Linea's synsvinkel
"Hvad skal vi have?" Spurgte jeg og sprang op på køkkenbordet.
"Tacos, men der er ingen ting her?" Beklagede han sig og jeg måtte give ham ret, der var sjælendt noget i køkkenet.
"Så må vi jo købe noget," svarede jeg og sprang ned igen. Han fulgte hurtigt med ud i entréen, vi fik vores sko på og ud i bilen kom vi igen.
------
Jeg parkeret bilen foran Irma og vi gik hånd i hånd ind i butikken. Han gjorde mig glad, det gjorde han virkelig, men jeg var stadig lidt bange for hvad andre ville tænke om os. Dog prøvede jeg at flytte mine grænser, for jeg ville virkelig gerne, at det skulle være ham og jeg, så kunne det ikke nytte noget at jeg gik og ikke en gang vil holde ham i hånden.
"Jeg går udfra du ved hvad vi leder efter?" Sagde jeg og greb en af de blå kurve.
Marcus nikkede bekræftende, men forklarede han ikke havde den fjerneste ide om, hvor han skulle finde tingene.
Vi startede med at finde alle de grønsager der skulle i og efterfølgende tog vi resten. Jeg var hellere ikke selv helt klar over, hvor jeg skulle kigge efter tingene, så vi endte med at gå rundt i hver fald 30 minutter.
Jeg kiggede overrasket og en smule chokeret hen imod indgangen - det var Frederik og hans far. Jeg håbede bare inderligt at de ikke fik øje på os.
"Har vi alt nu?" Spurgte jeg lidt hurtigt Marcus, som nikkede samt sendte mig et spørgende blik. Alt gik så stærkt, fordi jeg panikkede og inden jeg vidste af det sad vi igen i bilen.
Hele vejen tilbage sagde jeg ikke et eneste ord. Marcus brød heldigvis isen, da vi var kommer indenfor igen og var ved at gøre maden klar.
"Hva skjer?"
"Jeg så Frederik og hans far derinde," svarede jeg og forsøgte at komme til luft igen.
"Seriøst? Men var Frederik ikkje i-"
"Jo," afbrød jeg ham.
"Hans far må have forhandlet med nogen og betalt ham fri," sukkede jeg og forsatte.
"Hvis du syntes min familie har mange penge, tør du slet ikke tænke på hvor mange hans far har, det skulle ikke undre mig hvis han-" af en eller anden grund, påvirkede det mig mere end jeg havde regnet med, og min stemme knækkede og jeg brød sammen.
"Hey du," forsøgte Marcus at trøste mig.
"Jeg orker ikke lave noget mad nu," snøftede jeg og strammede mit greb om hans krop. Han begyndte at gå, så jeg gik baglæns hen imod sofaen, hvor efter han drejede os rundt og lagde sig ned først. Jeg lagde mig hurtigt efter, ned oven på ham og lod forsat tårne trille ned af mine kinder.
------
Resten af aftnen lavede vi ikke andet end at ligge sammen og nusse hinanden.
Det ringede på døren og jeg rejste mig hurtigt for at gå ud og tage imod pizzaen, men det var ikke pizza budet med vores pizza, men Frederik.
Jeg stod og kiggede forarget på ham og vidste ikke hvad jeg skulle sige, eller om jeg bare skulle smække døren i hovedet på ham.
"Hvad laver du her?"
"Jeg ville bare se om du var okay?"
"Du ville se om jeg var-" Marcus afbrød mig og kom ud til hoveddøren.
"Linea er det pizza-" startede han ud, men afbrød sig selv ved synet af Frederik.
"Er det?" Spurgte Marcus og jeg nikkede.
"Du, jeg tror det er best hvis du bare dra," sagde Marcus og tog fat i døren. Frederik fnøs og kiggede på mig, for at få en slags bekræftelse.
Jeg kiggede ned i jorden og forsøgte ihærdigt at undgå hans blik, der borede sig ind i mig.
"Jeg regner med du kommer til begravelsen," sagde han koldt.
"Jeg har ikke nogen grund til at blive væk," svarede jeg og håbede han med tiden ville kunne indse, at det var ham der var problemet og ikke mig.
"Min mor ville have sat pris på det, tak Linea," sagde han og lød for første gang oprigtig og ikke falsk.
"Selvfølgelig."
"God nat," sagde han og kiggede på os begge, inden han forlod døren og gik ned i sin bil. Døren blev hurtigt lukket i og låst, og mindst lige så hurtigt gik jeg ind til Marcus' varme krop.
"Jeg vil bare sove," sagde jeg og hvilede mit hovede på hans brystkasse. Marcus pressede sine læber imod min hovedbund og jeg lukkede mine øjne i.
"Du kan ikkje sove her," grinede han stille og kørte blidt en hånd henover mit hår, inden han løftede mig op i brudeform og gik tilbage til stuen og sofaen. Hvor jeg hurtigt faldt i søvn.
------
"Linea?" Hviskede Marcus og vækkede mig.
"Der er mat," sagde han og ville give mig noget af pizzaen.
"Jeg er ikke sulten," svarede jeg træt og gravede mig længere ned i hans brystkasse for at sove igen.
"Men du må spise noe da,"
"Ikke hvis jeg ikke er sulten," svarede jeg med lukkede øjne og forsøgte at sove videre. Mit energi niveau gik fra 100 til 0 på ingen tid og jeg orkede intet eller gad ikke forholde mig til noget andet end at få sovet.
Marcus lagde sin pizza fra sig, for igen at løfte mig op i brudeform, denne gang bar han mig hele vejen op på mit værelse. Havde jeg ikke været så træt, som jeg var, havde jeg lavet en stor scene og tvunget ham til at sætte mig ned.
Jeg var hjælpeløs som et lille barn og lå helt punkteret på sengen.
"Vil du ikke tage mit tøj af mig, Marcus?" Tiggede jeg og var helt død.
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
Sådan cirka hvordan jeg har det lige nu - jeg er så træt!
