mig, og resten af holdet følger hans eksempel og smiler også til mig. Jeg smiler tilbage til dem, og så går vi ellers i gang med træningen. Jeg bliver primært brugt til at skærpe Møllgaard og Tofts opmærksomhed inde på stregen fordi jeg er mindre og rykker en lille smule hurtigere. Men jeg må da indrømme at der er ingen kære mor. De er sku ligeglad med om jeg er halvt så høj som dem og samtidig vejer det halve. "Kan i se hvad jeg mener? Vi er nødt til at være skarpe derinde, for selvom Anna er hurtig så kommer det hele tilbage til vores kommunikation". Møllgaard og Toft kigger skiftevis på hinanden og tilbage på Nikolaj. De samles i en lille rundkreds og jeg går over til min drikkedunk. Emil, Magnus og Johan står samlet ved siden af. De vender sig mod mig da de kan fornemme jeg nærmer mig. Jeg smiler til dem. Johan rækker sin hånd ud og jeg tager i mod den. "Hej, Johan". Jeg smiler stort til ham. Jeg får mumlet et hej. Emil og Magnus rækker mig også hånden og dem siger jeg også hej til. "Du giver dem kamp til stregen, Anna". Magnus henvender sig til mig. Han smiler. Jeg smiler også til ham. "Det må man sige de også gør. Jeg skal kæmpe lidt med at følge med". Der breder sig et smil på Magnus' læber. Jeg falder hen i hans smil, men ikke lang tid nok til at blive opdaget. Jeg ved jo godt hvem Magnus er, og hvem de andre spillere er. Men jeg havde måske ikke forstillet mig at jeg skulle træne sammen med dem i forberedelse til deres OL. "Det er næsten et dumt spørgsmål, men har du selv spillet meget?". Magnus afbryder den akavede stilhed der lige havde indfundet sig. "Ja, det har jeg. Jeg havde faktisk Nikolaj som træner i mange år". Emil og Johan er forsvundet, og har fundet sig en bold hver. Jeg tager det sidste af min drikkedunk og sætter den ned på bænken igen. "Så det er der i kender hinanden fra. Hvor lang tid havde du ham?". Magnus kigger hurtigt på Nikolaj og så tilbage til mig. Jeg smiler til ham igen. "Jeg havde ham fra jeg var 4 til jeg var 19. Han har hjulpet mig meget". Nu er det min tur til at kigge på Nikolaj og så tilbage til Magnus. Jeg smiler da jeg vender min opmærksomhed tilbage på Magnus. Vi afbrudt af Nikolaj det kalder på os. Vi smiler til hinanden inden vi går hen til Nikolaj. "Vi slutter for i dag. Sådan over det hele ser det fint ud, vi mangler bare det sidste, men det skal nok komme i denne her træningslejr inden OL. Tak til Anna". Han klapper i sine hænder, og resten af holdet tilslutter sig. Jeg smiler til dem, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Så jeg ender bare med at stå og smile, og nikke et tak til dem. "I bad med jer, og så ses vi på restauranten i aften". Jeg har vendt mig om, men Nikolaj er ikke færdig med at tale. "Vent lige! Jeg synes vi skylder Anna et ordentlig tak. Vil du ikke med ud at spise, Anna?". Jeg kigger tøvende på Nikolaj. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige. "Det skal du! Vi skal da høre mere om hende der giver Møllgaard og Toft sved på panden". Kommentaren kommer fra Mathias Gidsel. Igen ved jeg ikke helt hvad jeg skal sige. "Det lyder som om jeg ikke har noget valg".