The A team

Kapitel 29

Jeg har sovet helt ad helvedes til i nat. Bekymringerne har fyldt meget og jeg har slet ikke kunne finde ro til at falde i søvn. Jeg har vendt og drejet mig, jeg har hevet dynen af flere gange fordi det har været for varmt, jeg har været frustreret. Og det har ikke gjort mit humør i løbet af dagen bedre. Jeg har gået rundt lidt i en boble for mig selv. Jeg har ikke helt følt mig tilpas med at være sammen med drengene, samtidig med at jeg ikke har haft lyst til at være alene. Det har været en svær balance at skulle være i, og er kommet til udtryk ved at jeg har virket kort for hovedet. Mit humør er gået ud over drengene som jeg har snerret af hele dagen. De har heldigvis taget det ret pænt. Jeg har bare gået rundt for lig selv, og ikke rigtig vidst hvor jeg skulle være. Drengene har været fokuseret på kampen, og har fulgt deres kampprogram i dag. De spiller heldigvis først 21:30 i aften, så der er en chance for at jeg kan nå kampstarten, men jeg må desværre opleve det fra sidelinjen i dag. Og det kan jeg mærke at jeg lige skal vende mig til, men hellere se den første kamp fra sidelinjen end at jeg render rundt med en slem knæskade. Og jeg krydser selvfølgelig fingre for at jeg ikke render rundt med en knæskade. Jeg ligger på mit værelse og slapper lidt af inden jeg skal over på klinikken for at have scannet mit knæ. Lige nu er drengene ved at spise deres aftensmad inden de efterfølgende skal med bussen til hallen. Døren til værelset går pludselig op og jeg bliver en lille smule forskrækket. Magnus træder ind med en bekymret mine. Jeg lægger min telefon på min mave, og vender min fulde opmærksomhed mod Magnus. Han lukker døren bag sig og bliver stående ved den. "Lov mig at du gør alt hvad du kan for at nå kampstarten". Jeg kigger forvirret over på Magnus, der beholder sin position ved døren. "Selvfølgelig, men jeg-" Magnus afbryder mig ved at træde tættere på mig, og kommer til sidst helt over i sengen til mig. Igen lægger han sig på maven og hviler på hans albuer. "Jeg kan mærke jeg får det svært ved at du ikke er der". Jeg lægger hovedet på skrå og betragter Magnus. Han er så betænksom. "Jeg gør alt hvad jeg kan. Men jeg ved også at hvis jeg ikke når det, så vil du stadig spille en pisse god kamp". Magnus kigger ned i madrassen. Jeg kører en hånd gennem hans hår, og lægger min hånd i hans nakke og nusser ham blidt med min tommelfinger. Jeg kan mærke at det går ham mere på end forventet, jeg vidste ikke det betød så meget for ham. "Du skal bare fokusere på dit eget spil, du kan jo dine ting". Stadig kiggende ned i madrassen, nikker Magnus til mig. Jeg løfter hans hoved ved at lægge min pegefinger under hans hage. Jeg kigger ham i øjnene inden jeg lægger mine læber på hans. Magnus trækker sig fra kysset og kigger på mig. "Jeg kan ikke lide du skal igennem det alene". Jeg placere min hånd på Magnus' kind. Igen nusser jeg den blidt med min tommelfinger. "Jeg skal nok klare den. Jeg har jo gjort det alene før". Magnus sukker i frustration. "Men det skal du ikke! Det er sådan nogle ting her du ikke skal gøre alene mere. Du har mig". Han er da noget af det bedste. Hvis ikke det bedste. Tænk at jeg er den heldige, der får lov til at være sammen med ham. "Du har ingen ide om hvor meget det betyder, men du har en opgave du skal løse og jeg ved du er med mig, ligesom jeg er med dig". Vi har hinanden, det er jeg slet ikke i tivl om. En banken på døren afbryder Magnus og jeg. Vi når ikke at svare før en skikkelse kigger ind. Niklas stikker sit hovedet ind og får øjenkontakt med Magnus. "Bussen kører nu". Magnus nikker kun på hovedet og smiler til Niklas. Niklas smiler hurtigt til mig inden han lukker døren igen. Magnus kigger op på mig. Jeg kan se omsorgen i hans øjne. Og jeg værdsætter ham sådan for det. Jeg lægger mine læber på Magnus'. Jeg trækker mig fra kysset og smiler til ham. "Kom så afsted med dig". Igen smiler jeg til Magnus som griner lidt af mig. Han rejser sig fra sengen og går hen mod døren. Inden han tager i døren vender han sig om mod mig. "Vi er gode sammen, dig og mig". Jeg smiler stort til Magnus. "Vi er et A hold".