Linea's synsvinkel
Vi stod bag scenen og overværede dem, der var på scenen nu. Marcus hvilede sit hovede på min skulder og havde sine arme om min mave.
Jeg kunne mærke, hvordan Lena ikke kunne holde op med at glo irriteret på os, hvilket gjorde jeg nød det endnu mere.
Jeg nød at Marcus var min, selvom jeg var klar over så mange gerne ville have ham, så var han min.
"Lykke til," sagde jeg og blev trukket ind i et kys. Jeg havde ikke lyst til, at han skulle gå og ikke kunne holde om ham de næste 45 minutter, men glædede mig på den anden side også til han skulle optræde.
Marcus begyndte at gå med sikkerhedsvagten og sin bror, men luntede hurtigt tilbage til mig, for at kysse mig endnu en gang.
------
"Er der noe der vet hvem Linea er?" Spurgte Marcus og publikum skreg op. Jeg kiggede forvirret over på Kjell-Erik og han sendte mig et smil.
"Har dokke lyst til å møte henne da?" Publikum skreg endnu en gang og Marcus løb af catwalken og gik mig i møde. Da jeg blev synlig for publikum, skreg de alle endnu mere.
Melodien Martinus spillede, nede for enden af catwalken lød bekendt.
Marcus havde sin arm om min skuldre, mens jeg havde min ene arm om hans liv, og min venstre hånd fandt hurtigt vej op til Marcus' hånd, som tilhørte armen der hang over min skuldre.
Vores fingre flettede sig sammen og alle skreg endnu en gang op.
Martinus begyndte at synge, og endnu en gang skreg publikum. Jeg blev helt rød i hovedet og var ikke klar over, hvad jeg skulle stille op. Marcus begyndte nu også at synge, mens vi forsatte ned af scenen.
Vi endte for enden af catwalken, hvor der stod en slags bar stol som Marcus hjalp mig op på og Martinus og ham sang forsat.
"Du og e, vi skrek og vi lo. Var ingen som os to, prat til meg. E gått tom for ord," sang Marcus og fjernede ikke sit blik fra mig en eneste gang. Hans hånd holdte også hele tiden fast i min. Sommerfuglene var kommet tilbage og jeg var klar over, at jeg havde taget det rigtig valg med Marcus.
"Så e plystre på deg," bandet startede med at spille og de løb begge ned til danserne, som stod foran bandet og dansede.
Deres bodyguard løb op på scenen, for at tage stolen ned derfra og jeg stod i få sekunder en smule akavet inden jeg igen kunne høre Marcus og mærke hans arme sneg sig om mig.
"Hey Hey baby, der er noe e må si deg. Sia første gang e så dæ har e forguda alle sidene har ved deg." Marcus greb fat i min hånd og stillede sig nu, så jeg kunne kigge ham i øjne.
"Hey baby det er ingen som e lik deg, og e husker når du så meg, var jeg fortapt snurra rundt og datt.
For baby du var livet mitt og nå har du dratt din vei," sang han og havde sit sædvanlige charmerende og flirtende, men ikke mindst flabet blik, klistret fast til sit ansigt.
Jeg blev helt blød i knæene og kunne ikke lade være med at smile stort over, hvordan han virkelig bare ikke kunne stå stille og dansede samtidig med han havde fat i min hånd.
Marcus lagde igen, en arm om mig og trak mig med ud til den ene side af catwalken og dansede endnu en gang. Publikum skreg og jeg kunne ikke lade være med at smile stort og grine lidt af ham.
Hans ansigt var en 10 ud af 10 og jeg havde svært ved at holde mit grin tilbage, han var svær ikke at holde af eller elske.
Dog tvivlede jeg stærkt på, at der fandtes nogen der elskede Marcus lige så højt som jeg gjorde.
Martinus sang forsat og Marcus trak mig med ind på midten af scenen og de smed begge en arm om mig. Martinus lagde sin arm om min skuldre og Marcus sneg sin arm om min hofte, og de trak mig med rundt i deres dansetrin.
De gik til hver sit hjørne af catwalken og Marcus trak mig med, og holdte godt fat om mig, som var han bange for at miste mig.
"Var ingen som os to," sang han.
"Jeg går ingen steder," hviskede jeg og et smil kom frem på hans læber, mens han forsat sang. Han trak mig lidt tættere indtil sig. Marcus' lille handling fik publikum til at skrige og jeg måtte kigge ned i jorden.
Endnu en gang trak han mig tilbage på midten af scenen og tvang mig igen til at følge med deres danse trin.
"Det går jo ikke det her," grinede jeg, men fik intet svar, udover er smil fra Marcus, som var tvunget til at blive ved med at synge.
Bandet forsatte med at spille og Marcus pressede sin læber imod min pande og fik igen publikum til at skrige op, inden han spurgte.
"Oslo har dokke det forsat bra?"
Han holdte min hånd i stærkt arm og begyndt igen at synge.
"Uh wow uh wow," han bed sig i læben og trak mig indtil sig og jeg slog mine arme om hans mave og han dansede forsat en smule.
Et chok fløj igennem min krop, da konfetti blev skudt af og han begyndte at hoppe. Jeg slap Marcus, men han greb hurtigt fat i min hånd og drejede mig rundt og dansede endnu engang med mig.
Et stykke konfetti viklede sig rundt om mig og Marcus forsøgte at få det af, mens han holdte fokus, hvilkede ikke rigtig fungerede helt optimalt.
"Alle sammen bli med på og hop," skreg han og begyndte endnu en gang at hoppe.
Lige nu kunne jeg ikke forstille mig noget bedre.
Jeg var omringet af folk jeg elskede og satte pris på mig. Måske var det hele for godt til at være sandt, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg var lykkelig og ville ikke have noget skulle ændre på det.
"Så e plystre på deg," sang de for en sidste gang og pegede ud på publikum, mens jeg forsat havde en arm om Marcus.
De stod få sekunder, inden de 'tøede op' og Marcus slog sine arme om mig og førte mig en smule bag ud, inden han pressede sine læber imod mine.
"Jeg elsker deg!" Mumlede han.
"Jeg elsker deg og!"
------------
{Please, del, kommenter, og vote}
Alt har sin ende, og dette var slutningen på historien om Marcus og Linea.
Jeg har sådan sat pris på alle jeres søde kommentarer, både her, privat og jer der kender mig, som har rost mig face-to-face.
Jeg er personligt selv gået hen, og blevet helt forelsket i dem og deres forhold, hvilkede bekræfter mig i, at det jeg har lavet har været værd at dele med andre og haft et specielt budskab, men samtidig båret den sødeste kærligheds historie med sig på vejen.
- xoxo whoisms
