Linea's synsvinkel
Hans hår var over det hele og dækkede hele hans kønne ansigt. Marcus sov stadig tungt, men jeg havde ikke kunne lukke et eneste øje i nat. Frederik havde ringet og bedt om en chance til. Lige siden havde min hjerne kørt på overtryk og jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op.
Frederik kendte mig bedre end nogen anden og vi havde gået igennem så meget sammen.
Men på den anden side, bare synet af Marcus ligge og sove helt roligt gjorde mig helt høj og fik igen sommerfugle i maven. Jeg havde aldrig haft det med nogen, som jeg havde det med ham.
Forsigtigt kørte jeg hårene væk fra hans ansigt, så jeg kunne se det bedre. Hans hud var lys, helt glat og indholdet en urenhed her og der. Jeg kunne ikke tage øjne fra ham og havde lagt og kigget på ham i 2 timer nu. Jeg lod min finger vandre henover hans ansigt, fra hans kind, til hans næse også videre hen over hans øjenlåg.
"Hva gjord du?" Spurgte han med en hæs og lav morgen stemme.
"Beundre dig," svarede jeg stille og forsatte med at vandre hen over hans ansigt og kom nu til hans læber. Marcus eller ej, læber var altid det blideste at røre ved og alle jeg kendte godt, havde været udenfor at jeg en gang eller to havde kørt en finger blidt hen over deres læber. Han pressede sine læber imod min finger, i en hurtig men blid bevægelse og åbnede sine øjne.
"Go morgen," sagde jeg og kørte min hånd om til en blanding af hans hår, øre og kind og forsat nyssede ham.
"Jeg ville like at blive våknet op sådan her hver morgen!" Sagde han og kyssede det nederste af min håndflade, inden han rykkede sig lidt for at kysse mig. Som de andre par gange, var det ikke specielt kort kys, tvært imod.
Sommerfuglene kom tilbage.
"Du..." startede jeg og overvejede grundigt, om jeg skulle fortælle ham om opkaldet fra Frederik.
"Ja?"
"Jeg kommer til at savne dig alt for meget!" Sagde jeg og blev enig med mig selv, at det var bedst han intet vidste. Marcus greb fat om mig og trak mig helt indtil ham, så vi nu lå i ske og jeg knap nok kunne få vejret.
"Jeg vil ikkje lade deg take hjem!" Klynkede han og ville tydeligvis også komme til at savne mig.
------
Jeg brød mig ikke om andre lufthavne, end dem i Danmark, og selv dem i Danmark brød jeg mig ikke særlig meget om. Lufthavne bekræftede mig i at jeg skulle til at forlade Marcus igen og højest sandsynligt ikke ville komme til at se ham i et stykke tid.
Jeg hadede det af hele mit hjerte, og ville sådan ønske vil ikke boede så langt fra hinanden som vi gjorde.
Mit fly blev nævnt over højtaleren og jeg måtte gå fra Marcus og resten af teamet. Min afsked tog ikke lang tid, før jeg nåede til den sidste - Marcus. Han havde ikke sagt noget siden vi kørte fra hotellet. Jeg var klar over at han brød sig, lige så lidt om det her som jeg gjorde, men det var ikke gået op for mig, hvor meget det gik ham på.
"Lov meg du besøker os 17 mai?" Han kiggede ikke på mig, men fokuserede på jorden under os. Jeg lagde en hånd under hans hage og tvang ham til at kigge op og på mig.
"Jeg lover det!" Svarede jeg og mit blik flakkede fra hans ene øje til det andet. Vi stod begge i et lille stykke tid sådan, og jeg havde aller mest lyst til at pressede mine læber imod hans, men jeg måtte stå imod og nøjes med et afskeds kram. Uden at kigge på ham, trak jeg mig ud af krammet og gik med hurtige skridt imod min gate.
------
Jeg lå udmattet i min seng, og fokuserede grundigt på ikke at falde i søvn. Klokken var ikke mere end 16, det var alt for tidligt at falde i søvn nu.
Frederik:
Har du fået tænkt over mit forslag?
Linea:
Jamen hva vil du prate om da?!
Frederik:
🙄🙄
Linea:
Jeg har lige været sammen med 10-15 nordmænd, hvad havde du regnet med?!
Frederik:
Nå ja, din nye bedste ven
Linea:
Langt bedre end hvad du nogensinde var
Frederik:
Vi ved begge to det er løgn
Linea:
I det mindste går han ikke og lyver overfor mig
Frederik:
Det er derfor vi må snakke sammen!
Det her går jo ikke, vi må kunne finde en løsning!
Linea:
Du får 30 minutter til at forklare dig i!
------
Frederik ville være her om 10 minutter, så jeg så mit snit til at få taget billeder af min bil og sætte den til salg.
"Sælger du den?" Spurgte han, da han var gået langt nok op af indkørselen til at jeg kunne hører ham.
"Ja," svarede jeg koldt og smækkede døren i til den.
"Hvorfor?"
"Den er dårlig for miljøet,"
"Du kan også finde en langt federe bil"
"Jeg sælger den ikke fordi jeg ikke kan lide den!" Svarede jeg hårdt igen og gik indenfor med Frederik lige i hælene af mig.
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
Glædelige 14. December - yall ain't ready for this xx
