Linea's synsvinkel
"Linea," lagde Emma ud. "Kan vi kjøpe godterier?" hun smilede et stort smil og afløserede at hun manglede en mælketand eller to.
"Så klart," grinede jeg og bad hende vente. Jeg begav mig over til Marcus for at fortælle ham vi kørte, og om de ville have noget til senere.
"Marcus?" jeg lagde en hånd på hans skulder. Han drejede rundt og lagde en hånd på min lænd. Alt var som det plejede, og han var ikke bleg for holde om mig foran sine venner.
"Emma og jeg kører ud og køber slik til hende, vil I have noget?" Martinus var nu kommet over til os, og jeg kunne mærke flere øjne var landet på os. Martinus var hurtig til at sige ja og forklarede at Emma vidste, hvad han gerne ville have. Marcus på den anden side, var ikke særlig meget for at jeg skulle betale for dem.
"Seriøst?" Spurgte jeg og løftede op i min taske, for at signalere at det på ingen måde, var et problem for mig. Han sukkede og endte med at sige han ikke ville have noget. Uventet trak Marcus mig ind i et kram inden vi gik hver til sit.
"Jeg køber noget til dig alligevel," sagde jeg hurtigt og gik over til bilen og Emma.
"Linea! Nei!" Råbte han efter mig. Så flabede jeg nu var, stak jeg en hånd i vejret og vinkede til ham, hvilkede fik det meste af fodbold holdet til at grine.
------
Vi kom til en butik der mindede mig om Danmarks Bilka. Emma var hurtig til at finde de ting de skulle have, hende og Martinus.
"Hvad kan Marcus lide?" Spurgte jeg og prøvede at danne mig et overblik, over de mange hylder med slik. Emma grab to poser af noget norsk slik, som jeg aldrig havde set før.
"Sikker?"
"Helt sikker!" Svarede hun.
Vi begav os over imod kassen, men på vejen derop gik vi forbi legetøjsafdelingen. Emma var hurtigt over efter en tryllestav og begyndte slynge en masse trylleformularer ud.
"Truer du mig?" Spurgte jeg fornærmet og legede med på hendes leg.
"Ja," grinede hun højlydt.
"Virkelig?" Hun nikkede som svar og var tydeligvis klar over, at jeg ville løbe efter hende om få sekunder. Jeg grab et plastik sværd og vi var nu de to personer i butikken, de fleste hadede. Aldrig havde jeg været så ligeglad med hvad folk tænkte om mig, jeg havde det sjovt og godt i Emmas selvskab!
Vi endte med at købe tryllestaven og plastiksværdet med, og blev enige om at hvis nogen prøvede på noget ville Emma trylle dem om til en frø, og jeg ville dræbe dem med sværdet. Tanken om vores plan fik mig til at smile stort, hun var alt for herlig den pige.
"Mamma og pappa er her nu!" Sagde hun og pegede ned på to tilskuer der stod og kiggede ud på kunstgræsbanen, hvor en flok drenge med blå trøjer løb og varmede op.
Emma løb i høj fart ned til dem, mens jeg gik stille og roligt derned, vores tur rundt i hele butikken havde været motion nok for mig. Det overraskede mig dog ikke at Emma stadig var igang, hun havde mere energi end en hundehvalp.
Få minutter efter jeg var kommet ned til banen, fløjtede dommeren kampen igang. Emma kunne ikke rigtig holde fokus, og gik og legede med hendes tryllestav istedet, hvilkede resulterede i at vi andre også mistede fokus af og til.
Både Martinus og Marcus startede inde på banen, Marcus i angreb og Martinus på højre kant.
Det overraskede mig ikke rigtig at Martinus var på kanten, han mindede mig på mange måder om Emma, især på det energiske punkt.
Det tog ikke Mosjøen lang tid, at scorer det første mål. De næste to mål der blev scoret, blev sparket ind af det andet hold. Første halvleg havde på ingen måde været Mosjøens og både Marcus og Martinus gik til pause irriteret. Marcus kiggede hen på mig, og jeg kunne sagtens have signaleret at han burde smile, men jeg vidste selv hvor træls det var som sportsmand at være bagud.
Kjell Erik, Gerd-Anne og Emma gik over til drengene og jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Holdet der var ved at spille kamp, havde altid været et no go indtil kampen var fløjtet hel af.
"Linea?" Kaldte Emma og jeg rystede tanken af mig og gik med dem. Marcus var hurtigt til at lægge en arm om mig, og træneren forsatte med at snakke taktik med dem. Marcus stank langt væk af sved og hans puls kørte stadig på højtryk.
Deres træner havde ikke så meget at sige, for de havde faktisk spillet utroligt godt, det var bare nogle enkelte fejl der gjorde de lukkede mål ind.
"Hvor bliver målene af, angriber?" Spurgte jeg imens vi gik tilbage til midten af banens langside.
"De kommer, de kommer," forsvarede han sig selv og gav min hofte nogle klem med hånden, som kildede alt for meget til min smag. Han stoppede hurtigt igen og trak mig ind i et kram, og sådan stod vi bare og hang op af hinanden. Det var åndssvagt, så meget vi hang op af hinanden, men det var det jeg elskede ved vores venskab, at vi lige præcis kunne hænge op af hinanden på en kærlig måde, uden det var unaturligt for nogen af os.
"Marcus!" Kaldte træneren og anden halvleg gik igang.
------
Der var 5 minutter tilbage af kampen, og stillingen var 2-2. Mosjøen havde haft mange chancer i denne halvleg og kampen var uden tvivle vendt til deres fordel. Martinus tog turen fra midten og helt ned til baglinjen, slog den ind over og Marcus hættede den derefter lige så fint ind. Emma fløj op af glæde, og hoppede og dansede. Godt nok havde hun ikke rigtig fulgt med, men hun vidste hvornår hun skulle juble!
Marcus løb over i nærheden af os og dannede et L med hans højre hånd. Martinus kom løbende lige efter ham og sprang op på hans ryk af begejstring. Kampen blev kort efter fløjtet af og Emma jublede endnu mere.
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
