Kapitel 26

572 7 0
                                    

Jeg står på værelset og pakker nogle ting ned til træningen. Jeg putter tingene i min taske og går ud på badeværelset. Jeg sætter mit hår op i en hestehale og putter noget vand i hovedet. Jeg kigger mig en ekstra gang i spejlet. Når jeg kommet hjem herfra vil jeg se tilbage på det her OL, som en kæmpe oplevelse. Det er det vildeste jeg nogensinde har prøvet, og i morgen går det for alvor løs mod Japan. Jeg glæder mig så sindssyg meget. Jeg putter en ekstra elastik rundt om mit håndled i tilfælde af at jeg skulle få brug for at flette mit hår til træningen. Jeg hader at mit hår længer løst og der bliver sat harpiks fingre i det. Jeg tager min taske fra sengen og går ud fra værelset. Da jeg lukker døren bag mig kan jeg fornemme en skikkelse. "Hej Anna" Mit hjerte hopper et slag over, og jeg er ved at tabe min taske. Jeg kan høre at personen bag mig kommer med et grin. Jeg vender mig om og ser at Niklas står bagved mig. Han griner da jeg vender mig om, jeg slår ud med min arm og slår ham på overarmen. "Jeg gætter på du blev forskrækket?" Jeg ruller øjne af Niklas og begynder at gå ned af gangen. "Er du okay oven på i går?" Jeg tager en dyb indånding og nikker til Niklas. "Ja, det er jeg". Det er hans tur til at nikke. Vi følges ad ned til bussen der holder klar til at køre os til træning. Det er kun Mensah og Toft der står klar ved bussen. Jeg griner lidt for mig selv. "Som anføre har du nogle fordele". Niklas hentyder tydeligvis til at han har fået bustiden af vide af omveje. Jeg kan se at Anja allerede har sat vores taske i bussen, så jeg går bare ind i bussen og sætter mig. Jeg sidder bare og kigger ud af bussen da Magnus og Mathias kommer gående mod bussen. Magnus kommer og sætter sig ved siden af mig. Han smiler til mig da han sætter sig ned. Jeg lægger mit hoved på hans skulder og han lægger hans hoved oven på mit. Han tager hans telefon frem og tager et billede af os. Jeg rækker tunge til kameraet og jeg kan se at Magnus griner af det. Han lægger det på Instagram og tagger mig. Nu behøver vi ikke at skjule det længere. "Er du klar til i morgen?" Jeg bryder tavsheden mellem Magnus og jeg. Jeg vender mit hoved som tvinger Magnus til at løfte sit hoved. Han kigger ned på mig. "Helt vildt! Jeg glæder mig!" Jeg smiler af Magnus. Jeg beundre ham så meget. Jeg ser hvor hårdt han arbejder for at opnå det han gerne vil. Han går benhårdt efter sine drømme og giver ikke op. Han er et helt fantastik menneske. "Hvad?" Magnus kigger smilende ned på mig. Jeg kigger Magnus dybt i øjnene inden jeg svare. "Ikke noget". Magnus griner af mig inden han rejser sig op og går ud af bussen. Jeg følger efter ham, men først tager jeg Anjas og min taske ud af bussen. Jeg smiler til Anja og kigger ned på tasken, så hun ved jeg har taget tasken. Jeg små løber op til Magnus og fletter min hånd i hans da jeg når op til ham. Vi følges ad ind i hallen. Jeg sætter min taske ned på bænken og efterfølgende sætter jeg mig også ned. Magnus forsætter lidt længere ned af bænken og sætter sig ved siden af Jacob. Jeg skifter til mine træningssko og Nikolaj kommer hen til mig. "Hvis jeg nu spørger pænt?". Jeg griner og kigger op på Nikolaj. "Du behøver ikke at spørge". Han griner og lægger sin hånd på min skulder og giver den et lille klem. Jeg bliver siddende på bænken mens den klassiske fodboldkamp finder sted. Jeg følger overhovedet ikke med i den. Jeg sidder bare og snakker med Anja og det videre forløb mellem hende og jeg. "Vi starter lige med at dele os i to. Fløjene og målmænd i den ende, resten går herned". Jeg følger med Nikolaj og de andre drenge. Vi øver rigtig meget forskellige kryds kombinationer med et steg ryk, fordi japanerne er hurtige og rykker i sær i de små rum, så det skal vi være skarpe på i forsvaret. Jeg kæmper med Møllgaard og Toft i midten og til dels også Andersson på backen i forsvaret. De giver ikke ved dørene. Jeg kæmper en brag kamp for at komme fri for at modtage bolden i et ryk. Mathias ser mit ryk og jeg modtager bolden. Jeg føler jeg er ved at falde over min egne ben da jeg modtager bolden, jeg hopper akavet ind over stegen og lander forkert.

The A team Where stories live. Discover now