Linea's synsvinkel
"Hvem tro du egentlige du er?" Spurgte han og kastede mig hårdt ned i sengen og holdte forsat mine håndled nede.
"Hvad fuck går der af dig? Hvorfor er du pludselig den største idiot overfor mig?" Snærede jeg af ham og forsøgte at komme fri fra hans greb, men han holdte mig fast.
"Hvornår har han nogensinde været der for dig?" Spurgte han koldt. Igen prøvede jeg at komme fri, men han holdte fast.
"Du ved ingen ting Marcus, jeg havde et liv før dig! Frederik var der altid for mig! Jeg ved, at de ting han har gjort på det seneste ikke er okay, men han var der altid," skreg jeg til ham og jeg begyndte at græde ukontrolleret.
Han slap mine håndled og trak mig indtil sig. Jeg hulkede og prøvede stadig at komme væk fra ham, men han var for stærk.
Dog slap han mig for at presse sine læber imod mine, og det udviklede sig hurtigt. Marcus greb fat om min nederdel og rev den hurtigt af, hvor efter han knappede min bodystok op og rev den over hovedet af mig, så jeg nu kun havde mit undertøj på.
"Ikke stop," hviskede jeg og kørte min hånd om på hans baghoved og kiggede kort på ham.
"Unnskyld," hviskede han, og lignede en, der oprigtig havde fortrudt sin opførsel.
"Ikke stop, Marcus," hviskede jeg og ignorerede hans undskyldning. Han pressede igen sine læber imod mine og kørte efterfølgende sine hænder, om på rykken af mig, for at tage min bh af og kyssede mit bryst.
Min vejrtrækning blev tung og mine hænder forsatte med at køre rundt i hans baghoved og hår.
"Marcus, vi må dra-" sagde Martinus og vadede ind. Jeg klamrede mig hurtigt til Marcus og Martinus lukkede hurtigt døren igen.
"Unnskyld!" Råbte han.
------
"Er du ikkje sulten?" Spurgte Gerd Anne og prøvede at få mig til at spise, mere end jeg allerede havde spist. Jeg sendte hende et svagt smil og takkede pænt nej. Marcus hånd fandt hurtigt mit lår og gav det et lille klem.
"Kom," hviskede han og trak mig med nedenunder, i deres hjemme studie.
"Linea, jeg vil ikkje vente. Jeg vil ha deg for meg selv og ikkje konstant tro at du vil bli sammen med Frederik." Jeg kiggede overrasket på ham og fattede ikke rigtig, hvad han snakkede om.
"Vil du være min kæreste," forsøgte han at sige på dansk, og jeg var få sekunder fra at brække mig. Hans dansk var så dårligt og bare sætning i sig selv gjorde mig utilpas.
"Du er så dårlig til dansk," grinede jeg og rykkede mit hovede tættere på hans.
"Det eneste du skulle var blot at spørge," hviskede jeg og pressede mine læber imod hans. Marcus smilede kort i kysset, men blev så ivrig og begyndte igen at pille tøjet af mig. Denne gang nåde han ikke længere end at tage min kjole halvt af, før Martinus igen afbrød ham.
"Kødder du med meg," råbte Marcus og jeg kunne ikke lade være med at grine af ham. Martinus blev helt rød i hovedet og en smule bange for Marcus, men forklarede at Gerd Anne ville have billeder af dem.
------
Alle gæsterne var taget hjem og jeg lå nu i Marcus' seng og ventede på at han kom tilbage fra at være i bad.
Det var bestemt ikke min mening at snage, men den lå lige der og frem kom der en besked fra en Lena.
Lena:
Hope you had a great day😘
Endnu en gang sank mit hjerte ned i min mave og jeg lagde hurtigt hans mobil fra mig og drejede min ryk til døren. Jeg var klar over, at jeg måske bare overreagerede, men det skar helt ind i hjertet. Hvor dum kunne jeg også være, at springe i med begge ben, uden at tro andre ikke også ville prøve på ham.
Jeg rejste mig hurtigt og gik ud og satte mig på deres altan. Hvad havde jeg gang i og hvorfor kunne jeg ikke bare for en gang skyld slappe af og ikke fylde mit hovede med bekymringer?
"Hei du," sagde Martinus og spurgte om han måtte sætte sig.
"Hva skjer?" Spurgte han, efter at have sat sig og hentydede til Marcus.
"Jeg ved det ikke, vi er sammen, men-"
"Sammen?" Spurgte Martinus og afbrød mig.
"Ja jeg ved det, det er crazy, men jeg har aldrig været så forelsket som jeg er i ham,"
"Oh ja," mumlede han og bad mig forsætte.
"Men en eller anden Lena har lige skrevet til ham og-" igen afbrød han mig.
"Lena er en ven. Du kan stole på Marcus, Linea!"
Jeg sukkede kort og stirrede forsat ud på søen.
"Kom," sagde han og rakte mig sin hånd, så jeg kunne komme op at stå igen. Vi gik tilbage oven på og sagde god nat til hinanden.
"Tak Martinus!" Ham smilede kort og lukkede døren bag sig.
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
