Kapitel 21

587 10 0
                                    

Vi starter træningen med en omgang fodbold. Fodbold er ikke min stærke side, men jeg kan da godt lave en nogenlunde aflevering. Anja er startet med nogle lette udstrækningsøvelser, og så står jeg for nogle udstrækningsøvelser når vi er færdige. "Skal du være med?" Det er Møllgaard der henvender sig til mig. Jeg griner lidt af hans forslag, men til hans forsvar ved han jo ikke hvor dårlige mine fodboldkompetencer er. "Jeg må hellere springe over". Møllgaard kigger undrende på mig. "Jeg er ikke så god i fodbold". Han smiler af min kommentar. "Men til gengæld er du god til bordtennis". Jeg vender øjne af ham og griner. Det er også uheldigt at de to ting, udover håndbold, vi beskæftiger os med, er de to ting jeg er dårligst til. Men lad det nu ligge. Jeg sætter mig ud på bænken og kalder på Emil. Emil kommer små luntende hen til mig. "Hvad så?" Jeg hiver min tape op af tasken og viser ham den. Han kigger på mig og smiler. Han sætter sig ned på bænken, og jeg sætter mig på hug på gulvet og sætter det ene knæ i gulvet. Emil tager sin strømpe og sko af foden og jeg tager placere den på mit knæ så jeg bedre kan tape den. "Hvordan går det med den?" Jeg kigger op på Emil, og hiver et stykke tape af. Emil smiler til mig. "Det går fint, bevægelsen i den er heller ikke besværet mere". Jeg smiler op til Emil. Det er gode tegn på at han kan nå at komme sig hundrede procent inden OL for alvor går i gang. "Møllgaard sagde lige du ikke ville være med?" Jeg kigger op på Emil og griner af ham. "Jeg er rigtig dårlig til fodbold, som i rigtig dårlig". Jeg ruller det første stykke tape ud og sætter på Emils fod, jeg sørger også for at trykke på den for at sikre mig at jeg ikke har overset noget. Da jeg er færdig med at tape Emils fod op, rejser han sig op fra bænken.  "Tak, Anna". Emil løber ind på banen og deltager igen i fodboldkampen. Vi spiller altid øst mod vest, i dag er målscorerne Andersson, Kevin Møller, Niklas og Mathias, så kampen ender 2-2. Nikolaj fløjter fodboldkampen af, og jeg tager lidt harpiks på mine fingre og går ind på banen. Nikolaj har spurgt om jeg ikke vil hjælpe, og selvfølgelig vil jeg det. Jeg savner det jo. Jeg samler en bold op og dribler lidt ned mod målet med den. Jeg tager mine tre skridt og hopper op og skyder på Niklas som står derinde. Jeg skyder bolden til venstre for mig selv, og forbi Niklas. Han samler bolden op kaster den tilbage til mig. "Du bliver ved med at overraske". Jeg griner lidt af Niklas' kommentar. "Vi kører lige lidt 6 mod 6. Anna, jeg vil gerne have dig mellem Toft og Magnus, og så komme med et ryk mod midten". Jeg nikker kun af Nikolajs ord og parere ordre. Jeg stiller mig mellem Toft og Magnus. Jeg prøver på bedste evne at stå i mod Magnus der prøver at forhindre mig i at lave min screening. Morten Olsen spiller bolden til Jacob Holm der kommer i et kryds. Jeg ved at det er her jeg skal rykke, så jeg rykker ind i midten under Møllgaard. Heldigvis ser Jacob det, og laver en perfekt aflevering. En studs bold ind under Kevin og så er den i mål. Vi spiller forskellige kombinationer gennem træningen og jeg er kun med til halvdelen og træder så i baggrunden. Jeg går i omklædningsrummet og sætter min briks op til behandling efterfølgende. Der er helt tomt i omklædningsrummet og for en gangs skyld er det rart at der er lidt stilhed. Jeg når dog ikke at nyde den meget før Anja kalder på mig. "Anna, gider du komme med en ispose?" Jeg tager en ispose i tasken og giver den til Anja. "Ikke noget alvorligt, kommer du og strækker ud med dem?" Jeg smiler til Anja og nikker. "Ja, jeg kommer nu". Jeg kommer ud i hallen igen hvor de alle sammen er samlet i en rundkreds og venter kun på mig. Jeg klapper lige to gange i mine hænder før jeg går i gang. Opmærksomheden er fuldt på mig, og der opstår lidt småsnak mellem drengene. Jeg lytter bare med til deres samtaler og sætter pris på at være her.

The A team Where stories live. Discover now