Magnus' synsvinkel
Resten af holdet overfalder os, og bliver en del af Annas og mit kram. Lad mig være ærlig, jeg var ret nervøs for det her. Da Anna bad mig om at fortælle resten af holdet hvad der ligesom foregik mellem os to, gik jeg i tænke boks. Jeg vidste ikke om jeg bare skulle breake det over aftensmaden eller om jeg skulle gøre det til en større ting. Så jeg tror jeg gik med en mellem ting. Det var i hvert fald min plan. Resten af holdet giver igen slip på os. Anna trækker sig også fra krammet, og smiler til mig. Hun er helt speciel. Jeg tror ikke jeg lyver når jeg siger at jeg aldrig har mødt en pige som hende før. Anna smiler igen til mig inden hun går tilbage til sin computer. Jeg sætter mig i en sækkestol ved siden af Niklas. "Jeg kan heller ikke have dig med nogle steder, uden du begynder at kysse på vores fys". Jeg smiler lidt af Niklas' kommentar. Han slår mig på overarmen og smiler til mig. Jeg ryster på hovedet af ham. "Hey, hun er god for dig. Hende skal du holde på". Jeg skifter fra at kigge på Niklas til at kigge på Anna. Hendes krøllede hår der hænger langs hendes skuldre. Hendes lyseblå øjne, dem der er så meget varme og tryghed i. Hendes smukke smil der kan lyse selv den mørkeste dag op. Hendes grin der smitter. Hun er helt speciel. Jeg nikker også kun til Niklas. Jeg ved jeg skal holde fast i hende, og det har jeg i sinde at gøre. Vi har en helt fantastik kemi, og en kæmpe forståelse for hinanden. Vores forhold er gået hurtigt frem, men det føles helt rigtigt med Anna. Og lige nu er der ikke andre jeg hellere vil bruge min tid sammen med. "Aftensmaden er serveret". Nikolaj afbryder min tankestrøm. Niklas rejser sig først fra sækkestolen, og jeg rækker min hånd ud for at få ham til at hjælpe mig op. Han tager heldigvis i mod den og hiver mig op. Jeg får hurtigt øjenkontakt med Anna, og går hen til hende. Jeg lægger min arm om hendes skulder og giver hende et kys på panden. Hendes velkendte duft trænger ind i mine næsebor, og jeg føler mig hjemme. Vi sætter os overfor hinanden ved bordet. Ved siden af Anna sætter Mensah og Mikkel Hansen sig, jeg sidder selv ved siden af Morten Olsen og Mathias Gidsel. "Det er en romantisk kæreste du har fået dig, Anna. Jeg vidste sku ikke Magnus havde det i sig". Jeg kigger på Mikkel som kommentaren er kommet fra. Forundret over at han ikke vidste jeg havde det i mig. De andre rundt om os smågriner af hans kommentar. "Måske skulle jeg bare finde den rette før det kom frem?" Mikkel skifter fra at kigge på mig til at kigge på Anna for at se hendes reaktion. Jeg kigger også selv på hende. Og heldigvis smiler hun da jeg kigger på hende. "Du gjorde det meget godt". Jeg lægger min hånd på Annas hånd, og kærtegner den blidt med min tommelfinger. Sikke et OL, som det allerede er.
YOU ARE READING
The A team
RomanceVelkommen til et kig ind i min verden. Jeg hedder Anna og er 25 år. Jeg er uddannet fysioterapeut og er ansat hos Herning-Ikast. Jeg har set spillet håndbold i mange år, men måtte stoppe grundet skader. Men håndbolden har jeg ikke helt lagt på hylde...