Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Linea's synsvinkel
Det var kun tirsdag og jeg så allerede utroligt meget frem til weekenden eller bare at have fri.
Marcus var på vej hjem fra Holland og skulle af en eller anden grund mellem lande i København lufthavn, så jeg kunne få sagt hej kort inden de skulle videre. Jeg kunne lige nå hjem med mine ting, inden jeg skulle kører ud til lufthavnen, for at mødes med ham og resten af teamet.
Lige pt. Havde vi fysik og om bølgelængder samt lydenshastighed. Jeg var ikke den bedste i fysik, men bestemt hellere ikke dårlig, hvis jeg bare spidsede ører og fulgte ordenligt med. Heldigvis var vi sendt ud for at lave forsøg og havde fået alt det grundlæggende teori, havde jeg siddet og dagdrømt derinde havde det bestemt ikke var særlig godt! Men nu skulle jeg egenligt bare holde et værktøj henover et rør med vand, og så gjorde de andre resten.
------
Klokken ringede ud fra mit sidste modul og jeg skulle nu, hurtigt hjem også ned til lufthavnen.
"Linea?" Spurgte en fra min klasse ved navn Cecilia. Hende der havde snakket med mig, om Marcus for nogle uger siden. Hun var efter hånden en jeg var begyndt at snakke mere og mere sammen med, og i det her tilfælde havde vi også dannet gruppe sammen i fysik.
"Ja hvad så?" Spurgte jeg og pakkede forsat mine ting sammen. Jeg havde meget liggende på mit bord, og inden jeg overhovedet kunne nå, at få halvdelen i min taske, var alle fra klassen ude af døren.
"Jeg hørte om det med Frederik," startede hun ud og jeg nikkede.
"Er du okay, med hele situationen?"
"Jeg har det lidt stramt med det, men det går over," svarede jeg stille og tvang et smil frem. Hun nikkede forstående og jeg kom min computer i min taske som det sidste.
"Og Marcus?" Spurgte hun igen. Vi var nu på vej ud af lokalet og ned til stueplanet igen, for at forlade skolen.
"Det går fint," svarede jeg og vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle slutte samtalen, uden at være alt for uhøflig.
"Du skal mødes med ham nu, ik?" Spurgte hun og vi tog vores sidste skridt ned af, den ellers så lange trappe.
"Jo - men hvordan vidste du at? Nevermind, speaking of, jeg har faktisk lidt travlt. Jeg skal nå hjem inden jeg skal ud i lufthavn-" jeg stoppede bræt op. Der stod han, iført vans, sorte bukser med huler ved knæene, sin tigger shark t-shirt, hans hår var løst og han stod med en buket blomster. Marcus smilede sødt til mig og åbnede sine arme, så jeg bogstaveligtalt kunne springe lige ind i dem.
"Hvad laver du her?" Spurgte jeg forarget og strammede mit greb om ham.
"Jeg surpriser deg," svarede han, som var det det mest logiske.
"Men du skulle jo ikke lande før om en time," sagde jeg og var utrolig forvirret.
"Ja, jeg løy for deg," smilede han stolt og trak mig ind i endnu et kram. Jeg rystede smilende på hovedet af ham og fik til gengæld et kys i panden.
"Vent, Cecilia," startede jeg ud og drejede mig rundt for at se hende med hendes mobil i hånden - optog hun os?
"Vidste du noget om det her?"
"Marcus skrev til mig i går, at han ville overraske dig, så jeg hjalp ham," grinede hun.
"Takk," sagde Marcus og trak mig indtil sig endnu en gang og kyssede mig i håret.
Vi gik alle 3 ud til min bil, Marcus tog forsædet og Cecilia sprang om på bagsædet. Marcus smilede skævt til mig og jeg havde en ide om hvad han tænkte på. Endnu en gang måtte jeg ryste smilende på hovedet af ham og satte mig så ind på førersædet.
"Jeg elsker bilen din!" Sagde han og spændte sig fast.
"Linea kan ikke lide den," grinede Cecilia.
"Det kan jeg jo godt, men det er en sluger og dårlig for miljøet, plus skide dyr at have." Cecilia og Marcus grinede begge af mig og jeg startede bilen.
"Sikker på vi ikkje bare skal gå?" Jokede Marcus.
Jeg rullede øjne af ham og kørte ud af skolens p-plads.
------
"Tak for turen, vi ses i morgen, Linea!" Jeg vinkede farvel til Cecilia og i det hun smækkede døren i, kastede jeg mig nærmest over Marcus. Mine hænder kørte som altid rundt i hans hår og hans ene hånd fandt vej til en blanding af min kind, øre og hovedebund.
"Savnet meg?"
"Veldig!" Svarede jeg og fik ham til at grine. Vi kørte væk fra Cecilias hus, Marcus hånd fandt hurtigt mit lår at hvile sig på, men endnu hurtigere fik han sat musik på i bilen. Jeg smilede konstant i hans selvskab, at det begyndte at skramme mig lidt. Men hans gode humør smittede af på mig og gjorde mig helt skør i hovedet. Generelt påvirkede hans humør mig bare utrolig meget, det lyder dumt men til tider følte jeg vi ikke var to forskellige personer, men den samme person.
"Hvad er din plan egenligt, Marcus?" Spurgte jeg og drejede op af min lange indkørsel.
"Jeg skal blive til fredag, da flyver vi begge tilbake til Trofors," smilede han stort og sprang ud af bilen, sammen med mig.
"Hvad hvis jeg ikke vil ha-" han afbrød mig og smed mig over sin skulder.
"Marcus, sæt mig ned," skreg jeg op, men han forsatte hen imod hoveddøren.
