The A team

Kapitel 17

Japan. Et kæmpe mæssigt land, et land jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve. Jeg gnider mig lidt i øjnene og strækker mit jetlag ud af mig. Jeg trækker dynen af mig og sætter mig på sengekanten. Mit liv har ændret sig 180 grader. Og det er sket på nul komma fem. Jeg ryster hurtigt på hovedet for at få de tunge tanker væk. Jeg tager et par shorts og en hvid t-shirt på. Jeg går ned gennem gangene på hotellet og nyder atmosfæren i Japan. Jeg går ned i fællesrummet og sætter mig i en sækkestol ved siden af Lasse Andersson. "Fik du sovet?" Han giver mig sin fulde opmærksomhed. Jeg vender mit hoved mod ham og smiler til ham. "Ja, lidt. Jeg sover altid dårligt det første stykke tid når jeg er et nyt sted". Lasse nikker på hovedet. "Det er fandeme et vildt land". Nu er det min tur til at nikke og vise Lasse at jeg er enig med ham. "Har du fået spist?" Han ser spørgende på mig. Jeg kan se at Niklas der sidder på en stol bagved Lasse, vender sin opmærksomhed til os. "Bare rolig, jeg har spist". Jeg vidste ikke at det med den lille episode i omklædningsrummet var nået frem til alle, men det er forventet. Hvis man skal have et godt samarbejde på banen går det ikke at man holder hemmeligheder for hinanden udenfor banen. "Er i klar til at udforske Japan?" Nikolaj har rejst sig op i fællesrummet og afventer vores svar. Jeg er den første til at rejse mig op. Resten af holdet følger trop, og sammen går vi ud af hotellet. Jeg har aldrig været udenfor Europa, så det her er virkelig en oplevelse. Magnus kommer op på siden af mig og tager min hånd. "Hvad synes du om Japan?" Jeg henvender mig til Magnus, der smilende kigger tilbage på mig. "Det er vildt!" Jeg kommer med et lille grin. "OL begynder snart, er du klar?" Jeg giver hans hånd et lille klem. "Jeg føler mig klar. Vi har haft et par gode træninger, og nu er vores forsvar blevet endnu bedre, takket være dig". Igen kommer jeg med et lille grin. Magnus slipper min hånd, og lægger hans arm om min skulder. "Jeg mener det. Vi er ret gode sammen. Du passer perfekt ind på holdet, og hvis jeg skal sige det, passer vi også ret godt sammen". Jeg kigger på Magnus og betragter ham et øjeblik. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen, han er helt fantastisk. Den her by er helt fantastisk, og så anderledes. Gaderne er lyst op i forskellige neon lys. Der er mennesker over det hele, der er masser af larm. Bygningerne er fantastiske. "Vi er ret gode sammen, viber et A hold". Vi ender tilbage på hotellet og går alle sammen ind i fællesrummet. "Vi har træning i morgen, og så har vi en presse dag dagen efter. Ellers noget?" Alle kigger lidt omkring og ryster på hovederne. "Er i med på et spil partners?" Mensah kommer hen til os med et spil partners i hånden. Det er den til 6 personer så vi finder hurtigt nogle flere der kan være med. Niklas og Svan ender på hold sammen, Mensah ender med Møllgaard og Magnus og jeg ender sammen. Svan deler kort ud og jeg giver et kort til Magnus. Det er meget godt for mig at få spillet. Det er dejligt at få grinet og få sluppet de tunge tanker der har hængt over mig i et par dage. Svan og Niklas vinder spillet og er virkelig dårligere vindere. "Er det ikke noget med at taberne rydder op?" Svan kigger skiftevis fra Magnus og jeg til Møllgaard og Mensah. Jeg rejser mig fra min egen stol og går over at sætter mig på den ved siden af Magnus. Han lægger hurtigt sin arm rundt om mig og hans hånd på mit lår. Han giver på et kys på mine læber, som jeg hurtigt gengælder. Efter en times tid ringer min telefon. Jeg kan se at det er Kasper der ringer. Jeg rejser mig for at komme væk fra larmen, og tager min telefon. Jeg finder et værelse i forlængelse af fællesrummet. "Kasper?" Jeg lyder helt sikkert forvirret da jeg tager den, for det må jeg sige at jeg er. "Anna... Har du tjekket de sociale medier?" Jeg forbliver stille, for det er jo det der har fyldt meget hos mig. "Internettet går amok over dig og Magnus".