Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Linea's synsvinkel
Flere gang under sangen LikeitLikeit, havde Marcus kigget over på mig, med et flabet smil og højt humør. Jeg kunne ikke andet end at ryste lidt på hovedet af ham, rødme og grine.
Det var nu fjerde gang jeg havde set dem optræde, hvor af de to gange havde jeg ikke været en del af publikum. Jeg måtte ærligt indrømme at lyden og oplevelsen var bedre blandt publikum, end ved siden af scenen. Emma elskede det og hoppede rundt til musikken. At hun syntes det var så sjovt gik udover mig og jeg måttet danse en smule med, det blev godt nok ikke til det helt store, udover hun blev drejet rundt et par gang eller jeg løftede hende op og så drejede hende rundt, hvilket også virkede til at være godt nok.
"Linea?" Spurgte Emma og stoppede med at danse.
"Mhh?"
"Er dere kjærester?" Jeg kiggede kort på Marcus der stadig var på scenen også tilbage på Emma.
"Nej det er vi ikke," svarede jeg
"Men dere er sammen hele tiden og Marcus liker deg!" Forklarede hun, som om jeg ikke selv var klar over det.
------
Efter hvad der føltes som en evighed, var det de sidstes tur til at få billeder med drengene og vi kunne endelig, så småt begynde at tænke på at kører herfra. Marcus kom over til mig, med sit sædvanlig store smil og lagde armene om mig. Han begyndte at kysse mig i hele hovedet og opførte sig igen som en hund, denne gang irriterede det mig dog ikke.
"Marcusse ffs," grinede jeg og forsøgte at få ham til at stoppe. Han stoppede hurtigt og kiggede undrende på mig. Jeg lænede mig lidt tætter ind til ham og begyndte at hviske.
"Kusse er fitte på norsk-" han greb hurtigt fat om mig og sendte mig et forarget blik.
"Unnskyld meg, jeg er ikkje noe fitte," beklagede han.
"Nej, men det er faktisk helt sjovt at kalde dig," jokede jeg og lagde min hånd på en blanding af, hans kind, øre og hovedbund.
"Du er så skikkelig fleipete!" Han havde en helt særlig måde at konstatere ting på, noget der gjorde mig helt blød i knæene.
"Jeg ville sådan ønske du var ældre, Marcus Gunnarsen," hviskede jeg ind i hans øre og kyssede ham efterfølgende på kinden.
"Alder er bare et tal."
"Ikke i følge loven," svarede jeg og lagde opgivende mit hovede på hans skuldre.
"Fuck loven, hvis begge vil," svarede han og et sug for igennem min mave. Han kyssede mig igen og aldrig før havde jeg ville være alene med ham, som jeg ville nu. Det var kommet til det punkt, hvor det faktisk var helt ubehageligt. Jeg var faktisk helt i dårlig humør nu, og kunne ikke finde ud af hvad jeg ville. For det første ville jeg ikke have sex med ham før vi var kærester og for det andet havde jeg jo også hele tiden ville holde fast i at han skulle være 16 først.
Men han havde jo ret, hvis begge havde lyst hvorfor så vente. Jeg kunne sagtens sige til ham at jeg ikke ville have sex med ham, før vi var noget og ikke bare det her, men sagde jeg det ville hans beslutning udelukkende blive taget med hans lille hovedet i stedet for det han brugte til dagligt.
------
"Hvad skal I nu?" Spurgte jeg Marcus uden at flytte mig fra ham. Vi sad i min gate i lufthavnen og ventede på jeg skulle flyve hjem igen. Dog sad vi i VIP området, så der var stort set ikke et øje at se.
"Holland," svarede han stille og kyssede mig på kinden og efterfølgende på munden. Vi burde efterhånden være ved at være vant til at sige farvel til hinanden, men uanset hvad var vi lige stille og mut hver gang. Jeg sad med et ben hen over hans og mit hovede hvilede sig på hans skuldre.
Stadig ville jeg have ham lige så meget, som for få timer siden.
Følelsen af lyst og frustration, om at holde mig tilbage var stadig lige stor. Mest af alt fordi jeg havde så meget lyst som jeg havde, men også havde nogle principper jeg gerne ville overholde. Det var en kamp uden lige med mig selv.
"Du, er du okay?" Spurgte han og nussede mit hår. Jeg rystede blot på hovedet og lukkede mine øjne i, han vidste at jeg ville gå ud som et lys, hvis han begyndte at nusse mit hår. Vi skulle stadig sidde her i 2 timer, så jeg kunne sagtens nå at sove lidt.
Endnu en gang gav det et sug i min mave. Denne gang var det pga. Marcus der lagde sin hånd på mit inderlår som lå hen over hans ben. Det var ikke bare mit inderlår, men virkelig mit inderlår.
"Marcus," snappede jeg og kiggede skarpt på ham.
"Hva?" Spurgte han helt u viden og kørt sin hånd lidt længere op på mit inderlår.
"Ikke her!" Snærede jeg igen
"Jeg vet ikkje hva du prater om da?" Svarede han med et glimt i øjet. Jeg sukkede irriteret, greb fat om hans hånd og trak ham med ud på handicaptoilettet. Han smilede skævt og var uden tvivle sikker på der skulle ske en helt masse nu.
"Du er pisse uretfærdig, er du godt klar over det," snærede jeg igen af ham og skubbede ham ned på toilettet, hvorefter jeg satte mig på ham med et ben på hver side af hans lår.
"Gi nå bare slipp, du vil jo."
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
Hvorfor undre det mig ikke, hvis Marcus rent faktisk var sådan en lille so her? Hahah xx
