The A team

Kapitel 23

Denne gang har jeg tænkt over mit t-shirt valg og har valgt at tage en sort t-shirt på. Så kan man i det mindste ikke se hvis jeg stress sveder ligeså meget som jeg gjorde den dag i studiet med DR1. Vi sidder alle sammen i fællesrummet og snakket bare lidt på kryds og tværs inden det er tid til pressemøde. Det har været en ret stressfyldt dag for mig indtil videre. Jeg har været ret nervøs hele morgenen og Magnus har bemærket det. Han har været ved min side hele morgenen og sikret sig at jeg ved at han er der. I fællesrummet er der faldet en stilhed over os, vi venter kun på at gå ind i konferencerummet og komme i gang med pressemødet. Nikolaj åbner døren til fællesrummet og træder ind, han har Henrik Kronborg bag sig. Nikolaj smiler til os alle sammen og er sit helt rolige jeg. "Vi går i gang nu. Vis vi står sammen, og så ja, bare vær jer selv". Vi rejser os alle sammen og går ind i konferencerummet. Der er sat kameraer op rundt omkring, fyldt med jounalister og fyldt med mennesker. Vi har aftalt at jeg som en start holder mig i baggrunden og så må jeg tage de spørgsmål der kommer.  Nikolaj åbner pressemødet med at fortælle om vores ankomst til Tokyo, hvordan vores træninger er gået og hvordan det går med de småskadet. Jeg følger ikke rigtig med, jeg står bare i min egen verden og prøver at forberede mig på bedst mulig måde. Mine håndflader er svedige og jeg kan mærke at jeg ryster en lille smule da jeg fletter mine hænder sammen på ryggen. Det officielle til pressemødet er forbi og folk begynder at gå rundt mellem hinanden, og journalisterne begynder at tage fat i spillerne for at få et interview.

Magnus' synsvinkel

Jeg går lidt rundt i mellem journalisterne og mine holdkammerater. Jeg har ikke decideret nervøs for pressemødet, jeg har mere været nervøs for Anna. Jeg prøver egentlig lidt at undgå dem, for jeg ved at de vil stille spørgsmålstegn ved Anna og jeg. Det er ikke et problem for mig, men jeg er nervøs for at svare noget forkert og at det så vil gå ud over Anna. Det har været svært for hende, og det kan jeg sagtens forstå. Det der med at alle ligepludselig har en mening og holdning til alt hvad man gør - det et svært. Jeg har aller mest lyst til at være der for Anna, holde om hende og vise hende at jeg støtter hende og at hun ikke er alene. DR1's journalist Josefine Høgh trækker mig ud af mine tanker da hun kommer hen foran mig og smiler til mig. Jeg smiler hurtigt tilbage til hende. Vi ved begge to godt hvad det handler om, så jeg venter bare på at Josefine stiller sit første spørgsmål.  "Magnus Landin, en video på Instagram har skabt meget fokus på jer de sidste dage. Hvordan har det ændret forberedelserne til OL?" Josefine rækker mikrofonen over til mig. Jeg havde måske regnet med et lille "åbnings spørgsmål" men det kommer jo heller ikke bag på mig. "Det har ikke ændret vores forberedelser, vi er fokuseret og klar til den opgave vi står overfor". Jeg prøver på bedst mulig måde at komme med et politiker svar. Jeg ved hvad hun spørger ind til og jeg erkender også at det er en ting, men at vi stadig er fokuserede. Jeg kigger Josefine i øjnene, men jeg kan se at hun har øjnene rettet et helt andet sted. Jeg spejder rundt for at få øje på det Josefine kigger på. Det går hurtigt op for mig at hun kigger på Anna, der står tilbagetrukket over i hjørnet. Hun har krydset hendes arme, jeg har lagt mærke til at hun gør det når hun er nervøs.  Jeg kigger skiftevis fra Josefine og til Anna. Josefine vender sit blik tilbage på mig, hun smiler til mig inden hun går over mod Anna. Anna bemærker at Josefine er ved at nærme sig, og retter sit blik mod hende. Annas krydsede arme ryger ned langs siden og til sidst ender de flettet sammen bag hendes ryg. Jeg ved ikke helt om jeg skal gøre noget eller blive stående, og vente. Jeg vælger at blive stående og betragte situationen lidt. Ikke fordi at jeg ikke vil gøre noget, men fordi at jeg ved at Anna har brug for den sejr at kunne gøre det her selv. Og det ved jeg hun kan. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg kan se at Josefine rækker mikrofonen over til Anna. Et tegn på at hun har stillet sit første spørgsmål.