The A team

Kapitel 10

For første gang er jeg virkelig træt da jeg vågner. Jeg gnider søvnen ud af mine øjne og strækker det sidste træthed ud af min krop. Jeg håber i en t-shirt og mine træningsbukser. Dagen i dag skal foregå i roligt tempo. Jeg ved faktisk ikke helt præcist hvad dagens program er, men jeg ved at jeg skal have styr mit nye tøj, en ordentlig briefing på spillerne og pakke. Så holdet har måske ikke så mange planer men min dag er fyldt. Nede ved morgenmad sidder der allerede et par spillere og jeg sætter mig ved siden af Mensah. Der er fri på pladsen ved siden af mig, indtil Magnus sætter sig ved siden af. Jeg smiler stort til ham, da han sætter sig ved siden af mig. Han lægger sin hånd på mit lår, under bordet så der er ingen der kan se det, og han giver mit lår et lille klem. Vi skal have snakket med Nikolaj om hvordan vi kan få det her til at fungere. "Har du sovet godt?" Jeg kigger afventende på ham. Han smiler stort til mig og nikker. "Hvad med dig?" Jeg gnider mig i øjet for at få lidt søvn ud, og det var åbenbart svar nok for Magnus, for han giver mit lår endnu et klem, inden vi bliver afbrudt af folk der kommer ned til morgenmaden. "Anna, vi skal ind og have fundet noget tøj til dig". Nikolaj sidder et par stole længere nede, da han henvender sig til mig. Jeg rejser mig fra bordet, jeg når lige at lægge min hånd på Magnus' skulder og give den et lille klem, inden jeg går ind i fællesrummet. Nikolaj lukker døren bag mig. "Alt dit tøj er her". Han peger på en bunke der ligger på bordet. Der falder en stilhed over os. "Anna, jeg kender dig ret godt". Det kommer ud af ingenting. Her stod jeg og forventende at vi bare skulle have styr på noget formelt, men det tvivler jeg stærkt på nu. "Vent her". Nikolaj forlader fællesrummet og lukker døren bag sig. Jeg lægger mine arme over kors fordi jeg føler mig en lille smule utilpas. Jeg begynder at vandre fra side til side. Nikolaj træder ind i fællesrummet, med Magnus bag sig. Jeg ved ikke om jeg skal være bekymret eller glad. Magnus sender mig en bekymret mine og træder hen ved siden af mig. Vi vender os begge to mod Nikolaj. "Jeg er ikke dum. Jeg har set hvordan i kigger på hinanden, og så tror jeg også at jeg lille øjeblik i omklædningsrummet var ret afslørende". Vi står begge to stadig afventende på Nikolaj. Jeg er ikke sikker på om vi skal have voldsomt meget voksen skældud eller hvad det i hele taget skal ende med. "Jeg kan ikke sætte en stoppe for jer, for i er sku meget søde sammen, men... Men jeg vil råde jer til at holde det ude af medierne". Jeg kigger skiftevis på Magnus og Nikolaj. Der begynder at forme sig et lille smil på mine læber. "Få så pakket, og være klar til i morgen. Vi ses til gåtur 15:30". Nikolaj forlader rummet, og jeg vender mig rundt mod Magnus. Vi smiler begge to til hinanden inden vi mødes i et kram. "Jeg troede lige et øjeblik vi skulle have voksen skældud". Jeg smiler af Magnus' kommentar. Det troede jeg fandeme også. "Du ved godt hvad det betyder at Nikolaj ved det, ikke?" Jeg trækker mig fra krammet, og kigger på Magnus. "Resten af holdet skal have det af vide". Han har ret. "Den fikser du". Siger jeg hurtigt, og klapper Magnus to gange på kinden inden jeg forlader fællesrummet. Han har været en del af holdet i længere tid end jeg har, så det må jo være fair. Jeg går op på mit værelse for at pakke det sidste af mine ting, inden afgang i morgen tidlig. Jeg er kæmpe ordens menneske og elsker at have styr på mine ting. Så jeg lægger alt klar jeg skal bruge i morgen tidlig og resten pakker jeg ned i min kuffert.