Marcus' synsvinkel
Jeg kunne ikke holde op med at afspille hendes My story. De fleste videoer var fra hendes hotel værelse, af hende og hendes veninde. Der var ikke mere end 4 videoer men de var alle fyldt med hendes grin.
"Hvad serr du på, Marcus?" Spurgte Martinus og trak mig tilbage til virkeligheden.
"Linea's story."
"Seriøst, du fik snappen til Linea?" Spurgte han overrasket og fik mig til at grine.
"Ja, jeg gjorde det."
"Du må få streaks med hende da!"
------
Linea's synsvinkel
Det var rart at have resten af dagen i dag, til indre København inden vi skulle hjem igen. Vi havde aftalt at smutte i Tivoli også spise tidlig aftensmad/sent frokost på Papirøen.
Snap fra Marcus
Jeg kiggede hurtigt over på Sofie, og håbede at hun intet havde set, hvilket hun heldigvis ikke havde. Tro mig, jeg havde ikke glemt vores væddemål. Jeg åbnede den hurtigt, mens jeg ikke havde hendes opmærksomhed.
Vi skal ha streaks da!
Under teksten var der et billede af et par Yeezy og en street fodbold.
Også hej til dig Marcus
Svarede jeg og sendte et billede af parken. Der gik ikke mange sekunder, så havde jeg fået en ny snap fra ham.
Heihei
Han havde vedlagt et goofy ansigtsudtryk. Jeg kunne se de sad i en bil, også slog det mig, de rejste sikkert også hjem i dag.
😉
Jeg sendte 3 sekunder og skyndte mig at tage en ny snap.
Tager I hjem idag?
Istedet for at tage et billede åbnede han chatten og gav sig til at skrive. Jeg fik et mindre hjerte stop, da Sofie opdagede hvem jeg skrev med.
"Du fik den?!!" Hvinede hun op. Jeg forsøgte at holde stemningen på et nogenlunde normalt plan, for så var det jo hellere ikke vildere! Udover at hun jo forventede jeg sendte ham et bikini billede...
Vi er i lufthavnen om 10 minutter, kom og sig farvel da!
Inden jeg nåde at svare ham og overhovedet tænke over et svar, hev Sofie mig ud af Tivoli og over imod hovedebanen.
------
"Vi ved ikke en gang hvor vi skal mødes med dem henne, Sofie," sagde jeg lidt irriteret over hendes spontane handling.
"Så spørg."
"Your wish is my command, I guess."
Rullede jeg med øjne, men trykkede ind på App'en igen, tog et billede af toget vi var i og spurgte, hvor vi kunne finde dem henne. Denne gang tog det lidt længere tid før jeg fik et svar, og jeg valgt at lægge min mobil væk, istedet for at vente desperat.
"Næste stop, Københavns lufthavn."
Vi rejste os begge og gik imod den nærmeste udgang, og ventede på at toget ville ankomme. Jeg fiskede min mobil op, og som jeg havde håbet var der kommet et svar.
Dronning indgangen - sørg for der ikkje er andre end dere
Jeg kunne ikke lade være med at smile, over hans kommanderende svar. Det kunne godt være at Martinus og ham havde nydt modtagelse i går, men det havde lufthavnen tydeligvis ikke nydt ligeså godt af. Jeg droppede at svare, og fortalte Sofie hvor vi skulle gå hen.
"Er du sikker på det er denne her vej?" Spurgte jeg fortvivlet og prøvede at følge med hendes lange ben.
"Det er lige hernede, ved det stor rude-parti," da vi kom nærmere kunne jeg ane den samme bil, som de var blevet hentet i, i går.
"Der er de," sagde hun og pegede på Martinus som bøvlede med at få sin kuffert ud. Sofie var mindst ligeså ivrig, som hun havde været i går og jeg endte med at prøve på, at følge med hendes høje fart igen.
"Gutter, hej," sagde hun glad og fangede deres opmærksomhed, som så hurtigt landede på mig.
"Linea," udbrød Marcus og gik direkte imod mig. Han trak mig ind i et kram, og svajede os frem og tilbage i et stykke tid. Sødt at han tog imod mig, som havde vi kendt hinanden altid og ikke havde set hinanden længe. Når situationen var stik modsat! Vi så hinanden i går, og det var første gang vi udvekslede ord. Tanken var ironisk og fik mig til at fnise. Men han skulle have, han duftede godt!
En blanding af ny vasket tøj og cologne.
"Vi må have lært dig at sige hej," grinede jeg og gav snuden af hans cap et lille dask. Han sendte mig det velkendte smile, og lagde overraskende nok en arm om min skulder. Det var ganske ironisk at jeg var ældre end ham, men stadig lavere.
"Skal i direkte hjem?" Spurgte Sofie, efter hun havde nedstirret mig med et irriteret blik.
"Ja vi skal det," svarede Martinus.
"Oi, så har i en lang tur foran jer," sagde hun og lignede en der var blevet udmattet, bare ved tanken om det. Hun var yderst optaget af, at de to nordmænds opmærksomhed, kun skulle være på hende.
"Det tager ikke mere end 2 timer at flyve til Oslo, Sofie," små grinede jeg, hvilket de også fandt sjovt. Sofie derimod opførte sig som om, hun var min storesøster eller noget i den stil, og rullede opgivende øjne af mig.
"Så klart, men så er der 6 timer til Trofors," svarede Marcus. Jeg fik store øjne.
"Og jeg magter ikke at tage turen hjem, som kun er 2 timer."
"Så hyggelig at snakke med dere før vi dra, men vi må-" startede Martinus, jeg nåede dog ikke hører resten før Marcus trak mig ind i et kram, og sagde med en lav stemme.
"Du må komme og besøke meg på Trofors en dag, det ville være kjempe koselig."
------------
{Please, del, kommentere, og vote}
