The A team

Kapitel 14

Mit vækkeur ringer klokken 3, og selvom jeg er kæmpe a-menneske er det alligevel en kende for tideligt for mig. Jeg strækker mig og vender mig om. Synet der møder mig er helt perfekt. Magnus lægger ved siden af mig og sover stadig. Jeg betragter ham mens han sover, men han åbner øjnene og fanger mig i det. Jeg smiler til ham, og lægger mine læber på hans. Jeg trækker mig fra kysset og smiler igen til Magnus. Denne gang smiler Magnus tilbage til mig. "Godmorgen". Magnus fjerner en tot hår der er faldet ned foran mine øjne. Han fæstner håret bag mit ører. "Godmorgen". Jeg sparker dynen af mig, rejser mig op og laver en lille glædesdans. Vi skal til OL! "Klokken er fem minutter over 3, og du står og danser".   Jeg laver det berømte dansetrin 'sprinkleren', og Magnus griner bare af mig. Jeg tager et stort skridt hen til sengen og hopper op i sengen. Jeg sætter et ben på hver side af Magnus. "Vi skal til OL, hvordan kan du ikke være oppe at køre". Magnus sukker af mig, sikkert fordi at jeg er en tand for frisk. Jeg hopper ned fra sengen igen, og tager mit tøj på. Jeg er gået med et par løse sweatpants og en løs t-shirt. Jeg binder min sweatshirt over mine skuldre. Jeg går ud på badeværelset og kaster lidt vand i mit hår får at få liv i mine krøller igen. Jeg kaster også lidt vand i hovedet og påføre hurtigt min vanlige dagcreme for at se lidt levende ud. Jeg lyner min toilettaske og går ud på værelset igen, hvor Magnus er stået op. Jeg smider min toilettaske i min kuffert og lyner den bagefter. "Er du klar til morgenmad?" Jeg henvender mig til Magnus der ikke ser helt så frisk ud. Hans eneste svar er dog også bare et 'hm'. Jeg hiver ham ind i et kram. Jeg holder ham tæt, og planter et lille kys på hans hals. Magnus klemmer en ekstra gang inden han siger: "Tak, det havde jeg brug for". Han trækker sig fra krammet og går hen til sin kuffert. Jeg samler også min kuffert op, og sammen går vi ned mod morgenmaden. Nede ved morgenmaden er de fleste drenge allerede kommet. Jeg smiler stort til dem alle sammen, men det er som om at de heller ikke er helt friske. Magnus kommer gående bag mig. Jeg forsøger at starte lidt småsnak ved morgenbordet, men respektere også at nogle lige skal have deres kaffe først. På vej ud til bussen går jeg og nynner en lille sang for mig selv. Jeg kan hører Møllgaard der går foran mig, griner af mig. "Hvordan kan du være så frisk, Anna?" Møllgaard vender sig mod mig. "Jeg har det fra min far". Møllgaard ryster på hovedet af mig, inden han forsætter helt hen til bussen. "Kæmpe fri for at sidde sammen med Anna". Magnus råber til hele holdet, og han får hurtig Møllgaards opbakning der råber 'også fri her'. Jeg ryster på hovedet af dem begge to. Niklas ser spørgende på mig. "De mener jeg er for frisk". Niklas kigger kun kort på mig og smiler til mig. "Jeg kan kun give dem ret". Jeg slår opgivende ud med armene, vel vidende at det her er en kamp jeg har tabt på forhånd. "Fint, jeg tager hende". Magnus lyder næsten opgivende. "Er det en straf?" Jeg kigger spørgende på ham. Han smiler hurtigt til mig. "Jeg ville elske at sidde sammen med dig". Jeg smiler til Magnus. Lasse Andersson kommer små trissende inde fra hotellet. Alle der ikke har sat sig ind i bussen giver ham en klapsalve. Han vinker til os som om han var kongen og lige havde sikret verdensfreden. Vi sætter os alle ind i bussen, og sætter kurs mod lufthavnen.