FaceTime

1.3K 41 7
                                    

Linea's synsvinkel

A.N dette kapitel kommer til at være baseret langt mere på samtale end tanker og fordybninger, som det har været i de tidligere kapitler.

"Hei," sagde han med et stort smil på læben.

"Jeg troede ikke du ville ringe nu," svarede jeg lidt små forvirret.

"Også hei til du, Linea," sagde han kækt.

"Huh?" Jeg var stadig forvirret.

"Vi må ha lært deg å si hei," grinede han og det gik op for mig, hvad han havde gang i.

"Ikke spille smart nu," grinede jeg.

Jeg satte faktisk utroligt meget pris på, at han havde taget intiativ til at ringe mig op, det virkede underligt at skrive og tænke så meget på en person i min hverdag, uden rent faktisk at kende dem, på nogen som helts måde.

"Hva driver du med?" Spurgte han og trak mig tilbage til samtalen.

"Jeg skal lave mad. Der er ikke nogen hjemme, så jeg skal have fundet på et eller andet," sukkede jeg. Jeg kunne sagtens lave mad, det var mere det at tage sig sammen til at rent faktisk at gøre det, der kneb lidt.

"Lav taco!" Udbrød han og lignede en der sagtens kunne spise det lige nu.

"Ej ellers tak, puha."

"Liker du ikkje taco?" Han forfalskede et fornærmet og truffet ansigts udtryk.

"Syntes skallerne er irriterende, ender altid med at blød," svarede jeg og begyndte at grine for mig selv, det var sket alle de gange jeg havde fået det.

"Ikkje taco skaller, pannekaker! Men nei ikke lav det, så blir jeg bare misunnelig."

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle svare, og gav mig til at grine af ham. Det var helt forståeligt at han stjal pigehjerter, hans væremåde fik selv mig til at blive helt blød i knæene.

"Vi må lave det en dag du komme og besøker meg," smilende han.

------

Vi havde begge to prøvet at finde noget jeg kunne lave, men intet havde faldt i min smag, så jeg havde ristet rugbrød og varmet leverpostej. Han var så skrap hele tiden og kom konstant med en sjov bemærkning.

"Var din lever-postej og rug-brød godt," han havde igen sit spøjse ansigtsudtryk limet fast til sit ansigt.

"Du er virkelig dårlig til dansk, det skal du have," grinede jeg og stillede min tallerken i opvaskemaskinen og satte mig tilbage til samtalen, som nu have stået på i en time.

"Nei jeg er pro," svarede han flabet.

Jeg rystede blot på hovedet af ham, hvis der var noget der var svært, var det at få drenge til at indrømme de var dårlig til noget.

"Hvornår tager I hjem fra Tyskland?"

"Vi skal faktisk snart med fly hjem."

"Linea, hei!!" Blev der råbt på den modsatte linje. Det var Martinus der var kommet tilbage fra fitness centret, der hørte til deres hotel.
Som den charmør Marcus var, havde han sagt at han skulle have været med ham, men at han hellere ville snakke med mig. Jeg var dog ikke så bleg for at tage lidt pis på ham, og svarede at han sikkert bare var doven og brugte mig som undskyldning.

------

"Skal i på Skavlan?!" Udbrød jeg og fik dem begge to til at lyse op.

"Ja vi skal det, vil du bli med?"

"Øhm..."

"Pappa Linea blir med på Skavlan i morgen,"

"Marcus, jeg-"

"Shh, du blir med, vi betaler flybilletten din,"

------

Det var efterhånden ved at være utrolig sent, og jeg havde sagt farvel til drengene for et par timer siden. De skulle nå deres fly til Stockholm og jeg havde nogle afleveringer til mandag.
Jeg kunne ikke tro at jeg var blevet tvunget med, ikke at jeg ikke ville tilbringe tid med dem, og penge kunne jeg hellere ikke bruge som undskyldning, selvom jeg dog havde protesteret imod, at de skulle bruge deres penge på mig.

Frederik:
Jan jeg sove hos dig??😘😘

Linea:
Nej.

Frederik:
Hvorfor ike?

Linea:
Fordi du er fuld og jeg har noget jeg skal nå i morgen tidligt.

Frederik:
Hvad skal su?

Linea:
Det kommer ikke dig ved

Frederik:
Hvad skal det betgde? Jeg fortæller dug alt!

Linea:
Bare lige bort set fra, at du skulle til fest
med en flok 3.g'er i aften🙂

Vi plejede at fortælle hinanden alt, selvom jeg dog havde fordrejet sandheden, om min tur til København en smule, men det kunne umuligt måle sig med, at han ikke ville fortælle mig, hvad der foregik mellem ham og hende tøsen han stak af med tidligere i dag.

Jeg følte bestemt ikke, at jeg skyldte ham en forklaring angående i morgen, tvært imod.


------------

{Please, del, kommentere, og vote}

Age Disparity | Marcus Gunnarsen Fan FiktionDove le storie prendono vita. Scoprilo ora