Linea's synsvinkel
Showet skulle så småt til at starte, og Emma og jeg havde derfor taget plads iblandt publikum.
Hendes forældre var ikke så vilde med Emma's ide til at begynde med, men efter jeg havde smidt lidt fornuft ind i deres samtale med hende, havde de givet hende lov, så længe jeg holdte hvad jeg havde lovet. Det resulterede i hvor vi er nu, at jeg smuttede med ud til publikum og så showet samme med hende. Vi kunne sagtens have set det fra backstage, men vi var begge enige om, at det var sjovere at se på ægtevis og ikke igennem en skærm.
Jeg havde ikke snakket ret meget med Marcus siden vi var ankommet, og jeg havde hængt sammen med Emma, da Gerd-Anne og deres far havde travlt med at hjælpe deres to sønner, som jeg for lidt siden var begyndt at stifte kendskab med.
"Her er Marcus og Martinus," sagde værten og fik publikum til at rejse sig.
De lagde ud med at snakke lidt om, hvordan hele deres karriere startede, familie, venner, skole osv. Det sidste emne de tog op, kom utroligt meget bag på mig. Hvor havde værten overhovedet informationerne fra?
Han lagde ud med at spørge om nogen af dem havde været forelsket, og Martinus lyste op i et smil, som vidste han noget ingen andre i det her rum vidst - noget mellem Marcus og ham.
"Vi leter hvertfall etter en kjæreste," svarede Martinus og første gang så jeg Marcus blive lidt forlegen af sig. Han smilede genert og rystede på hovedet.
"Ja fordi der var jo noe med en Linea fra Danmark, ikkje sant?"
"Ja," svarede Marcus halv ivrigt.
"Hvordan er hun?"
"Søt og snill..." begyndte Marcus, men Martinus afbrød ham.
"Så er hun mye morsommere enn han."
Publikum begyndte at grine, det samme gjorde Martinus og Marcus. Jeg kunne hellere ikke rigtig lade være med at smile for mig selv.
"Det er sant da, det er sant," påpegede Marcus og grinede forsat lidt.
"Det sant," tilføjede Martinus og grinede stadig ligeså meget som før.
Nu ville gud og hver mand tro jeg var utrolig sjovt, og forvente en helt masse af mig, når vi kom tilbage backstage. Så sjov var jeg altså hellere ikke, de gjorde alt for meget ud af det.
"Og hun er her I dag, ikkje sant?" spurgte værten.
Han lyste op i et stort smil og drejede sig rundt for at kigge på mig, og nikkede derefter som svar. Kameraet filmede heldigvis ikke over på os, så jeg tog det lidt mere roligt. Jeg vidste at folk derhjemme fulgte med i Skavlan, og jeg var stadig ikke klar til at folk skulle vide, alt for meget omkring alt det her.
Så længe det bare var mit navn og at Danmark var blevet nævnt, kunne det være hvem som helst.
"Hvordan håndtere hun alt dette her?" spurgte værten og fik Martinus til at grine igen. Marcus vænnede sig igen rundt og vinkede denne gang, og fik igen publikum til at grine og blev ved med at smile ligeså stort som før.
"Som regel så går det jo fint da, det gjør jo det ehmm..." svarede Marcus.
"Nei det går alltid bra!" afsluttede Martinus.
Det var utroligt at Marcus kunne blive ved, med at have så stort et smil limet fast og at det var så oprigtigt som det var.
Hvad havde den dreng spist?
"Hun har en kjæreste, eller hvordan? Ikkje sant?" spurgte værten igen og en knude voksede i min mave, samt en tung følelse i mit hjerte.
"Jeg tror det hvertfall," svarede Marcus og smilede stadig.
Hvor havde værten fået alt den her information fra? Okay jeg var klar over, jeg selv havde snakket lidt med ham inden showet gik i gang, så den med Danmark fronten overraskede mig ikke rigtig, kun at han ville tage det op på showet.
Hvad der overraskede mig gevaldigt, var at han kendte til Frederik, eller at jeg bare i det hele taget havde en kæreste.
Men på den anden side, hvis jeg lagde to plus to sammen, havde han nok bidt mærke i at Marcus og jeg hang sammen da vi ankom idag, og har sikkert spurgt ind til mig uden jeg har hørt det.
Måske regnede han med at Marcus og jeg var mere end venner, og han så har fortalt ham der ikke var noget i det, og jeg har en kæreste.
Efter han havde svaret på værtens sidste spørgsmål omkring mig, begyndte hans smil stille og roligt at aftag. Det var tydeligt, for mig i hvertfald, at han efterfølgende også stoppede med at følge så meget med. Eller spille mit hovede mig et puds?
------
"Marcus og Martinus takk fordi dere var her!" afsluttede værten af og publikum begyndte at klappe.
"Vi må dra nu, Emma," sagde jeg, men med ville hun ikke rigtig.
"Jeg vil ikkje gå, bær meg!!" klagede hun - hun var tydeligvis utrolig træt. Jeg rystede lidt på hovedet af hende og samlede hende op, fra hendes sæde og gik ud backstage. Emma var bestemt ikke den eneste der var helt færdig, jeg var også utrolig træt og det samme var resten af hendes familie.
"Linea, ikke bær henne, du kan skade ryggen din," sagde Kjell-Erik bekymret og fik resten af familien til at kigge over på mig, med Emma under mine arme. Hun var gået ud som et lys, og det ville ikke vare længe før jeg gjorde det samme.
"Det går fint, bare rolig," svarede jeg stille, men han tog hende alligevel fra mig og gav sig til at give os nogle informationer.
"Hurtigt ind i bilen når vi kommer ut, okay?" jeg nikkede selvom det nok mest var til drengene, og en hentydning til de ikke skulle til at tage en masse billeder.
------------
{Please, del, kommentere, og vote}
Den blev lidt halv lang det kapitel her, men jeg håber ikke det blev alt for tunget at læse. Hvis I gerne vil have et lidt mere levende billede af interviewet fra Skavlan, kan i smutte tilbage til første kapitel og se min trailer! xx
