Kapitel 8

738 6 2
                                    

Jeg vågner på spillerhotellet som Magnus overtalte mig til at tage med tilbage til. Vi havde en lang snak sammen da vi kom tilbage til hotellet. Vi fik vendt situationen i går og også kort vendt den med Nikolaj og Niklas. Jeg tror bare vi havde brug for at få snakket det ud, og beslutte os for at vi er videre. I dag er min dyne ekstra tung om krop, og jeg har allermest lyst til at blive under den. Solen er næsten lige stået op, og begynder at bane sin vej gennem gardinerne. Jeg elsker det her tidspunkt. Jeg går ud på terrassen, nyder stilheden. Duften af nyslået græs fylder mine næsebor. Klokken har lige rundet 6, jeg har været vågen i en halv times tid, da det banker på døren. Jeg skynder mig at trække en sweatshirt over hovedet inden jeg åbner. Ude foran min dør står Magnus, med helt rødsprængte øjne. Han ligner en der ikke har sovet i hundrede år. Jeg åbner døren helt, så Magnus kan komme ind. Bekymringen strømmer igennem mig. "Jeg ved ikke om jeg kan det her". Stille lukker jeg døren bag mig, og træder tættere på Magnus. "Magnus, hvad sker der?" Han tager en dyb indånding og kigger på mig. "Jeg var så bange i går. Jeg kan ikke klare ikke at vide om du er okay. Jeg har brug for dig, okay. Jeg ved godt det hele går meget hurtigt, men". Han holder en pause i hans talestrøm. Jeg bruger hans pause på træde endnu tættere på ham, og lægge mine hænder på hans skuldre. Jeg kærtegner bildt hans skuldre med mine tommelfingre. "Men, du gør noget ved mig, Anna". Der former sig et smil på Magnus' læber. Og der gør det samme på mine. "Jeg ved ikke om det vil give os problemer, og jeg er også fuldstændig ligeglad. Men jeg vil det her, med dig. Jeg vil det her, jeg vil os, jeg vil OL, jeg vil-". Jeg afbryder Magnus' talestrøm. Jeg lægger mine læber på hans, og mine hænder placere jeg i hans nakke. Magnus virker først overrasket, indtil han lægger sine arme om min talje. "Er det ved at blive en tendens at du afbryder mig?" Magnus har trukket sig fra kysset og smiler til mig. "Brokker du dig?" Jeg ser spørgende på Magnus. Magnus ryster på hovedet og udbryder et lille grin. "Overhovedet ikke". Jeg lægger mine hænder i Magnus' nakke, og lægger min pande mod hans hage. Jeg kan mærke at Magnus planter et lille kys på min pande. "Magnus... Jeg kommer til at skubbe dig væk, jeg kommer til at overtænke alt, jeg bliver usikker, men jeg vil også det her". Jeg kan mærke at Magnus smiler mod min pande. Jeg kigger op på ham. "Vi gør det sammen". Magnus' ord får mig til at komme med et lettelses suk. Som om jeg har holdt vejret uden at vide det. Jeg nikker og smiler til ham. Han ord føles helt rigtige. Vi gør det sammen. "Lad os gå ned og få noget morgenmad". Igen nikker jeg som svar. Jeg tager dog et par træningsbukser på først, smider mit hår op i en knold og smider lige noget koldt vand i hovedet. Morgenmads buffeten ser virkelig lækker ud. Jeg vælger lidt forskelligt og sætter mig ned ved holdets bord. Det er først nu jeg ser at Lasse Svan allerede sidder her. Jeg smiler til ham og siger godmorgen. Han smiler tilbage til mig og siger godmorgen. Magnus sætter sig ved siden af Lasse. Folk begynder at stå op og stimle sammen ved morgenbordet. Efter morgenmaden er der briefing ved Nikolaj i fællesrummet. "Godmorgen allesammen. Som i kan se har vi Anna med os. Hun skal supplere Anja under OL". Jeg kan mærke flere øjne på mig, og jeg kigger rundt og smiler til dem. "Og så har DR efterspurgt at du kommer i studiet i aften". Jeg når ikke at sige noget får Nikolaj allerede har tilkendegivet at det er ikke et spørgsmål om jeg har lyst, men at det rent faktisk allerede er planlagt.

The A team Where stories live. Discover now