Osmose rapport, var hvad jeg brugte min eftermiddag på. Det var utroligt svært at koncentrere sig, jeg tjekkede konstant min mobil og håbede Marcus ville svare.
Linea: Undskyld. Jeg savner dig så vildt meget!💛
Læst 12:02
Det var efterhånden, ved at være over 4 timer siden, han havde set den. Jeg vidste han havde travlt, men min usikkerhed blev ved med, at viske at han ikke gad mere og var nu den der trak sig, fordi jeg havde ignoreret ham i 14 dage og ikke havde bestilt andet end at give ham den kolde skulder, uanset hvad han havde gjort.
Marcusandmartinussyntes godt om dit opslag Marcusandmartinus kommenterede: fineste!😘
Oups ! Cette image n'est pas conforme à nos directives de contenu. Afin de continuer la publication, veuillez la retirer ou mettre en ligne une autre image.
Liked af marcusandmartinus, frederik og 12.709 andre
Linea Go check out my vlog from Southern France Vis alle 8.245 kommentarer - marengronstad Aller fineste!! ellaskorgan Burde ikkje være lov!😍 frederik Er mundlam🤤 gunnarsenscenes You're not even pretty... marcusandmartinus fineste!😘 -
Billedet var tilbage fra sommerferien sidste år, hvad havde han gang i? Min mobil lyste op og frem kom Marcus' navn, det tog mig under et sekund at besvare opkaldet og jeg kunne efterfølgende ånde lettet ud. Jeg sagde ingen ting, men sad bare og stirrede på ham, studerede ham ned til mindste detalje, før jeg åbnede munden.
"Undskyld... jeg har savnet dig så meget, det halve kunne være mere end rigeligt!"
"Ikkje unnskyld til meg! Det er meg som må sige unnskyld!! Jeg var en kjempe drittsek!" Forsikrede han mig og sendte mig et svagt smil.
"Jeg savner dig så meget, Marcus!" Sagde jeg igen og fik en klump i halsen og min øjne blev blanke.
"Hey, det går bra... du hey, du trenge ikkje være lei!" Forsøgte han at trøst mig.
"Jo, jeg fucked alt det op, som skulle have været ellers så perfekt," sukkede jeg og bed mig selv i kinden for at holde tårnene tilbage.
"Du gjorde ikkje det! Venninne din gjorde deg lei - vi bare vet at hun ikkje kan bli med neste gang da!" Svarede han og blinkede kækt til mig.
"Du har vel ret," smilede jeg smagt og tog en dyb indånding, for at få styr på de tåre der pressede dig på.
------
"Blir du med til Liverpool?" Spurgte han og satte sit hår op for fjerde gang.
"Liverpool?!"
"Ja?"
"Hvornår?"
"Maj 5-7," svarede han og blinkede igen kækt.
"Så om 2 uger?"
"Ja, please bli med!" Tiggede han.
"Okay så."
Vi snakkede resten af aften og forsøgte at samle op på alt det, vi havde lavet imens vi ikke havde snakket sammen.
"Jeg er nød til at smadre dig i bowling i Liverpool!" Grinede jeg, da jeg hørt hvor stolt han var over at have fået 104 point på 3 runder.
"Du kan jo ikkje det," svarede han.
"Man laver 100 point pr. Rundet Marcus, ikke på 3 runder," grinede jeg og understregede hvor dårlig han var.
"Whatever, jeg synger mye betre end du!" Og smilede hoverende.
"Det ville også være underligt, hvis du ikke gjorde - du lever af det, gør jeg ikke," svarede jeg flabet og grinede igen. Jeg var så glad for at snakke med ham igen, og var uden tvivle blevet bekræftet i at alder bare var et tal. Vi klikkede langt bedre end Frederik og jeg gjorde.
"Du, du må også bli med på konfirmasjonen min da!" Slyngede han pludselig ud og forsatte.
"Og når vi skal til Sverige og synge for prinsessen, og du må komme til Trofors maj 17 og ferje Norge med os og tag med på den røde løper, vi kan kanskje vinde en Amanda!" Jeg lavede store øjne og grinede over alle de planer, han havde for os.
------
Jeg fulgte akavet efter Marta og var ikke rigtig klar over, om det jeg havde taget på var 'rød-løber-værdigt'. Vi jernede igennem mange gange og endnu flere trapper. Jeg havde glattet mit hår, lagt min standart makeup, dog havde jeg givet alt ting lidt ekstra. Det var ikke mit hår eller makeup jeg var bekymret for, men kjolen jeg havde valgt. Den var bodo rød, stoffet var velvet også var den tæt siddende, nedringet helt ned til min læn og gik til midten af mine lår.
Det var det som bekymrede mig.
Vi nåede endelig frem til den røde løberog frem til hvor alle de kendte norske stjerner befandt sig, og jeg måtte ærligt tilstå, at jeg ingen genkendte eller havde set før.Dem som jeg dog kunne genkende, var mine yndlings tvillinger.Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, hvad var chancen overhovedet for, at vi havde taget den samme farve på?! Martinus var iført det samme jakkesæt som Marcus, men deres slips var forskellige. Marcus havde et bodo rødt på og Martinus et blåt. Et sus fløj igennem mig, da Marcus fik øje på mig og bare stod og stirrede. Jeg var ikke helt klar over, hvad jeg skulle gøre af mig selv og gik akavet over til dem, mens Marcus' blik aldrig forlod mig.
"Hej," sagde jeg ligeså akavet som jeg følte mig.
"Hey du," sagde Martinus og smilede stort. Marcus sagde intet, men forsatte bare gloede.
"Fy faen så vakker du er!" Mumlede hanog bed sine tænder sammen, så det kunne ses på hans kæber. Martinus og jeg kiggede begge på hinanden, og så over på Marcus.
"Er du helt rask?" Spurgte jeg og grinede.
"Ja, helt rask... jeg bare... wow!" Svarede han, lagde en hånd på min hofte og trak mig indtil ham. Marta havde forklaret mig, at de ville have taget nogle billeder med mig og drengene, efter de havde fået taget deres billeder.
"Er du klar?" Spurgte Marcus og trak mig tættere indtil sig. Han nød uden tvivle, at min kjole nærmest var som limet til mig. Jeg fulgte med Marcus og efter Martinus ud på den røde løber, de lige kom fra. Fotograferne råbte alle sammen, at vi skulle kigge i deres retning. Blitzene blændede og jeg var sikker på jeg havde lukket øjne på dem alle sammen.
"Martinus!" Råbte Marta og inden jeg så mig om var han gået ud til hende og efterladt Marcus og jeg.
"Hvad sker der?" Hviskede jeg til ham.
"It's your time to shine," svarede han kækt og drejede mig ind imod ham og trak mig endnu tættere ind til sig. Jeg kunne dufte hans parfume og mærke varmen fra hans krop. Jeg hvilede kort min pande imod hans bryst og kunne mærke han smilede stort ned imod mig.
"Det her er det mest akavet jeg nogensinde har gjort," grinede jeg og kiggede op på ham.
"Nei da," svarede han med et stort smil og hvilede nu sin pande imod min.
"Du er så vakker, jeg bare må ha deg når vi kommer på hotell værelset!"
Jeg vågnede med et sæt, og havde sved på hele min pande, hvad havde jeg lige drømt?!
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
Glædelige 9. December venner - bær over med at der sikkert er en million fejl, men har arbejdet hele dagen, så er basically en omvandrende zombi! xx
