The A team

Kapitel 11

På gåturen går jeg og snakker med Lasse Svan. Hele holdet er super søde, og jeg er virkelig priviligeret at være havnet her. "Hvordan går det med dig?" Lasse henvender sig til mig. "Godt. Det er mange indtryk på få dage". Jeg fornemmer at Lasse smiler til mig. "Du er ung pige, Anna. Pas på sig selv". Jeg kigger på Lasse og sender ham et smil. Vi runder et hjørne til hotellet, går mod indgangen og Lasse skubber mig blidt i siden. Jeg kigger forvirret på ham. Han smiler blot til mig. Tilbage i fællesrummet deles vi op i flere grupper. Nogle spiller kort, nogle spiller Playstation og andre sidder bare og snakker. Jeg sætter med ned ved min computer, der står står på bordet. Anja har sendt mig en opdateret liste på spillerne. Som for eksempel at Emils fod skal tapes op, Morten Olsens læg skal have behandling og tapes op og Menshas skulder skal også have behandling og tapes op. Jeg skynder mig også lige at sende en mail til Kasper for at takke ham. Hvis ikke han var gået med til det, havde jeg jo ikke siddet her. Da mailen er sendt træder Magnus ind i fællesrummet. Jeg smiler stort til ham, men han kigger lidt nervøst tilbage på mig. Han bryder den lille summen af småsnak der er i rummet. "Jeg har lavet en leg. Rejs jer op". Alle kigger forvirret på hinanden, og jeg er heller ikke helt sikker på hvad der foregår. Magnus ser dog ud som om han mener det, så vi rejser os alle op. "Sæt jer ned, hvis i spiller eller har spillet håndbold". Igen bliver forvirringen i blandt os større. Ingen ved helt om de skal sige noget eller afvente det næste. "Sæt jer ned, hvis i har kendt Nikolaj i mere end fem år". Det var heller ikke det der skulle til for at få det hele til at give mening. "Sæt jer ned, hvis jeres fortrukne position er streg". Nu er det min tur til at kigge forvirret rundt. Der er kun få tilbage der står op - jeg er én af den. "Sæt jer ned, hvis i ikke har kysset mig indenfor de sidste 36 timer". Jeg kigger ned i gulvet, og bliver stående. Der danner sig et kæmpe smil på mine læber. Jeg kigger op på Magnus og fanger hans øjne, de tryllebindende øjne som jeg kender. Jeg kigger rundt på resten af holdet. De sidder alle sammen med store smil på læberne. Flere begynder at lave larm og slå på bordene. Endnu en gang smiler jeg, og træder tættere på Magnus. Jeg smiler hele vejen hen til ham. Da jeg når hele vejen hen til ham, lægger jeg mine hænder på hans kinder. Magnus er ikke langsom om at lægge sine læber på mine. Hele holdet pifter, råber, slår i bordet og stemningen er helt i top. Jeg trækker mig fra kysset med Magnus og kigger igen på resten af holdet. "Hvem havde set den komme?" Der er en smule sarkasme i Niklas' kommentar. Alle rækker også hånden op, for at gøre det klart at alle virkelig havde set den komme. "Godt du sagde 36 timer med det kysseri der. Jeg var jo i tvivl om jeg skulle blive stående". Der breder sig en latter af Henrik Tofts kommentar, i hele fællesrummet. Jeg kigger op på Magnus der allerede kigger på mig. Magnus trækker mig ind i et kram, og jeg kan næsten fornemme at han ånder lettet ud. Har han været nervøs? Vi bliver næsten overfaldet af resten af holdet, der kommer løbende hen til os.