Linea's synsvinkel
Sofie og jeg havde aftalt at vi skulle ud at shoppe, selv om det kun var hende, der skulle have en helt masse. Hun var helt oppe at kører, over at skulle med backstage på Danmark har talent og insisterede derfor på at få fat på noget nyt tøj, efter hun havde rodet alt hendes tøj igennem derhjemme og fået flere raserianfald.
Det gjorde mig ærligtalt lidt bekymret, at hun havde tænkte sig at gøre så stort et nummer ud af, hvad hun skulle have på, hvordan hendes hår skulle sidde og hvilket makeup hun skulle lægge.
Jeg ved hvordan det her ville komme til at lyde, men jeg var helt bestemt bange for, at hun ville stjæle alt opmærksomheden fra mig af.
"Er den her pæn til mig?" Spurgte hun og fast holde hendes blik på sig selv i spejlet.
"Det er den vel, men Sofie du behøver altså ikke købe noget vildt fancy pancy! Vi skal bare være der i nogle få timer også hjem igen," hun rullede øjne af mig og drejede sig rundt.
"Du har måske ikke tænkt dig, at gøre er godt indtryk på dem, eller hvad?"
"Jeg er allerede inde i varmen, jeg har gjort et godt indtryk, men ikke pga. Mit tøj, hår eller makeup," svarede jeg igen og vidste jeg ikke kunne blive mere provokerende, end jeg lige havde været overfor hende.
"Tsh, så siger vi det!" Afsluttede hun og kiggede forsat på sig selv.
------
Vi havde besluttet os for at droppe bussen denne gang og kørte selv til København. Jeg elskede min Rang Rover det gjorde jeg virkelig, men den var definitionen af en benzin sluger! Jeg ville utroligt gerne sælge den, men jeg skulle måske lige vænne den med Marcus først. Et smil kom frem på mine læber, ved tanken om hans reaktion da han så min bil.
Jeg kunne ikke vente ret meget længere med at se ham igen!
"Må jeg sætte noget andet musik på?" Spurgte Sofie imens hun rettede hendes øjenbryn, for syvende gang. Jeg nikkede som svar og hun gav sig til at lede.
If you catch me fantasizing, will you catch me when I fall? There's a feeling, I'm realizing girl
And I'll be going round in circles for your love.
"Åh gud, skal vi lytte til dem?" Grinede jeg og fik øje på den afkørsel vi skulle kører af på.
"Hvis du fokusere på at kører bil, fokusere jeg på at styre musikken," kommanderede hun med et glimt i øjet.
------
Vi drejede ind til back stage området, men vi blev hurtig stoppet af en vagt ved indgangen.
"Og I er?" Spurgte han lidt stramt. Sofie var hurtig og svarede istedet for mig.
"Vi er på listen, kig efter Sofie evt." Svarede hun ham. Jeg rystede blot på hovedet, hvis hun ikke snart fald lidt til jorden, ville det her blive en lang aften!
"Der står ingen Sofie her."
"Linea plus en," hintede jeg til ham.
"Jeps her, har du noget ID Linea?" Spurgte han og ignorerede Sofie fuldstændig. Jeg fik vist ID og han lod os igennem. Inden vi kunne nå at se os om, var vi kommet indenfor og gik nu bare og ledte efter Marcus, og ikke mindst Martinus.
"Undskyld, hvor opholder Marcus og Martinus sig henne?" Spurgte jeg en forbi passerende kvinde. Hun smilede venligt og sagde vi skulle følge med hende, så skulle hun nok vise os vej. Mit hjerte begyndte at hamre hurtigere og hurtigere, i takt med hver eneste skridt jeg tog.
"Marcus!" Udbrød Sofie og løb lige ind i hans arme, da døren til deres omklædningsrum blev åbnet. Jeg kunne ærligt ikke tro mine egne øjne, men forsøgt at sørge for, at hendes opførsel ikke ville stige mig til hovedet. Både Martinus, Marcus og jeg blev utroligt overrasket over hendes opråb, men der var ikke meget tid til at tænke over, hvad der lige var sket, før hun omfavnede Martinus.
Jeg gad ærligttalt ikke at slåes om dem, og valgte at holde mig i baggrunden resten af aftenen. Imens hun nærmest løb frem og tilbage fra den ene tvilling til den anden, stod jeg blot og lænede mig op af dørkarmen og kiggede på. Det overraskede mig en smule, hvor lang tid det tog dem at lægge mærke til, jeg også var her. Martinus var den første der fik øje på mig, men jeg bebrejde hellere ikke Marcus - Sofie var all over ham.
Martinus sendte mig et stort smil, inden han kom over for at omfavne mig.
"Jeg har savnet deg veldig!" Forklarede han og gjorde taget om mig lidt strammere.
"I lige måde! De sidste par uger har været alt for stille uden jer!" Grinede jeg og løsnede mit greb om ham.
"Noget siger mig, jeg ikke kommer til at se ret meget til Marcus i aften," konstaterede jeg og refereret til Sofie.
"Du må kjempe for det da, han liker jo deg ikkje henne!" Svarede han og trak mig med over til ham. Idet Sofie lagde mærke til mig, strammede hun hendes greb om Marcus og forsøgte at holde hans fokus på hende. Heldigvis for mig lykkedes det på ingen måde og han nærmest rev sig fri, for at trække mig ind i et kram.
Det var spøjst hvordan vores genforenings kram altid skulle være så dramatiske. Sidst stod vi i hinandens arme i mere end 10 minutter og denne gang, nærmest rev han mig indtil sig, hvor efter han løftede mig op, så jeg var tvunget til at klamre mine ben om ham, for at bibeholde krammet.
"Du er min yndlings person i hele verden, Linea - håper du vet det!" Sagde han og plantede kys i hele mit hovede.
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
Glædelige 4. December venner! Ikke lige så sent som igår, men sent I know - skal blive bedre til at skrive dem noget før på dagen!
