Jeg skifter øvelse og kigger over på Møllgaard der har utrolig stive ben. Jeg griner lidt af ham, og kigger så rundt på resten af holdet. Jeg afslutter min udstrækning med at kigge rundt på drengene. Jeg smiler til dem alle sammen og siger: "Tak for det, drenge". Jeg sætter mig ned på gulvet og bøjer mine ben, og mine arme på mine knæ. "Savner du det ikke?" Vi sidder alle sammen samlet i en rundkreds. Jeg kigger på Mathias der har vendt sin opmærksomhed mod mig. "Selvfølgelig savner jeg det, jeg levede og åndede for håndbolden, som i sikkert kan sætte jer ind i". Jeg kigger rundt på dem alle sammen og smiler til dem. Mathias smiler tilbage til mig. "Er det okay at jeg spørger ind til det?" Jeg smiler stort til Mathias. Jeg har ikke noget problem i at snakke om det, så selvfølgelig må Mathias spørge ind til det. "Er du nogensinde i tvivl om det var det rigtige at stoppe?" Det er faktisk et af de spørgsmål der rører sig mest hos mig. Måske kunne min krop godt have klaret to-tre sæsoner mere, og så fået ro. Der er en del hvis'er forbundet med det. "Mange gange. Jeg gik altid efter at blive bedre, opnå succes. Jeg var ung da jeg stoppede, men måske kunne min krop godt have klaret mere". Jeg kan mærke på Mathias at min historie gør indtryk på ham. Jeg kan sagtens forstå ham, for jeg havde samme alder som ham da jeg måtte stoppe min karriere. "Men jeg er jo glad for hvor jeg er endt, for hvis jeg stadig var aktiv ville jeg jo ikke sidde her". Jeg kigger igen rundt på holdet der sidder og smiler til mig. Mit blik ender på Magnus og jeg fanger hans øjne. Jeg lader mig blik hvile på Magnus. Nikolaj afbryder vores lille hyggelige samtale. "Kom så i bad med jer". Nikolajs kommentar bliver sagt med et grin og flere spillere rejser sig op og går mod omklædningsrummet. Jeg rækker min hånd op til Magnus der går forbi mig. Heldigvis tager han i mod den og hiver mig op. Magnus hiver mig ind i kram og holder mig tæt ind til hans krop. Jeg tager en dyb indånding og kan mærke at Magnus at placere et kys i hovedbunden på mig. Jeg smiler til Magnus da jeg trækker mig fra krammet. Magnus tager min hånd og sammen går vi mod omklædningsrummet. Der er musik i omklædningsrummet og virkelig god stemning. Magnus går over til sin plads og jeg går over til min biks og lægger et håndklæde på den. Morten hopper op på briksen og jeg giver ham en hurtigt behandling. Jeg smører lidt varmecreme på hans lægmuskel så den kan slappe af efter behandlingen. "Den er stadig spændt, så skift lige mellem varme og is". Morten kigger op på mig og nikker. Han rejser sig op fra briksen, og vender sig rundt mod mig. "Du skal vide noget, du er meget inspirerede, Anna". Jeg bliver en lille smule mundlam over Mortens ord, mest fordi at de kommer ud af den blå luft. Men det betyder ikke at det betyder mindre. Jeg smiler til Morten som et tak. Jeg forlader omklædningsrummet så de kan komme i bad, og sætter mig på bænk ude i hallen. Jeg fikser min telefon frem for lommen og tager en video af hallen og poster den på Instagram. Jeg gemmer den også under mit nye højdepunkt 'OL'. Det er så surrealistisk at kunne skrive det. "Skal vi gå ud i bussen?" Magnus kommer fra omklædningsrummet med sin taske på ryggen. Det er tydeligt at se han har været i bad, for hans korte hår lægger fladt langs hans pande, og jeg kan kun sige at det klæder ham. Jeg rejser mig fra bænken og fletter min hånd ind i hans. Sammen går vi ud i bussen som tager os den korte vej tilbage til hotellet. Tilbage på hotellet tager vi alle sammen plads i fællesrummet og vi deles hurtigt i smågrupper. Jeg sidder i sofaen sammen med Toft, Jacob og Kevin. Magnus er i gang med en intens bordtennis kamp, heldigvis lod han mig slippe da vi kom hjem. Nikolaj rejser sig fra en stol lidt fra mig, og vender sin opmærksomhed mod holdet. "I morgen er der presse dag. Vi går i gang klokken 10, og vi mødes lige kort klokken 9 for at få snakket det sidste igennem". Jeg rejser mig lidt fra min liggende position i sofaen. Drengene rundt om sofaen sender mig et beroligende smil til mig. "Det skal nok gå i morgen".
ESTÁS LEYENDO
The A team
RomanceVelkommen til et kig ind i min verden. Jeg hedder Anna og er 25 år. Jeg er uddannet fysioterapeut og er ansat hos Herning-Ikast. Jeg har set spillet håndbold i mange år, men måtte stoppe grundet skader. Men håndbolden har jeg ikke helt lagt på hylde...