Linea's synsvinkel
Det var uden tvivle sommer.
Jeg vågnede altid tidligere om sommeren, end jeg gjorde om vinteren. Når det var sommer var jeg overbevidst om, at jeg også havde langt mere energi, end jeg havde om vinteren. Og jeg er helt overbevidst om, at de fleste har det sådan.
Der var ikke noget jeg elskede mere, end at vågne op en sommermorgen eller til Marcus' fredfyldte ansigt. Begge ting på en gang kunne ikke gøre mig andet end glad i låget.
"Hva serr du på?" spurgte han med en hæs morgenstemme og beholdt forsat sin øjenlåg lukket.
"Dig," svarede jeg stille og forsatte med at fordybe mig i hans smukke ansigt.
"Ikkje se på meg, nå jeg sover," brokkede han sig for sjovt og trak dynen over sig, så jeg intet længere kunne se.
"Sluk, Marcus Gunnarsen," sagde jeg efterfulgt af et grin. Inden jeg kunne nå at se mig om, havde han slugt mig med dynen og jeg kunne nu ikke se andet end sort og mærke hvor tæt på Marcus, jeg nu var. Jeg havde ikke længere tal på, hvor mange gange følelsen af sommerfugle i min mave, var kommet frem i hans tilstedværelse.
"Sluk?" spurgte han undrende og forstod tydeligvis ikke hvad jeg snakkede om.
"Ja? Der er den her danske pige, som laver Youtube videoer, og hun ved ikke hvordan man redigere eller klipper i en video, så man ser på den uredigeret video, at hendes far kommer ind midt i optagelsen og beder hende om at slukke-" prøvede jeg at forklare, dog nåde jeg ikke at blive færdig med at forklare, før han havde afbrudt mig.
"Hva har det med noe at gjøre?" spurgte han og trak dynen af os, så vi bedre kunne se hinanden.
"Hvad har det ikke med noget at gøre med?" spurgte jeg flabet, hvilket resulterede i at han rystede på hovedet af mig og trak mig ned til sig, så jeg knap nok kunne bevæge mig.
"Marcus, jeg kan ikke bevæge mig," grinede jeg, men han lod blot som om, han sov og holdt forsat godt fat i mig.
"Marcus, jeg får klaustrofobi af det her," grinede jeg igen.
"Liker du ikkje og være tæt på meg, likesom?" spurgte han fornærmet og træk mig tættere ind til sig. Jeg rullede øjne af ham.
"Sluk."
"Jeg må se den video, du kan ikkje bare gå rundt og sige det - jeg kan ikkje se hvordan det er sjovt hvis jeg ikkje-" han vrøvlede løs og jeg afbrød ham ved at presse mine læber imod hans.
------
Marcus havde klædet om på badeværelset og var nu gået ned til alle andre. Hvis jeg ikke tog meget fejl, var jeg den eneste der manglede dernede mig.
Jeg havde stået i 15 minutter nu og var utrolig usikker på, om jeg skulle tage den kjole på som Marcus havde pakket ned, problemet var bare at jeg ikke havde andet at tage på, som ville passe til denne lejligheden.
Jeg tog mig sammen og tvang mig selv til at være mindre usikker. Kjolen var jo vildt køn og ikke upassende på nogen som helst måde. Det eneste der måske var at sætte en finger på, var at den var lidt for nedringet, men det kunne jeg dæmpe en smule med mit hår.
I en fart tog jeg fat i døren og gik ned af trapperne og ind i stuen, hvor de andre stod i en masse små par og snakkede. Jeg kiggede efter Marcus, men kunne ikke få øje på ham, så jeg forsatte ud i haven, hvor der også stod mennesker også var der Martinus og Marcus der spillede fodbold i deres jakkesæt.
Jeg kunne ikke holde mit smil tilbage og begav mig over imod dem.
Han smilede stort og luntede hen imod mig.
"Hei vakker," sagde han og kyssede mig på kinden, lagde en arm om mig og trak mig med hen til gæsterne. Martinus var hurtig oppe ved siden af os og vi gik alle tre indenfor, hvor morgenmaden stod klar. Mine tænder løb i vand, ved synet af alt det gode mad. Der var blandt andet røræg, hjemmebagt brød, røget laks også stod der nogle flasker champagne, men ingen børne champagne.
Vi satte os alle til ved det lange bord, der var blevet sat op i går aftes og Kjell-Erik holdt en kort velkomsttale og forklarede hvad der var sat på bordet, men stoppede da han ikke kunne få øje på den børne champagne han snakkede om. Jeg kæmpede for at holde mit grin tilbage og Marcus' rødmede.
"Held og lykke med at forklare farmand det," hviskede jeg til ham og grinede lavmælt. Han greb hurtigt fat om mit lår og truede mig.
"Ikkje si noe til pappa," hviskede han og tiggede om at jeg ville holde mund. Jeg grinede forsat en smule, men lovede ham at det ikke skulle komme fra mig af, også selvom jeg fandt det utroligt underholdende.
"Marcus, vet du hvor barnchampagne er?" spurgte Kjell-Erik. Alle kiggede på Marcus og han rødmede endnu mere og jeg fandt det endnu sjovere. Hans rødmen var svar nok på Kjell-Eriks spørgsmål.
"Du vet hvor Coop Market er," sagde han lidt stramt i det. Marcus nikkede flovt og trak mig med sig væk fra bordet og videre ud af huset.
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
Glædelige 19. December - jeg var ikke hjemme hele dagen i går og ville gerne fokusere 110% på at være sammen med mine veninder, så derfor kommer der to kapitler i dag - håber ikke det gør så meget xx
