"Forklar mig lige én gang til, hvorfor du har booket det her hotel, Linea?" Spurgte Sofie, imens jeg prøvede at fange alle informationerne kvinden bag skranken gav mig.
"Jeres værelse ligger på 5. Etage og er nr. 453," jeg nikkede som tak og trak Sofie med mig.
"Jeg gad ikke bo, sådan at vi skulle kører langt osv. Og det her hotel var det eneste jeg kunne lide," forklarede jeg og trykkede knappen ind, som skulle fører elevatoren op til 5. Etage.
"Er du klar over hvor dyrt det her er?" Forsatte hun.
"Du har betalt, hvad er problemet?" Grinede jeg og gik i retningen af vores værelse.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
------
Jeg var ikke klar over, hvor lang tid jeg havde stået herinde, på det låste badeværelse og bare gloet på mig selv. Det var utroligt, at noget så simpelt som én koncert, gav mig så meget at bekymrer mig om. Det var Justin Bieber 2010 helt forfra, at det lige frem var in at gøre nar af de her to norske drenge. Jeg forstod ikke den gang, hvorfor folk havde brug for at gøre grin med Justin Bieber, og jeg forstår det stadig ikke den dag i dag, hvorfor folk har brug for at nedgøre Marcus og Martinus.
Tsh, ikke at jeg var en skid bedre for en måned siden, men det sidste stykke tid har jeg ikke kunne tænke på andet. Ikke kun de to, men generelt bare vores måder at behandle andre på.
"Er din muddermaske ikke ved at være tør?" Et chok for igennem hele min krop, da hun begyndte at banke på døren og efterfølgende snakke.
"Giv mig 5 minutter."
"Det bad du også om, for 40 minutter siden! Er du okay?"
"Jaja, jeg faldt bare i staver."
"Hmm."
------
Det var alt andet end varmt udenfor, men Sofie insisterede på, at vi skulle gå over og tjekke arenaen ud. Det var mørkt, det blæste og det skulle bestemt ikke undre mig, hvis det pludselig ville stå ned i stænger.
"Hvad er det overhovedet vi laver her? Klokken er 22.03, burde vi ikke ligge og sove istedet?"
Sofie rystede på hovedet og gik videre.
"Se, der står to vagter deroppe."
"Og din pointe er?"
"Vil man have fordele i morgen, må man snakke godt med vagterne," svarede hun og lød som en der havde gjort det her tusinde gange.
------
Jeg vågnede og var alene på værelset. Sofie havde efterladt en seddel, hvor på der stod at hun var gået ned i køen, da hun ikke kunne vække mig. Hun påpegede også, at det ikke måtte have været vigtigt nok for mig at stå forrest, så hun gad ikke bruge mere energi på at vække mig, da det betød noget for hende at stå forrest. Klokken var allerede 13 - oh gud jeg ville aldrig kunne komme op til hende i den kø. Jeg kunne se hvor lang den allerede var blevet, fra vores hotel værelse.
Efter at have siddet og diskuteret med mig selv, om hvad jeg skulle gøre, i godt og vel 5 minutter, besluttede jeg mig endelig for at tage min lala Berlin hoodie på, springe i et par nike pro cool shorts, løbestrømper fra Nike og mine hvide Birkenstock på. Pt. kunne jeg ikke være mere ligeglade med, hvad folk ville tænke om mig, jeg skulle hurtigt finde ud af hvad Sofie og jeg gjorde i forhold til i aften. Jeg smed mit hår op i en høj hestehale, greb min mobil og gik med hurtige skridt ud til elevatoren. Der stod en far og hans søn på omkring 7 år med en håndfuld gros i hans små hænder, lige inden elevator døren åbnede smed han det fra sig og sprang lystigt efter sin far, som intet havde opdaget. Jeg rystede tankerne af mig og gik ud imod hovedindgangen til vores hotel.
"Orh åndsvage unge," mumlede jeg mens jeg forsat gik imod udgangen og prøvede at få rystet de små sten ud af mine Birkenstock samtidig. Mine handlinger førte til at jeg mistede balance og faldt forover og lige ind i et par arme der var tildækket af en army grøn bomber jakke.
"oiii, er du okay."
------
Jeg vågnede med et sæt. Klokken var lidt over 3 om natten og Sofie sov heldigvis stadig.
Jeg nægtede at tro jeg lige havde drømt om Marcus.
"Du skal seriøst til at tage dig sammen, Linea!" sagde jeg inden jeg plaskede noget koldt vand i hovedet på mig selv. Det var helt sikkert at jeg ikke ville falde i søvn igen, så jeg kunne ligeså godt lægge de ting frem vi skulle have med ned til køen.
Hvorfor gjorde jeg overhovedet alt det her? Klart jeg kunne lide deres musik, men det var jo ikke derfor! Hvilke forventninger havde jeg overhovedet, håbede en lille del af mig at jeg ville blive bedste venner med dem og-
