Linea's synsvinkel
"Vil du selge den?" Udbrød Marcus og så forarget på mig. Jeg var så glad for at han ikke havde bukket under for Sofie og derfor ikke kunne fokusere på mig. Alt var som det plejede at være, dog hang jeg lidt mere op af ham end hvad jeg plejede - jeg var bange for at hun ville tage ham fra mig.
At jeg hang mere op af ham, gjorde også bare at han automatisk blev mere omklamrende om mig og forbigående personer ville uden tvivle tro at vi var sammen.
"Ja, den er så dårlig for miljøet og utrolig dyr at have hver måned!" Svarede jeg og lagde min hånd ind under hans t-shirt. Hans mave var varm og spændte under min berøring.
"Hva vil du så ha da?" Spurgte han og smilede skævt til mig.
"Kanskje en cykel" jokede jeg og begyndte at grine.
"En cykel??" Spurgte han og skød et øjenbryn i vejret. Jeg forsatte med at grine, men nikkede som svar.
"Også vil du sykle til Trofors da?" Grinede han og lagde sin hånd på min læn.
"Det må jeg jo gøre så," svarede jeg og kunne mærke hvordan Sofies øjne ikke havde fjernet sig fra os et eneste sekund, som var det forkert af mig at ligge hos ham. Var det forkert af mig? Det var jo hende der var helt skudt i dem og ikke havde nedgjort dem på et eneste tidspunkt. Det var hende der ville gøre et godt indtryk på dem, hver evig eneste gang.
Tog jeg det jeg havde med dem forgivet?
------
Det var blevet tid til at de rent faktisk skulle lave noget produktivt og ikke bare ligge og hænge sammen med os. Ikke fordi det var det helt store, som deres far havde sagt, selvom jeg bestemt syntes det var meget de skulle. Tage billeder, lave lydprøve og medvirke i interviews, samt overraske nogle fans.
Noget jeg bestemt havde set frem til, var at tilbringe lidt tid sammen med Emma igen.
"Er det venninnen din?" Spurgte hun og pegede på Sofie som forventet, havde alt hendes fokus på lydprøven og drengene.
"Det er det ja," smilede jeg.
"Hun virker veldig sint," konstaterede hun og skar en grimasse.
"Skal vi drille hende?" Forslog jeg og hentydede til vores sværd og tryllestav. Hun nikkede ivrigt og rev mig med ud til hendes ting. Emma havde formået at tage det med og forklarede mig, at det altid var smart at have på sig. Hvilket jeg kun kunne give hende ret i.
Jeg var ikke i tvivle, mit hjerte bankede mere for Emma end Marcus.
Vi aftalte at hun løb ind og tryllede hende i bedre humør, og hvis hun prøvede at flygte eller blev i endnu dårlige humør, truede jeg hende med mit sværd.
"Da blir du kjempe glad!" Råbte Emma og svang med hendes tryllestav foran Sofie. Hun blev utrolig forvirret, men var ikke klar over hvordan, hun skulle reagere overfor selveste Marcus og Martinus' lillesøster.
"Ikke nu Emma, vi kan lege senere," forslog hun og afviste hende så pænt hun nu kunne.
"Den går ikke, du lader hende trylle dig glad nu ellers bliver det værst for dig selv," truede jeg hende med mit legetøjs sværd. Hun kiggede bebrejdende og dumt på mig.
"Seriøst?"
"Ja! Good vibes only!"
"Fint, tryl mig glad," opgav hun.
"Da blir du kjempe glad!" Sang Emma denne gang og Sofie lyste op i et falsk smil.
"Seriøst?" Spurgte jeg oprigtigt skuffet den her gang. Hun udvidede hendes falske smil, for at understrege at det virkede og at vi gerne måtte leget et andet sted nu. Jeg rystede skuffet på hovedet af hende og ville trække Emma med.
"Jeg liker deg ikkje, du er så veldig sint! Jeg liker Linea, ikkje deg!" Og det var nu Emma der trak mig med og ikke omvendt.
------
De var færdig med lydprøve, interviews og havde fået taget billeder til diverse blade og interviewer.
Nu var det fansenes tur, hvilkede jeg glædede mig utroligt meget til at se og kunne ikke lade være med at tænke på min fætter.
Jeg skulle have haft ham med istedet for Sofie.
Pigerne der sad i sofaen, var blevet bedt om at forklare hvorfor og hvor meget de elskede de her to norske drenge. Det var så drengenes opgave at forskrække pigerne og give dem, måske deres livs største oplevelse. Noget der kom helt bag på mig, var hvordan de en efter at havde snakket og fået billede med dem, dannede de stille en klump om mig og ville fortælle hvor søde de syntes Marcus og jeg var, hvor køn jeg var og hvor meget de egenligt så op til mig.
Jeg var helt blown away og kunne slet ikke forholde mig til det, især fordi jeg jo intet andet havde gjort end at være glad for Marcus' selvskab også var jeg pludselig et forbillede for nogle piger.
"Må jeg få et billede med dig?" Spurgte den ene og de var alle sammen hurtige til at danne en kø, for at få det her billede. Mit blik landede en gang imellem over på Marcus, som så halv grinende. Efter hele ræset var ovre kom han over og pigerne blev lige så stille vist ud.
"De elsker deg!" Konstaterede han og klamrede sig til mig, som sædvanlig. Vi var intime som vi altid var og noget der efterhånden bare var helt naturligt for os, hvor imod det ville ses på en anden måde udefra.
"Get a room," råbte en eller anden og fik de andre i rummet til at grine, bortset fra Sofie.
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
Glædelige 5. December venner! Jeg har ikke nogen ny undskyldning for at uploade så sent! Sagen er den at jeg har super travlt lige fortiden, men håber ikke det vil blive så sent næste uge dog!
