The A team

Kapitel 33

Stemningen i omklædningsrummet er helt euforisk. Vi er i semifinale i OL, hvor vi møder Spanien. Nikolaj er ude for at give interviews til diverse medier, og jeg er ved at give lidt behandling til Mathias, mens Anja er i gang med Møllgaard. Mathias har ondt i hovedet så jeg har givet ham to smertestillende der forhåbentlig kan tage hans hovedpine, og få det hele til at slappe af, så det kan hele hurtigere. Jeg går om foran Mathias og beder ham om at lægge hans hage ned til brystet. Da han har gjort det lægger jeg en hånd oven på hans hoved. "Prøv lige at skubbe min hånd væk". Mathias gør som jeg siger og skubber min hånd væk med hans hoved. "Smerter?" Han ryster på hovedet til mig. "Lidt. Jeg er øm, og så har jeg hovedpine". Jeg trækker en lille smule på smilebåndet for at berolige Mathias. "De smertestillende skal nok virke, og så går du hjem i seng og så vurdere vi dig i morgen". Jeg giver hans skulder et klem inden han rejser sig og går over og pakker sine ting sammen. Jeg vender mig om, og ser at Magnus står og betragter mig. Lænet op af dørkarmen med armene over kors. Jeg smiler til ham. "Hvor længe har du stået der?". Han går tættere på mig, stadig med korslagte arme. Da han er helt henne ved mig lægger han sin arme om min talje. Vi står helt tæt. "Jeg elsker at se dig arbejde". Jeg smiler til ham og falder et øjeblik hen i hans øjne. Jeg har sagt det før og jeg gør det gerne igen, jeg elsker de øjne. "Du har et omsorgs gen ud over det sædvanlige". Jeg lægger mine arme om hans nakke og fletter mine hænder sammen. Jeg smiler skævt til ham. "Det ligger lidt i min jobbeskrivelse". Han griner lidt af mig. "Nej, jeg mener det. Du sætter alle før sig selv. Du bekymre dig. Du er...". Han tager en dyb indånding og fanger igen mine øjne. Igen lægger jeg mit hoved på skrå, en lille smule forvirret over hvor alt det her kommer fra. "Du er helt fantastisk. Tak for dig". Magnus læner sig forover og lægger sine læber på mine. Jeg gengælder det hurtigt. Jeg er stadig forvirret over hvor alt det her kommer fra da Magnus trækker sig fra kysset, og han må kunne se det på mig. "Jeg skal nok forklare dig det hele senere. Men nu skal vi tilbage til hotellet". Uden at sætte spørgsmålstegn ved det, smiler jeg til Magnus og nikker på hovedet. Jeg fletter min hånd ind i hans og sammen går vi ud i bussen, hvor alle sidder og venter på os. "Så kunne i også være her". Nikolaj smiler til os efter hans kommentar. Han sidder sammen med Kronborg og er allerede ved at forberede næste kamp. Jeg skynder mig ned på Magnus' og min faste plads i bussen. Jeg sætter mig yderst ved vinduet og betragter bare OL byen på vej tilbage til hotellet. På vej ind til hotellet kommer Magnus op ved siden af mig og fletter sin hånd ind i min. Vi et begge to trætte og fuldt op oven på dagens begivenheder. Vi har bare brug for at komme i seng og være klar til i morgen. Jeg er jo a-menneske så jeg vil gerne udnytte min søvn hvis jeg skal vågne tideligt. Jeg er hurtigt oppe på værelset, og skifter til mit nattøj. Jeg lægger mig i sengen og inden jeg ser mig om er jeg faldet i søvn.

Magnus' synsvinkel

Anna er gået i forvejen op på værelset da jeg blev stoppet af Niklas. Han ville bare høre om Anna og jeg var okay. Og heldigvis kunne jeg sige at vi var okay. Jeg tager forsigtigt i dørhåndtaget til værelset. Jeg er næsten sikker på at Anna er gået i seng og hvis jeg ikke tager fejl, sover hun sikkert allerede. Og helt rigtigt, ligger hun i sengen med dynen trukket over sig. Jeg lister hen til hende og fæstner en tot hår bag hendes ører. Jeg placere et kys på hendes pande og nusser hendes blidt på kinden. Jeg smiler lidt for mig selv. Dag for dag for dag, vokser hendes betydning for mig. Jeg kan slet ikke forstille mig en hverdag uden hende. Jeg ville ønske hun var vågen så jeg kunne fortælle hende det jeg ville sige i omklædningsrummet. Men jeg nænner ikke at vække hende. Jeg betragter hende endnu en gang inden jeg går ud på altanen. En lidt køligere brise rammer mig da jeg kommer derud. Jeg nyder OL byens by billede og tager det hele ind. Inden længe er det hele slut. Og egentlig er der kun en ting der er vigtig for mig at tage med herfra.