The A team

Kapitel 15

Jeg elsker næsten alt ved en lufthavn. Lyden af kufferten der triller hen af asfalten, atmosfæren, tax free, det hele. Jeg stiger ud af bussen som en af fe sidste. De fleste drenge står klar til at chaufføren åbner ind til vores kufferter, så jeg trækker mig lidt i baggrunden. Jeg står og tjekker mine sociale medier. Normalt plejer mine sociale medier at være røv kedelige, men min Instagram er eksploderet over natten. Jeg forstår ikke hvorfor den er eksploderet, indtil jeg ser at jeg er blevet tagget i en story på herrelandsholdets Instagram. Der er flere kommentarere til min seneste billede, massere af nye følgere og flere har skrevet til mig. Jeg kan slet ikke overskue at kigge på det. Jeg lukker hurtigt for min Instagram igen, for jeg er slet ikke vant til den slags opmærksomhed. Jeg tænder for min musik igen, og kan se at der er plads til mig ved kufferterne. Jeg tager både min egen, men også fysioterapeuttasken. Jeg ruller afsted med en kuffert i hver hånd, og samles med drengene lige indenfor. Der opstår lidt småsnak, men jeg kan mærke på mig selv at faktisk har det lidt svært med det Instagram, så jeg forholder mig tavs. Ingen ser ud til at bemærke det, for vi begiver os alle hen til security, for at tjekke vores kufferter ind. Jeg kan se at Niklas siger noget til mig, men musikken er for høj til at jeg kan høre det. Jeg tager min ene høretelefon ud, og giver Niklas min fulde opmærksomhed. "Er du okay?" Jeg smiler til ham og nikker. Det er nok det meste falske smil jeg nogensinde har givet, men det ser ud som Niklas køber den. Efter jeg har afleveret min kuffert, kan jeg se at Magnus kommer hen til mig. "Hvad så?" Han lægger sin arm om mine skuldre og jeg lægger hovedet ind til hans hals. Jeg siger ikke noget, og vi følges ad hen til kiosken. Jeg køber nogle chips og en vand, og Magnus køber lidt slik og en vand. Jeg går igen bare i stilhed. Jeg havde ikke troet at det ville påvirke mig så meget. Magnus og jeg følges ad hen til gaten og går ind i flyet. Jeg sætter mig helt inderst og Magnus sætter sig ved siden af. "Hvordan har du det med at flyve?" Jeg lægger min taske under sædet, og fastspænder min sele. "Fint, jeg har det kun lidt stramt med start og landing". Magnus lægger en hånd på mit lår og giver mig et beroligende smil. "Det skal nok gå". Jeg smiler igen til Magnus og tager mine høretelefoner i igen. Jeg tænder for musikken, og betragter udsigten fra landingsbanen. Helt roligt og smukt vejr, perfekt til at flyve i. Flyet går i gang med at bevæge sig, og jeg betragter stadig udsigten. Jeg kan mærke at Magnus blidt nusser mit lår, så jeg er sikker på at han er der hvis det bliver for meget. Starten går fint, og vi er i luften. Jeg tager mit musik ud og sidder bare og lytter til småsnakken rundt omkring. "Vidste du godt at det kan virke krænkende hvis man giver drikkepenge i Japan?" Magnus sidder og læser i en lille brochurer om Japan og Tokyo. Jeg giver Magnus min fulde opmærksomhed, og jeg kan ikke lade være med at smile af ham. "Nej, det vidste jeg ikke". Jeg lægger mit hoved på hans skulder, og lægger min hånd på Magnus' lår. Magnus er ikke langsom til at tage min hånd i sin. Der falder en stilhed over os. "Anna? Er du okay?" Jeg er åbenbart en type man hurtigt kan mærke på om jeg ikke er okay. Men jeg tror også mit humør har ændret sig ret meget sin vi forlod hotellet. Jeg giver Magnus' hånd et lille klem inden jeg retter min hoved op igen, og lægger mine læber på Magnus'. "Nu er jeg". Magnus smiler hurtigt til mig. "Er det noget du vil snakke om?" Igen lægger jeg mit hoved på Magnus' skulder og jeg kan mærke at han placere et kys på min pande. "Nej, det et okay. Jeg kan godt mærke jeg lige skal vende mig til opmærksomheden der følger med". Igen placere Magnus et kys i min pande, men denne gang holder han den ekstra længe. "Det skulle vi alle sammen, så du må love mig du ikke går og holder inde på en masse ting". Jeg nikker kun som svar til Magnus. Det var virkelig været en omvæltning. Da jeg blev interviewet af DR, var der kun få der kendte til mig, og der stod kun mit fornavn. Men da folk fandt min Instagram skal jeg da ellers lige love for at det gik amok. Jeg har ikke heller ikke turde at åbne min Instagram siden. Mine tanker bliver afbrudt af piloten, det beder os om at spænde os fast igen inden landing. Jeg bliver lige overrasket hver gang, men selvfølgelig har piloten styr på det. Vi er landet i Japan.