The A team

Kapitel 20

"Jeg ved godt at situationen lige nu ser uoverskuelig ud". Nikolaj holder briefing for resten af holdet. Jeg sidder ved siden af Magnus, som holder en hånd på mit lår. Jeg er sikker på at mine øjne er fuldstændig rødsprængte og mine øjne er hævede. Vi var nødt til at inddrage Nikolaj og resten af holdet, for i overmorgen har vi presse dag, og vi har ingen ide om hvordan pressen vil reagere. "Vi er nødt til at rykke sammen i bussen, så når vi står overfor pressen har vi en samlet forklaring". Jeg kigger rundt på drengene, der har deres opmærksomhed skærpet på Nikolaj. Jeg var nervøs for at fortælle dem hvad der foregik, men de havde selv set videoen inden vi kom ned. Både Magnus og jeg blev mødt med kram og smil fra dem alle sammen. "Ikke hvis der bliver spurgt ind til det, men når der bliver spurgt ind til det, så står vi ved det. Vi står ved Magnus og Anna, og det ændre ikke vores fokus på OL". Magnus klemmer mit lår, og smiler til mig. Niklas rejser sig op fra hans stol. "Vi skal vise at vi står sammen, og der er ingen der skal tvivle på at vi er bag Anna og Magnus, og vi støtter dem hundrede og ti procent. Det skal både pressen og folk derhjemme vide". Jeg føler jeg er nødt til at sige noget. Siden jeg blev en del af holdet har jeg været involveret i en masse ting, der også har berørt andre end mig selv. Jeg giver Magnus' hånd et lille klem inden jeg rejser mig op fra min stol. "Når i møder pressen så står i på mål for noget jeg har skabt". Jeg kan mærke mine øjne bliver våde, men jeg prøver at blinke det væk. "Og det forventer jeg ikke af jer. I har gjort mig til en del af det her hold på meget kort tid. I har fået mig til at føle mig hjemme". Jeg rømmer mig for ikke at lade tårerne få frit løb. Jeg kigger op i loftet for ikke at få øjenkontakt med nogle. Jeg tager en dyb indånding inden jeg kigger tilbage på holdet. "Jeg skylder jeg rigtig meget, og allermest af alt skylder jeg jer en undskyldning". Denne gang er der en tåre der får lov til passerer og løber ned af min kind. Jeg tørre den hurtigt væk med min tommelfinger. "Jeg er rigtig ked af denne her situation". Og med de ord jeg ikke holde mine tåre inde mere. De får frit løb. Jeg fornemmer hurtigt at jeg bliver omfavnet af et par arme og en varm krop. Jeg kan genkende på duften at det er Magnus. Hurtigt bliver jeg omfavnet af et endnu et par arme, og hurtigt går det op for mig at hele holdet holder om mig. Derfor er jeg så taknemlig for at være her. "Undskyld". Jeg griner af mig selv, jeg plejer ikke at være typen der græder, men jeg føler jeg har gjort det meget på det sidste. Alle har sluppet mig igen, og vi stor i en rundkreds og smiler til hinanden. "Vi har din ryg. Vi står bag dig, og du skal ikke tvivle på det. Det her, det skal du aldrig nogensinde undskylde for. Jeg vil ikke høre det mere". Nikolajs ord bliver sagt med et smil, men jeg kender ham godt nok til at vide at han mener det ethundrede procent. "Tak, og tak for jer". Jeg smiler rundt til dem alle sammen. "Vi skal også sige tak til dig. Du har ændret dynamikken på holdet, på den gode måde". Svan tager ordet og kigger på mig. Jeg retter mit blik mod ham og smiler til ham. "Jeg tror jeg kan sige fra os alle sammen at vi smiler når vi er i rum sammen med dig. Du er et enormt positivt menneske, og det har vi brug for". Jeg bliver rørt over Svans ord. Magnus lægger sin arm om min talje da han bemærker det. "Også kender vi ingen som dig. Ingen der er så morgenfrisk at hun næsten danser rundt klokken halv fire om morgenen". Vi griner alle sammen af Svans kommentar. "Ingen der er så dårlig til bordtennis". Der breder sig en latter blandt holdet. Det med bordtennis er vist ikke nogen hemmelighed. "Ingen der smiler så meget som dig. Ingen der griner så meget som dig, så tak for dig". Det er virkelig vildt hvordan de har fået mig til at føle mig hjemme på så kort tid. Jeg er en kæmpe tryghedsperson og bryder mig egentlig ikke om forandringer, men det her var en af de gode. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var nervøs for vores presse dag, men nu ved jeg at drengene har min ryg. Der skal gøres klart overfor pressen at det her ikke kommer til at have effekt på OL. Jeg er næsten sikker på at de vil bruge det i mod os, og stille spørgsmålstegn ved om vi er fokuseret. Men jeg stiller overhovedet ikke spørgsmålstegn ved det. Efter denne her snak, er jeg fuldstændig tryk ved det hele.